Skip to main content

TEXT 12

TEXT 12

Tekst

Текст

na tv evāhaṁ jātu nāsaṁ
na tvaṁ neme janādhipāḥ
na caiva na bhaviṣyāmaḥ
sarve vayam ataḥ param
на тв ева̄хам̇ джа̄ту на̄сам̇
на твам̇ неме джана̄дгіпа̄х̣
на чаіва на бгавішйа̄мах̣
сарве вайам атах̣ парам

Synonyms

Послівний переклад

na — aldrig; tu — men; eva — sandelig; aham — Jeg; jātu — på noget tidspunkt; na — ikke; āsam — eksisterede; na — ikke; tvam — du; na — ikke; ime — alle disse; jana-adhipāḥ — konger; na — aldrig; ca — også; eva — sandelig; na — ikke; bhaviṣyāmaḥ — vi vil eksistere; sarve vayam — os alle; ataḥ param — herefter.

на—ніколи; ту—але; ева—напевно; ахам—Я; джа̄ту—коли-небудь; на—не; а̄сам—існував; на—ні; твам—ти сам; на—не; іме— усі ці; джана-адгіпа̄х̣—царі; на—ніколи; ча—також; ева—напевно; на—ні; бгавішйа̄мах̣—існуватиме; сарве вайам—усі ми; атах̣ парам—у майбутньому.

Translation

Переклад

Aldrig var der en tid, hvor Jeg ikke eksisterede og heller ikke du eller alle disse konger. Lige så lidt vil nogen af os ophøre med at være til i fremtiden.

Ніколи не було так, щоб не існував Я, або ти, або всі ці царі; а також в майбутньому ніхто з нас не припинить свого існування.

Purport

Коментар

FORKLARING: I Vedaerne står der i Kaṭha Upaniṣad såvel som i N Śvetāśvatara Upaniṣad, at Guddommens Højeste Personlighed opretholder utallige levende væsener i deres forskellige situationer i forhold til deres individuelle handlinger og reaktioner på disse handlinger. Denne Guddommens Højeste Personlighed befinder Sig også igennem Sine fuldstændige dele i hvert eneste levende væsens hjerte. Kun helgenagtige personer, der kan se den samme Højeste Herre inden i og uden for alting, kan virkelig opnå fuldkommen og evig fred.

У Ведах, у Кат̣га Упанішаді, а також у Ш́вета̄ш́ватара Упанішаді сказано, що Верховний Бог-Особа підтримує життя незліченних живих істот, згідно з їхнім різним становищем, яке визначає їхня індивідуальна діяльність та наслідки цієї діяльності. Сказано також, що Верховний Бог-Особа за посередництвом Своїх повновладних експансій перебуває в серці кожної живої істоти. Лише святі, що здатні бачити єдиного Верховного Господа як усередині, так і зовні всього, воістину досягають досконалого й вічного миру.

nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām
eko bahūnāṁ yo vidadhāti kāmān
tam ātma-sthaṁ ye ’nupaśyanti dhīrās
teṣāṁ śāntiḥ śāśvatī netareṣām
нітйо нітйа̄на̄м̇ четанаш́ четана̄на̄м
еко бахӯна̄м̇ йо відадга̄ті ка̄ма̄н
там а̄тма-стгам̇ йе ’нупаш́йанті дгı̄ра̄с
теша̄м̇ ш́а̄нтіх̣ ш́а̄ш́ватı̄ нетареша̄м

(Kaṭha Upaniṣad 2.2.13)

(Кат̣га Упанішада 2.2.13)

Den samme vediske sandhed, der her gives til Arjuna, bliver givet til alle, der fører sig frem som meget lærde, men i virkeligheden kun har ringe viden. Herren siger klart og tydeligt, at Han selv, Arjuna og alle de konger, der er forsamlede på slagmarken, for evigt er individuelle levende væsener, og at Herren for evigt opretholder de individuelle levende væsener i både deres betingede og befriede tilstande. Guddommens Højeste Personlighed er den højeste individuelle person, og Arjuna, Herrens evige omgangsfælle, og alle de forsamlede konger er alle evige individuelle personer. Det er ikke sådan, at de ikke eksisterede som individuelle personer i fortiden, eller at de ikke vil forblive evige personer. Deres individualitet var en kendsgerning i fortiden, og deres individualitet vil fortsætte i fremtiden uden afbrydelse. Ingen har således grund til at sørge over nogen som helst.

Ведична мудрість, яку було повідано Арджуні, звернена також і до всіх тих, хто вважає себе великим вченим, але насправді має лише вбогий запас знань. Господь ясно каже, що Він Сам, Арджуна і всі царі, які зібрались на полі бою, є вічні індивідуальні істоти, і що Господь вічно підтримує життя в усіх окремих живих істотах, як за їхнього обумовленого стану, так і за звільненого. Верховний Бог-Особа — це Верховна індивідуальна істота, Арджуна ж, вічний супутник Господа, і всі царі, які зібрались там — це вічні підлеглі індивідуальні істоти. Вони існували як особистості в минулому, і в майбутньому вічно існуватимуть як індивідуальні особи. Їхнє особистісне існування ніколи не переривається. Тому ні в кого немає підстав для скорботи.

Māyāvādī-teorien om, at den individuelle sjæl, der nu er adskilt af māyās tilsløring, efter befrielsen vil blive ét med den upersonlige Brahman og miste sin individuelle eksistens, bekræftes ikke af Herren Kṛṣṇa, den højeste autoritet. Lige så lidt bekræftes teorien om, at det er kun i den betingede tilstand, at vi opfatter os selv som individuelle personer. Kṛṣṇa siger udtrykkeligt her, at både Herrens og alle andres individualitet vil fortsætte for evigt i fremtiden, som det også bliver bekræftet i Upaniṣaderne. Denne udtalelse fra Kṛṣṇa er autoritativ, for Kṛṣṇa kan ikke være underlagt illusion. Hvis individualitet ikke var et faktum, ville Kṛṣṇa ikke have fremhævet det så meget, selv for fremtiden. Māyāvādīerne kan hævde, at den individualitet, Kṛṣṇa taler om, ikke er åndelig, men materiel. Men selv hvis vi accepterer, at den individualitet, der er tale om, er materiel, hvordan kan vi da forstå Kṛṣṇas individualitet? Kṛṣṇa fastslår Sin individualitet i fortiden og bekræfter tillige Sin individualitet i fremtiden. Han har hævdet Sin individualitet på mange måder, og det er blevet fastslået, at den upersonlige Brahman står under Ham. Kṛṣṇa har hele tiden holdt på, at individualitet er åndelig. Hvis Han anses for at være en almindelig betinget sjæl med individuel bevidsthed, har Hans Bhagavad-gītā ingen værdi som autoritativt skrift. Et almindeligt menneske, der er underlagt den menneskelige naturs fire fejl og mangler, kan ikke undervise i noget, der er værd at lytte til. Bhagavad- gītā er hævet over den slags litteratur. Ingen verdslig bog kan måle sig med Bhagavad-gītā. Hvis man accepterer Kṛṣṇa som et almindeligt menneske, mister Bhagavad-gītā enhver betydning. Māyāvādīerne hævder, at den flertalsform, der bruges i dette vers, er materiel og refererer til kroppen. Men lige før dette vers er en sådan kropslig opfattelse blevet forkastet. Hvorfor ville Kṛṣṇa efter at have forkastet den kropslige opfattelse af de levende væsener igen tillægge en kropslig materiel forståelse nogen betydning? Individualitet fastholdes derfor som en åndelig kvalitet, hvilket også bekræftes af store ācāryaer som Śrī Rāmānuja og andre. Det bliver tydeligt omtalt mange steder i Bhagavad-gītā, at denne åndelige individualitet kan forstås af dem, der er Herrens hengivne. De, der er misundelige på Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed, har ingen autoritativ adgang til dette store skrift. Den ikke-hengivnes studie af Bhagavad-gītā er som en bi, der slikker på et honningglas udenpå uden at smage på honningen inde i glasset. Man kan ikke smage honningen, medmindre man åbner glasset. På samme måde kan Bhagavad-gītās mystik kun forstås af hengivne, og andre kan ikke smage den, som det vil fremgå af kapitel 4 i denne bog. De, der er misundelige på selve Herrens eksistens, kan heller ikke forstå Bhagavad-gītā. Māyāvādī-fortolkningen af Bhagavad-gītā er derfor en særdeles vildledende fremstilling af hele sandheden. Herren Caitanya har forbudt os at læse kommentarer fra māyāvādīer og advarer os om, at den, der følger en sådan māyāvādī- filosofisk forståelse, mister helt enhver evne til at forstå Bhagavad-gītās virkelige mysterium. Hvis individualitet refererer til det empiriske univers, er der ingen brug for Herrens lære. Pluraliteten af den individuelle sjæl og Herren er en evig kendsgerning, som det bekræftes af Vedaerne som nævnt ovenfor.

Господь Кр̣шн̣а, верховний авторитет, не підтримує теорію ма̄йа̄ва̄дı̄, яка твердить, що після звільнення індивідуальна душа, відділившись від покрову ма̄йı̄, ілюзії, зливається з безособистісним Брахманом і втрачає своє індивідуальне існування. Не знаходить тут підтвердження і теорія, згідно з якою індивідуальність зберігається лише за обумовленого стану. Кр̣шн̣а ясно каже, що індивідуальність Господа та всіх інших істот існує вічно, це підтверджується також в Упанішадах. Твердження Кр̣шн̣и — авторитетне, адже Кр̣шн̣а не може бути підвладним ілюзії. Якби буття індивідуальності не було очевидним фактом, Кр̣шн̣а не став би наголошувати на тому, що індивідуальність існує також у майбутньому. Ма̄йа̄ва̄дı̄ може доводити, що індивідуальність, про яку казав Кр̣шн̣а, не духовна, а матеріальна. Нехай навіть це й так: індивідуальність — матеріальна, але як же тоді бути з індивідуальністю Кр̣шн̣и? Кр̣шн̣а каже, що Він був індивідуальністю в минулому й залишиться індивідуальністю в майбутньому. Різними способами Він вказав на Свою особистісність і пояснив, що імперсональний Брахман також підлягає Йому. Кр̣шн̣а завжди зберігає духовну індивідуальність. Якщо вважати Його за звичайну обумовлену душу з пересічною індивідуальною свідомістю, то Його Бгаґавад-ґı̄та̄ втрачає свою цінність як авторитетна ш́а̄стра. Звичайна людина завжди має чотири властиві людям вади і не в змозі дати варте уваги вчення. Ґı̄та̄ перебуває вище подібних творів. Жодна світська книга не може зрівнятися з Бгаґавад-ґı̄тою. Якщо вважати Кр̣шн̣у звичайною людиною, то Ґı̄та̄ втрачає будь-яке значення. Ма̄йа̄ва̄ді твердять, що множинність, про яку згадано в цьому вірші — умовна, і що вона стосується лише тіла. Проте, таку тілесну концепцію вже було осуджено в попередніх віршах. Кр̣шн̣а вже відхилив тілесну концепцію існування живих істот, тож неможливо, щоб Він вдавався до неї зараз. Таким чином, буття індивідуальності випливає з самої духовної природи, що й підтверджують такі великі а̄ча̄рйі, як Ш́рı̄ Ра̄ма̄нуджа та інші. В багатьох місцях Ґı̄ти ясно вказано на те, що усвідомити духовну індивідуальність можуть лише віддані Господа. Ті, хто заздрить Кр̣шн̣і, Верховному Богові-Особі, не можуть збагнути справжнього смислу цього великого твору. Невідданий, що намагається зрозуміти вчення Бгаґавад-ґı̄ти, нагадує бджолу, яка ззовні облизує банку з медом. Не можна відчути смаку меду, не відкривши банку. Так само, таїнство Бгаґавад-ґı̄ти доступне лише відданому й нікому більше, — так сказано в четвертій главі цієї книги. І якщо хтось не визнає самого існування Господа, йому не слід навіть і торкатися Ґı̄ти. Тому тлумачення Ґı̄ти філософами ма̄йа̄ва̄дı̄ є найбільш облудною репрезентацією всеосяжної істини. Господь Чаітанйа заборонив нам читати коментарі ма̄йа̄ва̄ді і попередив, що, приймаючи філософію ма̄йа̄ва̄дı̄, людина стає нездатною пізнати істинну тайну Ґı̄ти. Якби індивідуальність була пов’язана лише з емпіричним всесвітом, не було б потреби в ученні Господа. Множинність індивідуальної душі й Господа — це вічна реальність і, як згадувалося вище, Веди підтверджують це.