Skip to main content

ГЛАВА ДРУГА

KAPITEL TO:

Огляд Бгаґавад-ґı̄ти

Sammenfatning af Bhagavad-gītās indhold

TEXT 1:
Сан̃джайа сказав: Побачивши пригнічений стан і сльози на очах Арджуни, сповненого жалості, Мадгусӯдана, Кр̣шн̣а, промовив такі слова.
TEXT 1:
Sañjaya sagde: Da Madhusūdana, Kṛṣṇa, så Arjuna overvældet af medfølelse og meget nedtrykt med tårefyldte øjne, talte Han som følger.
TEXT 2:
Верховний Бог-Особа сказав: Мій дорогий Арджуно, звідки в тобі всі ці нечистоти? Вони завсім не личать людині, якій відома справжня вартість життя, і вони ведуть не до вищих планет, а до безчестя.
TEXT 2:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Min kære Arjuna, hvordan er disse urenheder kommet over dig? De passer sig slet ikke for et menneske, der kender livets værdi. De fører ikke til højere planeter, men til vanære.
TEXT 3:
О сину Пр̣тги, не піддавайся цій слабкості, що веде до занепаду. Вона не личить тобі. Вирви з серця недостойний жаль й візьмись до зброї, о Парантапо — караючий ворогів.
TEXT 3:
Giv ikke efter for denne nedværdigende umandighed, for den klæder dig ikke, O Pṛthās søn. Opgiv denne smålige svaghed i hjertet og rejs dig, O du fjendens tugter.
TEXT 4:
Арджуна сказав: О Мадгусӯдано, вбивцю демона Мадгу, (Кр̣шн̣а), як можу я пускати стріли в таких людей, як Бгı̄шма та Дрон̣а, в людей, які гідні мого поклоніння, о вбивцю ворогів?
TEXT 4:
Arjuna sagde: O Du dræber af fjender, O Madhus banemand, hvordan kan jeg gå til modangreb med pile på mænd som Bhīṣma og Droṇa, der er min tilbedelse værdig?
TEXT 5:
Краще бути жебраком, ніж існувати ціною загибелі великих душ, моїх учителів. Нехай їх охопило користолюбство, однак вони залишаються моїми вчителями. Якщо їх убити, всі наші втіхи окропляться кров’ю.
TEXT 5:
Det ville være bedre at leve som tigger i denne verden end at leve på bekostning af livet af store sjæle, der er mine læremestre. Selv om de begærer verdslig vinding, er de mine overordnede. Hvis de bliver slået ihjel, vil alt, vi nyder, være beplettet med blod.
TEXT 6:
Ми не знаємо, що є кращим, перемогти їх, чи бути переможеними? Сини Дгр̣тара̄шт̣ри стоять зараз перед нами на полі бою. Якщо ми вб’ємо їх, то саме життя наше втратить сенс.
TEXT 6:
Ej heller ved vi, hvad der er bedst – at besejre dem eller blive besejret af dem. Hvis vi dræber Dhṛtarāṣṭras sønner, vil vi ikke bryde os om at leve. Ikke desto mindre står de nu foran os på slagmarken.
TEXT 7:
Кволість змусила мене втратити самовладання; я вже не бачу, в чому ж полягає мій обов’язок, вкажи мені правильний шлях. Тепер я Твій учень і вручаю Тобі свою душу. Прохаю, навчи мене.
TEXT 7:
Nu er jeg usikker på, hvad der er min pligt, og jeg har tabt al fatning på grund af gnieragtig svaghed. I denne tilstand beder jeg Dig fortælle mig, hvad der med sikkerhed er bedst for mig. Nu er jeg Din discipel og en sjæl overgivet til Dig. Vær god at vejlede mig.
TEXT 8:
Мені несила вгамувати біль, що виснажив мої чуття. Навіть квітуче царство, що не має собі рівних на землі, із владою, такою, як у напівбогів на небесах, не вгамує його.
TEXT 8:
Jeg kan ikke finde nogen måde, hvorpå jeg kan bortjage denne sorg, der indtørrer mine sanser. Jeg vil ikke kunne blive den kvit, om jeg så vinder et blomstrende, ubestridt kongerige på Jorden med suverænitet som halvguderne i himlen.
TEXT 9:
Сан̃джайа сказав: Промовивши такі слова, Арджуна, винищувач ворогів, звернувся до Кр̣шн̣и: «Ґовіндо, я не стану битись», — й замовчав.
TEXT 9:
Sañjaya sagde: Da Arjuna, fjendernes tugter, havde talt således, sagde han til Kṛṣṇa: “Govinda, jeg vil ikke kæmpe,” og tav derpå.
TEXT 10:
О нащадку Бгарати, тоді Кр̣шн̣а, ласкаво усміхаючись, посеред двох армій мовив пригніченому горем Арджуні такі слова.
TEXT 10:
O Bharatas efterkommer, derpå talte en smilende Kṛṣṇa midt imellem de to hære følgende ord til den sorgtyngede Arjuna.
TEXT 11:
Верховний Бог-Особа сказав: Промовляючи такі слова, ти сумуєш за тим, що не варте жалю. Мудрі не оплакують ані живих, ані мертвих.
TEXT 11:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Mens du taler kloge ord, sørger du over det, der ikke er sorg værdigt. De, der er vise, sørger hverken over de levende eller de døde.
TEXT 12:
Ніколи не було так, щоб не існував Я, або ти, або всі ці царі; а також в майбутньому ніхто з нас не припинить свого існування.
TEXT 12:
Aldrig var der en tid, hvor Jeg ikke eksisterede og heller ikke du eller alle disse konger. Lige så lidt vil nogen af os ophøre med at være til i fremtiden.
TEXT 13:
Подібно до того, як душа переходить з дитячого тіла в юнацьке і далі в старече, так і після смерті вона переходить в інше тіло. Такі зміни не турбують того, хто усвідомив свою духовну природу.
TEXT 13:
Ligesom den legemliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom til alderdom, vandrer sjælen over i en anden krop efter døden. En fattet person forvirres ikke af en sådan forandring.
TEXT 14:
О сину Кунтı̄, тимчасові проявлення щастя й нещастя та їхні зникнення в належний час подібні до приходу та відходу зими і літа. О нащадку Бгарати, їх породжує чуттєве сприймання, і людина повинна вчитися терпіти їх, зберігаючи при цьому спокій.
TEXT 14:
De midlertidige forekomster af lykke og lidelse og deres forsvinden med tiden er som vintrenes og somrenes kommen og gåen, O Kuntīs søn. De opstår af sanseopfattelse, O Bharatas efterkommer, og man må lære at tolerere dem uden at blive forstyrret.
TEXT 15:
О кращий серед людей (Арджуна), той, кого не хвилюють щастя й страждання, хто зберігає спокій і незворушність в обох випадках — той воістину гідний звільнення.
TEXT 15:
O du bedste blandt mænd [Arjuna], den, der ikke lader sig forstyrre af lykke og lidelse og er vedholdende i begge, er afgjort kvalificeret til at blive befriet.
TEXT 16:
Ті, що бачать істину, дійшли висновку, що неіснуюче (матеріальне тіло) — минуще, а вічне (душа) — не зазнає змін. Вони прийшли до такого висновку, дослідивши природу обох.
TEXT 16:
De, der kan se sandheden, har konkluderet, at det ikke-eksisterende [den materielle krop] ikke varer ved, og at det evige [sjælen] aldrig forandres. Dette har de sluttet ved at studere begges naturer.
TEXT 17:
Знай же, те, що пронизує все тіло, — непідвладне руйнуванню. Ніхто не може знищити безсмертну душу.
TEXT 17:
Forstå, at det, der gennemstrømmer hele kroppen, er uforgængeligt. Ingen kan tilintetgøre den uforgængelige sjæl.
TEXT 18:
Жива істота непідвладна руйнуванню, незмірна й вічна, лише тіло, в якому вона перебуває, приречене на загибель. Тому бийся, о нащадку Бгарати.
TEXT 18:
Det uforgængelige, umålelige og evige levende væsens materielle krop vil med sikkerhed forgå. Kæmp derfor, O du Bharatas efterkommer.
TEXT 19:
І той, хто гадає, що жива істота може вбивати, помиляється, як і той, хто думає, що її можна убити, тому що душа не може вбивати чи бути убитою.
TEXT 19:
Hverken den, der tror, at det levende væsen dræber, eller den, der tror, det bliver dræbt, har virkelig kundskab, for selvet hverken dræber eller bliver dræbt.
TEXT 20:
Для душі не існує ні народження, ні смерті. Вона ніколи не виникала, не виникає і не виникне. Вона — ненароджена, вічна, незмінна і первинна. Вона не гине разом із тілом.
TEXT 20:
For sjælen findes der aldrig nogensinde hverken fødsel eller død. Han er ikke blevet til, han bliver ikke til, og han vil ikke blive til. Han er ufødt, evig, altid eksisterende og oprindelig. Han dræbes ikke, når kroppen dræbes.
TEXT 21:
О Па̄ртго, як може людина, яка знає, що душа не руйнується, що вона вічна, ненароджена й незмінна, вбити кого-небудь, або змусити когось вбивати?
TEXT 21:
O Pārtha, hvordan kan en person, der ved, at sjælen er uforgængelig, evig, ufødt og uforanderlig, dræbe nogen eller få nogen til at dræbe?
TEXT 22:
Як людина одягає нове вбрання, скидаючи старе, так і душа вбирається у нове тіло, залишаючи старе й непридатне.
TEXT 22:
Ligesom en person ifører sig nyt tøj og kasserer det gamle, accepterer sjælen nye materielle kroppe og opgiver de gamle og ubrugelige.
TEXT 23:
Душу неможливо розсікти на шматки жодною зброєю, неможливо її спалити вогнем, змочити водою, висушити вітром.
TEXT 23:
Sjælen kan aldrig skæres i stykker af noget våben, brændes af ild, fugtes af vand eller udtørres af vinden.
TEXT 24:
Індивідуальну душу неможливо розбити, розчинити, спалити або ізсушити. Вона вічна, присутня скрізь, незмінна, нерухома, завжди та сама.
TEXT 24:
Denne individuelle sjæl er unedbrydelig og uopløselig og kan hverken brændes eller tørres. Han er evig, til stede overalt, uforanderlig, ubevægelig og bestandigt den samme.
TEXT 25:
It is said that the soul is invisible, inconceivable and immutable. Knowing this, you should not grieve for the body.
TEXT 25:
Det siges, at sjælen er usynlig, ufattelig og uforanderlig. Da du ved dette, burde du ikke sørge over kroppen.
TEXT 26:
Проте, навіть якщо ти вважаєш, що душа (або ознаки життя) завжди народжується і назавжди вмирає, все одно в тебе нема підстав для скорботи, о сильнорукий Арджуно.
TEXT 26:
Hvis du imidlertid tror, at sjælen [eller livssymptomerne] altid fødes og dør for altid, har du alligevel ingen grund til at sørge, O du stærkarmede.
TEXT 27:
Той, хто народився, обов’язково помре, і той, хто вмер, обов’язково народиться знову. Тому, неухильно виконуючи свій обов’язок, не сумуй.
TEXT 27:
Den, der er blevet født, kan være sikker på at dø, og efter døden vil man helt sikkert fødes igen. Derfor bør du ikke sørge under udførelsen af din uundgåelige pligt.
TEXT 28:
Все створене існує спочатку в непроявленому стані, проявляється на проміжній стадії і знову поринає в непроявленість після знищення світу. Тож навіщо сумувати?
TEXT 28:
Alle skabte væsener er umanifesterede i begyndelsen, manifesterede i det mellemliggende stadie og umanifesterede igen, når de går til grunde. Hvilken grund er der til at sørge?
TEXT 29:
Одні дивляться на душу як на чудо, інші розказують про неї як про чудо, ще інші чують, що про неї говорять як про чудо, але є й такі, що, навіть почувши про неї, не можуть зрозуміти її.
TEXT 29:
Nogle betragter sjælen som forunderlig, andre beskriver ham som forunderlig, og nogle hører om ham som forunderlig, imens andre slet ikke kan forstå ham selv efter at have hørt om ham.
TEXT 30:
О нащадку Бгарати, не можна вбити того, хто мешкає в тілі. Тому не варто сумувати ні за якою живою істотою.
TEXT 30:
Han, der bor i kroppen, kan aldrig slås ihjel, O Bharatas efterkommer. Derfor behøver du ikke sørge over noget levende væsen.
TEXT 31:
Щодо твого обов’язку кшатрійі, то знай: для тебе немає нічого кращого, ніж битись в ім’я релігійних засад. Тому не треба вагатись.
TEXT 31:
I betragtning af din særlige pligt som kṣatriya må du forstå, at for dig findes der intet bedre end at kæmpe ifølge religiøse principper, og derfor behøver du ikke at tøve.
TEXT 32:
О Па̄ртго, щасливі кшатрійі, яким випадає нагода стати до бою, відчиняючи перед ними брами райських планет.
TEXT 32:
O Pārtha, lykkelige er de kṣatriyaer, til hvem sådanne muligheder for kamp kommer af sig selv og åbner døren for dem til de himmelske planeter.
TEXT 33:
Однак, якщо ти не станеш до бою й не виконаєш свого релігійного обов’язку кшатрійі, ти неодмінно вчиниш гріх і втратиш репутацію воїна.
TEXT 33:
Hvis du derimod ikke gør din religiøse pligt og kæmper, vil du med sikkerhed pådrage dig synd for at have forsømt dine pligter, og således vil du miste dit ry som kriger.
TEXT 34:
Люди завжди будуть згадувати про твою ганьбу, а для шанованої людини безчестя гірше од смерті.
TEXT 34:
Folk vil for altid tale om din skændselsgerning, og for en respektabel person er vanære værre end døden.
TEXT 35:
Великі полководці, які звеличували твоє ім’я і славу, будуть думати, що лише із страху ти залишив поле бою і вважатимуть тебе за нікчему.
TEXT 35:
De store hærførere, der har prist dig i høje toner, vil tro, at du har forladt slagmarken af ren og skær frygt, og følgelig vil de ringeagte dig.
TEXT 36:
Вороги почнуть ганьбити тебе і зневажливо відгукуватись про твою мужність. Що може бути більш нестерпним?
TEXT 36:
Dine fjender vil omtale dig med mange uvenlige ord og håne dine evner. Hvad kunne være mere smertefuldt for dig?
TEXT 37:
О сину Кунтı̄, або ти загинеш на полі бою і досягнеш небесного царства, або завоюєш царство земне і будеш втішатись ним. Отож, наберись рішучості і бийся.
TEXT 37:
Enten vil du blive dræbt på slagmarken og komme til de himmelske planeter, eller også vil du sejre og nyde det jordiske kongerige, O Kuntīs søn. Rejs dig derfor med beslutsomhed og kæmp.
TEXT 38:
Бийся в ім’я обов’язку і не зважай на радість чи горе, втрату чи здобутки, перемогу чи поразку. Діючи так, ти уникнеш гріха.
TEXT 38:
Kæmp derfor for kampens skyld uden at bekymre dig om lykke eller lidelse, tab eller vinding, sejr eller nederlag, for på den måde vil du aldrig pådrage dig synd.
TEXT 39:
Досі Я описував тобі аналітичний шлях пізнання, тепер же послухай, як можна досягти цього ж знання, виконуючи безкорисливу діяльність. О сину Пр̣тги, опанувавши таке знання і діючи відповідно, ти зможеш звільнитись від кайданів карми.
TEXT 39:
Indtil nu har Jeg beskrevet denne kundskab for dig gennem et analytisk studium. Lyt nu, når Jeg forklarer den i forhold til at arbejde uden frugtstræbende resultater. Ved at handle på denne viden kan du befri dig selv for arbejdets trælbinding, O Pṛthās søn.
TEXT 40:
Той, хто йде таким шляхом, не знає втрат; навіть невеликий поступ на цьому шляхові захистить людину від страху перед найстрахітливішою небезпекою.
TEXT 40:
I denne bestræbelse er der intet tab og ingen formindskelse, og selv små fremskridt på denne vej kan beskytte én imod den største fare.
TEXT 41:
Ті, що обрали цей шлях, непохитні у своїх намірах і в них лише одна мета. Але розбігаються думки тих, хто вагається і чий розум незрілий, о улюблений сину Куру.
TEXT 41:
De, der følger denne vej, er resolutte i deres forsæt, og deres mål er ét. O du Kuruernes elskede barn, intelligensen hos dem, der er ubeslutsomme, har mange grene.
TEXTS 42-43:
Людей з убогими знаннями приваблює барвиста мова Вед, які пропонують здійснювати різні кармічні дії задля того, щоб піднестись на небесні планети, заради високого народження, могутності тощо. Вони прагнуть чуттєвих втіх й розкішного життя, говорячи, що кращого немає.
TEXTS 42-43:
Mennesker med ringe viden er meget knyttet til Vedaernes blomstrende ord, der anbefaler forskellige frugtstræbende handlinger, der fører til ophøjelse til himmelske planeter, efterfølgende god fødsel, magt osv. Fordi de er begærlige efter sansenydelse og et liv i overflod siger de, at der er intet ud over dette.
TEXT 44:
Ті, чий розум дуже схильний до почуттєвих втіх і матеріального багатства, ті, кого одурено всім цим, не можуть наважитись без останку присвятити себе відданому служінню Верховному Господеві.
TEXT 44:
I sindet på dem, der er alt for knyttede til sansenydelse og materiel overflod, og som forvirres af sådanne ting, finder den resolutte beslutning om hengiven tjeneste til den Højeste Herre aldrig sted.
TEXT 45:
У Ведах мова йде головним чином про три ґун̣и матеріальної природи. О Арджуно, вийди з-під впливу цих трьох ґун̣, звільнись від будь-якої двоїстості, від прагнення прибутків та утвердись у своїй сутності.
TEXT 45:
Vedaerne beskæftiger sig hovedsageligt med den materielle naturs tre kvaliteter. Bliv transcendental til disse tre kvaliteter, O Arjuna. Vær fri for al dualitet og for al bekymring om vinding og tryghed og vær forankret i selvet.
TEXT 46:
Усі потреби, яким служить маленька водойма, можна вдовольнити загалом, користуючись великим водосховищем. Подібним чином призначення всіх Вед відкривається тому, хто знає їхню кінцеву мету.
TEXT 46:
Ethvert formål, der kan tjenes af en lille brønd, kan med det samme opfyldes af et stort vandreservoir. På samme måde kan alle Vedaernes formål opfyldes for den, der kender formålet bag dem.
TEXT 47:
Ти маєш право виконувати свій обов’язок, однак плоди твоїх дій не належать тобі. Ніколи не вважай себе причиною результатів своєї діяльності й ніколи не ухиляйся від виконання обов’язку.
TEXT 47:
Du har ret til at gøre dine foreskrevne pligter, men du har ingen ret til handlingens frugter. Anse aldrig dig selv som årsagen til dine handlingers resultater og vær aldrig knyttet til ikke at gøre din pligt.
TEXT 48:
Будь врівноваженим, о Арджуно, і виконуй свій обов’язок. Хай не хвилює тебе успіх або невдача. Таке самовладання називають йоґою.
TEXT 48:
Udfør din pligt med sindsligevægt og opgiv enhver tilknytning til medgang eller modgang, O Arjuna. En sådan ligevægt kaldes yoga.
TEXT 49:
О Дганан̃джайо, ставши на шлях відданого служіння Господу, відкинь усі бажання, що штовхають до огидних вчинків, і, сповнившись такої свідомості, вручи себе Йому. Ті ж, хто бажає насолоджуватись плодами своєї праці, є скнари.
TEXT 49:
Hold alle afskyelige handlinger på lang afstand med hengiven tjeneste og overgiv dig i den bevidsthed til Herren, O Dhanañjaya. De, der ønsker at nyde frugterne af deres arbejde, er gniere.
TEXT 50:
Людина, що віддано служить Господу, вже навіть у цьому житті звільнюється від кармічних наслідків, як добрих, так і поганих. Тому прагни до йоґи, — в ній мистецтво всієї діяльності.
TEXT 50:
Et menneske, der er engageret i hengiven tjeneste, frigør sig allerede i dette liv fra både gode og dårlige reaktioner. Stræb derfor efter yoga, der er kunsten i alt arbejde.
TEXT 51:
Великі мудреці, бгакти, що віддано служать Кр̣шн̣і, звільняються з коловороту народження і смерті, бо зреклись плодів діяльності в матеріальному світі. Таким чином вони досягають стану, що непідвладний стражданням.
TEXT 51:
Ved således at engagere sig i Herrens hengivne tjeneste befrier store vismænd eller hengivne sig fra resultaterne af deres arbejde i den materielle verden. På denne måde hæver de sig over kredsløbet af fødsel og død og opnår stadiet hinsides alle lidelser [ved at vende tilbage til Guddommen].
TEXT 52:
Коли твій розум шляхом відданого служіння вибереться з нетрів омани, ти станеш байдужим до всього, що чув, і до всього, що маєш почути.
TEXT 52:
Når din intelligens er kommet ud af illusionens tætte skov, vil du blive ligegyldig over for alt, du har hørt, og alt, du kommer til at høre.
TEXT 53:
Коли твій розум більше не хвилюватиме барвиста мова Вед, і він закріпиться в трансі самоусвідомлення, — тоді ти досягнеш божественної свідомості.
TEXT 53:
Når dit sind ikke længere forstyrres af Vedaernes blomstrende sprog, og når det forbliver forankret i selverkendelsens trance, har du opnået den guddommelige bevidsthed.
TEXT 54:
Арджуна сказав: О Кр̣шн̣о, як розпізнати того, чия свідомість заглибилась у трансцендентне? Що він говорить і як? Як сидить і як ходить?
TEXT 54:
Arjuna sagde: O Kṛṣṇa, hvad er symptomerne på den, hvis bevidsthed således er forenet med transcendensen? Hvordan taler han, og hvad er hans sprog? Hvordan sidder han, og hvordan går han?
TEXT 55:
Верховний Бог-Особа сказав: О Па̄ртго, коли людина відмовляється від усіх чуттєвих бажань, що породжені її розумом, коли вона проходить таким чином через очищення і знаходить задоволення лише в собі самій, — це означає, що вона перебуває в чистій трансцендентній свідомості.
TEXT 55:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Pārtha, når man opgiver alle former for sanselige ønsker, der opstår fra mentale forestillinger, og når ens sind således renset finder tilfredshed i selvet alene, siges man at være i ren transcendental bevidsthed.
TEXT 56:
Той, хто зберігає спокій навіть серед троякого роду страждань, хто не шаліє від щастя, хто вільний від прив’язаності, страху й гніву, того називають мудрецем з врівноваженим розумом.
TEXT 56:
Den, der ikke forstyrres i sindet selv midt iblandt de trefoldige lidelser eller bliver opstemt, når lykken tilsmiler ham, og som er fri for tilknytning, frygt og vrede, kaldes en vismand med et stabilt sind.
TEXT 57:
В матеріальному світі той, хто зберігає спокій за всіх обставин, як добрих, так і поганих, хто нічого не вихваляє й не ганить, — той міцно укріпився в досконалому знанні.
TEXT 57:
Den, der ikke lader sig påvirke af uanset hvad godt og ondt, han måtte opnå i den materielle verden, og hverken priser eller foragter det, er fast forankret i fuldkommen viden.
TEXT 58:
Досконалою є свідомість того, хто спроможний відвернути свої чуття від їхніх об’єктів, так само, як черепаха ховає під панцир свої кінцівки.
TEXT 58:
Den, der kan trække sine sanser tilbage fra sanseobjekterne, ligesom en skildpadde trækker sine lemmer ind i skjoldet, er fast forankret i perfekt bevidsthed.
TEXT 59:
Втілена душа може утримуватись від чуттєвих задоволень, хоча смак до них залишається. Однак, зазнавши вищої насолоди, вона втрачає смак до колишнього і її свідомість зміцнюється.
TEXT 59:
Den legemliggjorte sjæl kan afholdes fra sansenydelse, selv om smagen for sanseobjekter består. Men afholder man sig fra sansenydelse ved at opleve en højere smag, bliver man fast forankret i sin bevidsthed.
TEXT 60:
Чуття настільки сильні й неспокійні, о Арджуно, що здатні подужати розум навіть проникливої людини, яка намагається керувати ними.
TEXT 60:
Sanserne er så stærke og voldsomme, at de med magt fører sindet bort selv hos et intelligent menneske, der forsøger at beherske dem, O Arjuna.
TEXT 61:
Того, хто приборкує свої чуття і повністю владає ними, хто зосереджує свою свідомість на Мені, вважають людиною із стійким інтелектом.
TEXT 61:
Den, der behersker sine sanser og holder dem under fuld kontrol og fæstner sin bevidsthed på Mig, er kendt som et menneske med en vedholdende intelligens.
TEXT 62:
Споглядаючи об’єкти чуттів, людина розвиває в собі прив’язаність до них, прив’язаність породжує хтивість, а з хтивості виникає гнів.
TEXT 62:
Når man kontemplerer sanseobjekterne, udvikler man tilknytning til dem, fra en sådan tilknytning opstår begær, og fra begær kommer der vrede.
TEXT 63:
Гнів породжує оману, омана затьмарює пам’ять. Коли пам’ять затьмарена, пропадає інтелект, а коли інтелект втрачено, людина знову падає в баюр матеріального світу.
TEXT 63:
Vrede giver ophav til fuldstændig illusion, og fra illusion opstår der hukommelsesforvirring. Når hukommelsen forvirres, mister man sin intelligens, og når intelligensen går tabt, falder man atter ned i den materielle sump.
TEXT 64:
На людину, вільну від усякої прихильності та антипатій і здатну опановувати свої почуття за допомогою засад, що впорядковують її життя і ведуть до свободи, сходить Господня милість.
TEXT 64:
Men en person, der er fri for enhver tilknytning og aversion, og som kan beherske sine sanser med frihedens regulerende principper, kan opnå Herrens fulde nåde.
TEXT 65:
Для того, хто таким чином віднайшов задоволення (в свідомості Кр̣шн̣и), більше не існує троякого роду страждань матеріального існування; за такої вмиротвореної свідомості інтелект людини стає стійким.
TEXT 65:
For den, der er således tilfreds [i Kṛṣṇa-bevidsthed], findes de trefoldige lidelser ikke længere. I en sådan tilfreds bevidsthed bliver ens intelligens hurtigt fast forankret.
TEXT 66:
Людина, яка не зв’язана з Всевишнім (в свідомості Кр̣шн̣и), не може мати ані трансцендентного інтелекту, ані стійкого розуму, без яких спокій немислимий. А хіба можливе щастя без умиротворення?
TEXT 66:
Den, der ikke er forbundet med den Højeste [i Kṛṣṇa-bevidsthed], kan hverken have transcendental intelligens eller et roligt sind, uden hvilke der ingen mulighed er for fred. Og hvordan kan der blive tale om nogen form for lykke uden fred?
TEXT 67:
Як сильний вітер зносить човен в море, так само й одне-однісіньке невиразне почуття, що охопило розум людини, може цілком потьмарити її свідомість.
TEXT 67:
Ligesom en stærk vind fører en båd med sig på vandet, kan blot én af de flakkende sanser, som sindet hæfter sig ved, rive et menneskes intelligens med sig.
TEXT 68:
Тому, той, хто утримує свої чуття від контакту з їхніми об’єктами, безумовно має стійку свідомість, о міцнорукий.
TEXT 68:
O du stærkarmede, den, hvis sanser afholdes fra deres objekter, har helt sikkert en fast og vedholdende intelligens.
TEXT 69:
Те, що для всіх істот ніч — час пробудження для того, хто володіє собою; коли ж усі живі істоти пробуджуються, для мудреця, який має внутрішнє бачення, настає ніч.
TEXT 69:
Hvad der er nat for alle levende væsener, er tid til opvågning for den selvbeherskede, og den vågne tid for alle levende væsener er nat for den selvransagende vismand.
TEXT 70:
Океан завжди повний і незмінний, хоча в нього невпинно вливаються численні річки, так і людина, як не звертає уваги на безперервний потік бажань, досягає вмиротворення, на відміну од того, хто прагне задовольняти свої бажання.
TEXT 70:
Kun den, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker, der løber som floder i havet, der bestandigt fyldes, men alligevel altid er roligt, kan opnå fred og ikke den, der stræber efter at opfylde sådanne ønsker.
TEXT 71:
Людина, котра відмовилась од усіх почуттєвих прагнень, яка вільна від оманного его, почуття власництва і взагалі від усіх бажань — лише така людина може віднайти істинний спокій.
TEXT 71:
Kun den, der har opgivet alle ønsker om sansetilfredsstillelse, som er fri for ønsker, som har opgivet enhver ejerfornemmelse, og som er fri for falsk ego, kan opnå virkelig fred.
TEXT 72:
Цей шлях духовного і благочестивого життя виводить людину з омани. Якщо людина зустрічає свій смертний час, перебуваючи в такому стані, вона ввійде в Господнє царство.
TEXT 72:
Dette er vejen til det åndelige og guddommelige liv. Den, der opnår dette, vil ikke længere være i vildrede. Hvis man er situeret således selv i dødsøjeblikket, kan man komme til Guds rige.