Skip to main content

ГЛАВА ПЕРША

KAPITEL ET:

Огляд армій на полі бою Курукшетра

Besigtigelse af hærene på Kurukṣetras slagmark

ВІРШ 1:
Дгр̣тара̄шт̣ра сказав: О Сан̃джайо, що роблять мої сини й сини Па̄н̣д̣у, зібравшись в місці прощ на полі Курукшетра з наміром битися?
TEXT 1:
Dhṛtarāṣṭra sagde: O Sañjaya, hvad gjorde mine sønner og Pāṇḍus sønner efter at have taget opstilling på Kurukṣetras pilgrimssted, kamplystne som de var?
TEXT 2:
Сан̃джайа сказав: О царю, оглянувши армію, вишикувану синами Па̄н̣д̣у, цар Дурйодгана наблизився до свого вчителя й звернувсь до нього з такими словами.
TEXT 2:
Sañjaya sagde: O Konge, efter at have skuet over hæren, der var opstillet af Pāṇḍus sønner i militær slagorden, gik Kong Duryodhana til sin lærer og talte følgende ord.
TEXT 3:
О мій вчителю, поглянь на велику армію синів Па̄н̣д̣у, так вправно вишикувану твоїм здібним учнем, сином Друпади.
TEXT 3:
O min lærer, betragt Pāṇḍus sønners mægtige hær, der er blevet opstillet med så stor færdighed af din intelligente discipel, Drupadas søn.
TEXT 4:
У цій армії багато відважних лучників, рівних в бою Бгı̄мі й Арджуні, багато великих воїнів, таких як Йуйудга̄на, Віра̄т̣а й Друпада.
TEXT 4:
Dér i deres hær findes der mange tapre bueskytter, der kan måle sig med Bhīma og Arjuna i kamp – store krigere som Yuyudhāna, Virāṭa og Drupada.
TEXT 5:
Серед них є й такі видатні, відважні й могутні воїни, як Дгр̣штакету, Чекіта̄на, Ка̄ш́іра̄джа, Пуруджіт, Кунтібгоджа й Ш́аібйа.
TEXT 5:
Der er også store heroiske krigere som Dhṛṣtaketu, Cekitāna, Kāśirāja, Purujit, Kuntibhoja og Śaibya.
TEXT 6:
Там є також могутній Йудга̄манйу, грізний Уттамауджа̄, син Субгадри й сини Драупадı̄. Всі ці воїни дуже вправні в бою на колісницях.
TEXT 6:
Der er den mægtige Yudhāmanyu, den meget kraftfulde Uttamaujā såvel som Subhadrās søn og Draupadīs sønner. Alle disse krigere er store stridsvognskæmpere.
TEXT 7:
Але, о кращий із бра̄хман̣, дозволь доповісти тобі про тих командувачів, які особливо достойні очолити мої військові сили.
TEXT 7:
O du bedste blandt brāhmaṇaer, lad mig fortælle dig om de kaptajner, der specielt egner sig til at lede mine militærstyrker.
TEXT 8:
Серед них — такі воїни, як Бгı̄шма, Карн̣а, Кр̣па, Аш́ваттга̄ма̄, Вікарн̣а й син Сомадатти на ім’я Бгӯріш́рава̄, що не знали поразок в битвах, як і ти сам.
TEXT 8:
Der er personer som dig selv, Bhīṣma, Karṇa, Kṛpa, Aśvatthāmā, Vikarṇa og Somadattas søn ved navn Bhūriśravā, der altid er sejrrige i kamp.
TEXT 9:
Там багато інших героїв, ладних віддати за мене своє життя. Всі вони добре споряджені всілякою зброєю й досвідчені у військовій справі.
TEXT 9:
Der er mange andre helte, der er rede til at ofre livet for min skyld. De er alle veludrustede med forskellige slags våben, og alle er de kyndige i den militære videnskab.
TEXT 10:
Наші сили незмірні, й нас прекрасно захищає дід Бгı̄шма. Сили ж Па̄н̣д̣ав, які пильнує Бгı̄ма, обмежені.
TEXT 10:
Vores styrke er umålelig, og vi er fuldt ud beskyttet af bedstefader Bhīṣma, mens Pāṇḍavaernes styrke, der omhyggeligt beskyttes af Bhīma, er begrænset.
TEXT 11:
Тепер всі ви, обравши відповідні стратегічні позиції, повинні всіма силами підтримати діда Бгı̄шму.
TEXT 11:
Nu må I alle yde bedstefader Bhīṣma fuld støtte derfra, hvor I står på jeres respektive strategiske placeringer i hærens slagorden.
TEXT 12:
Тоді Бгı̄шма, доблесний предок династії Куру, дід воїнів, що стали до бою, голосно засурмив у свою мушлю, звук якої, подібний до левиного рикання, сповнив радістю серце Дурйодгани.
TEXT 12:
Bhīṣma, Kuru-dynastiet og krigernes store, tapre bedstefader, blæste da højt i sin konkylie og fremkaldte en lyd som en løves brøl til stor glæde for Duryodhana.
TEXT 13:
Після цього несподівано залунали всі мушлі, великі й маленькі барабани, литаври та ріжки, створюючи страшенний шум.
TEXT 13:
Derefter istemtes med ét alle konkylier, trommer, pauker, horn og trompeter samtidigt, og den samlede lyd var øredøvende.
TEXT 14:
На іншому боці поля Кр̣шн̣а й Арджуна, підносячись у чудовій колісниці, яку мчали білі коні, засурмили у свої божественні мушлі.
TEXT 14:
På den anden side blæste både Herren Kṛṣṇa og Arjuna, der befandt sig i en stor stridsvogn, der var forspændt med hvide heste, i deres transcendentale konkylier.
TEXT 15:
Господь Кр̣шн̣а засурмив у Свою мушлю Па̄н̃чаджанйу, Арджуна засурмив у свою, Девадатту, а Бгı̄ма, ненаситний їдець, здатний до надлюдських вчинків, засурмив у свою жахливу мушлю Паун̣д̣ра.
TEXT 15:
Herren Kṛṣṇa blæste i Sin konkylie ved navn Pāñcajanya, Arjuna blæste i sin, Devadatta, og Bhīma, ædedolken, der var kendt for sine herkuliske bedrifter, blæste i sin skrækindjagende konkylie ved navn Pauṇḍra.
TEXTS 16-18:
Цар Йудгішт̣гіра, син Кунтı̄, засурмив у свою мушлю Анантавіджайу; Накула й Сахадева засурмили в мушлі Суґгошу й Ман̣іпушпаку. О царю, великий лучник цар Ка̄ш́ı̄, могутній воїн Ш́ікган̣д̣ı̄, Дгр̣шт̣адйумна, Віра̄т̣а й непереможний Са̄тйакі, а також Друпада, сини Драупадı̄ та всі інші, такі, як могутньо озброєний син Субгадри, — всі засурмили у свої мушлі.
TEXTS 16-18:
Kong Yudhiṣṭhira, Kuntīs søn, blæste i sin konkylie, Ananta-vijaya, og Nakula og Sahadeva blæste i konkylierne ved navn Sughoṣa og Maṇipuṣpaka. Den store bueskytte kongen af Kāśī og den mægtige kriger Śikhaṇḍī samt Dhṛṣṭadyumna, Virāṭa og den uovervindelige Sātyaki tillige med Drupada, Draupadīs sønner og de andre såsom Subhadrās stærkarmede søn blæste alle i deres respektive konkylier, O Konge.
TEXT 19:
Звуки всіх цих мушель злилися в безперервне ревіння, потрясаючи небо й землю, і серця синів Дгр̣тара̄шт̣ри здригнулись.
TEXT 19:
Lyden af disse forskellige konkylier var øredøvende. Den genlød både i himmelen og på Jorden og sønderknuste Dhṛtarāṣṭras sønners hjerter.
TEXT 20:
Відтак Арджуна, син Па̄н̣д̣у, сидячи у своїй колісниці під прапором із зображенням Ханума̄на, підняв свій лук на знак готовності до бою. О царю, дивлячись на лави синів Дгр̣тара̄шт̣ри, що наближались, Арджуна мовив Кр̣шн̣і такі слова.
TEXT 20:
På det tidspunkt løftede Arjuna, Pāṇḍus søn, der sad i stridsvognen, hvis flag var mærket med Hanumān, sin bue og beredte sig på at affyre sine pile. O Konge, efter at have betragtet Dhṛtarāṣṭras sønner, der var opstillet i militær slagorden, talte Arjuna disse ord til Hṛṣīkeśa [Herren Kṛṣṇa].
TEXTS 21-22:
Арджуна сказав: О непохибний, прошу Тебе, виведи мою колісницю між двох армій, щоб я зміг побачити присутніх тут — тих, що прагнуть бою і з ким я маю зітнутись у цій великій битві.
TEXTS 21-22:
Arjuna sagde: O Du ufejlbarlige, vær god at føre min stridsvogn ind mellem de to hære, så jeg kan se dem, der er til stede her med et ønske om at kæmpe, og mod hvem jeg må dyste i dette store slag.
TEXT 23:
Дай-но мені подивитися на тих, що прийшли сюди битись, бажаючи догодити зловмисному синові Дгр̣тара̄шт̣ри.
TEXT 23:
Lad mig se, hvem der er kommet her for at kæmpe med ønsket om at behage Dhṛtarāṣṭras ondsindede søn.
TEXT 24:
Сан̃джайа сказав: О нащадку Бгарати, Господь Кр̣шн̣а на прохання Арджуни вивів і поставив Свою чудову колісницю між двома арміями.
TEXT 24:
Sañjaya sagde: O Bharatas efterkommer, efter at være blevet tiltalt således af Arjuna kørte Herren Kṛṣṇa den fornemme stridsvogn ind mellem de to hære.
TEXT 25:
Перед Бгı̄шмою, Дрон̣ою та всіма іншими правителями світу Господь сказав Арджуні: Тож поглянь, Па̄ртга, на всіх Куру, що зібрались тут.
TEXT 25:
I tilstedeværelse af Bhīṣma, Droṇa og alle verdens andre ledere bemærkede Herren: “Se blot, Pārtha, hvordan alle Kuruerne er forsamlede her!”
TEXT 26:
Арджуна побачив з обох сторін своїх батьків, дідів, вчителів, дядьків по матері, братів, синів, онуків, друзів, а також тестів та доброзичливців.
TEXT 26:
Der blandt begge siders hære kunne Arjuna se sine fædre, bedstefædre, lærere, morbrødre, brødre, sønner, sønnesønner og venner såvel som sine svigerfædre og velyndere.
TEXT 27:
Коли Арджуна, син Кунтı̄, побачив усіх цих друзів та родичів, його серце сповнилося жалем і він сказав такі слова.
TEXT 27:
Da Kuntīs søn Arjuna så alle disse forskellige venner og slægtninge, blev han overvældet af medfølelse og talte således.
TEXT 28:
Арджуна сказав: Мій дорогий Кр̣шн̣а, я відчуваю, як тіло моє тремтить і в роті мені пошерхло, бо я бачу перед собою своїх друзів та родичів у такому войовничому настрої.
TEXT 28:
Arjuna sagde: Min kære Kṛṣṇa, når jeg ser mine venner og slægtninge til stede foran mig med en sådan kampiver, føler jeg mine lemmer skælve og min mund blive tør.
TEXT 29:
Все тіло моє здригається, й волосся стає дибом. Мій лук Ґа̄н̣д̣ı̄ва вислизає з рук, а шкіра палає.
TEXT 29:
Hele min krop skælver, hårene rejser sig, huden brænder, og buen Gāṇḍīva falder fra min hånd.
TEXT 30:
Я більше не можу залишатись тут. Я вже не володію собою, й розум мій потьмарився. Я передбачаю одні лише нещастя, о Кр̣шн̣о, вбивцю демона Кеш́ı̄.
TEXT 30:
Jeg er nu ude af stand til at stå her længere. Jeg glemmer mig selv, og mit sind vakler. Jeg aner kun ondt, O Kṛṣṇa, Du Keśī-dæmonens banemand.
TEXT 31:
Яку користь може принести битва, в якій загинуть усі мої родичі? Мій дорогий Кр̣шн̣а, я не можу бажати перемоги, щастя й радощів, здобутих такою ціною.
TEXT 31:
Jeg ser intet godt komme ud af at dræbe mine egne slægtninge i dette slag, ligesom jeg heller ikke kan tragte efter nogen efterfølgende sejr, kongerige eller lykke, min kære Kṛṣṇa.
TEXTS 32-35:
О Ґовіндо, навіщо нам царство, щастя, ба й навіть саме життя, якщо ті, заради кого ми могли б бажати усього того, вишикувані зараз проти нас у бойовому порядку на цьому полі. О Мадгусӯдано, коли вчителі, батьки, сини, діди, дядьки по матері, тесті, онуки, свояки та інші родичі стоять переді мною, ладні віддати своє багатство та життя, як я можу бажати їхньої смерті, навіть якщо в протилежнім випадку вони уб’ють мене? О Джана̄рдано, опертя всіх живих істот, я не можу битися з ними, навіть заради трьох світів, не кажучи вже про землю. Що за радість нам від убивства синів Дгр̣тара̄шт̣ри, о Кр̣шн̣о?
TEXTS 32-35:
O Govinda, til hvilken nytte er et kongerige, lykken eller selve livet, når alle de, for hvem vi ønsker disse ting, nu står over for os på slagmarken? O Madhusūdana, når de lærere, fædre, sønner, bedstefædre, morbrødre, svigerfædre, sønnesønner, svogre og andre slægtninge, der er til stede her, er rede til at ofre deres liv og ejendom, hvorfor skulle jeg da dræbe dem, selv hvis de ellers måtte dræbe mig? O opretholder af alle levende væsener, end ikke i bytte for de tre verdener – for ikke at tale om denne jord – er jeg rede til at kæmpe mod dem. Hvilken glæde kan vi have af at slå Dhṛtarāṣṭras sønner ihjel?
TEXT 36:
Великий гріх ляже на нас за вбивство синів Дгр̣тара̄шт̣ри і наших друзів, хай навіть вони і лиходії; ми не повинні цього робити. Чого ми досягнемо, о Кр̣шн̣о, супруже богині процвітання, чи зможемо ми бути щасливі, вбивши родичів?
TEXT 36:
Synd vil overvælde os, hvis vi dræber disse angribere. Det er derfor ikke rigtigt af os at slå Dhṛtarāṣṭras sønner og vores venner ihjel. Hvad vil vi vinde derved, O Kṛṣṇa, Du lykkegudindens ægtemand, og hvordan kan vi finde glæde i at dræbe vor egen familie?
TEXTS 37-38:
О Джана̄рдано, нехай ці засліплені жадібністю люди не вбачають ніякого гріха в убивстві членів своєї родини й у ворожнечі з друзями, але чому ж ми, ті, хто усвідомлює, що знищення родини — гріх, повинні так чинити?
TEXTS 37-38:
O Janārdana, skønt disse mennesker er besat af grådighed og intet forkert ser i at dræbe deres egen familie eller strides med venner, hvorfor skulle vi, der kan se forbrydelsen i at udslette en familie, involvere os i disse syndige handlinger?
TEXT 39:
Коли руйнується династія, гинуть вічні родинні традиції, а ті члени родини, які залишились, впадають у безвір’я.
TEXT 39:
Med dynastiets udslettelse går den evige familietradition til grunde, og derved bliver resten af familien involveret i irreligion.
TEXT 40:
Коли в родині панує безвір’я, о Кр̣шн̣о, жінки такої родини стають розбещеними, а деґрадація жінок, о нащадку Вр̣шн̣і, призводить до небажаного потомства.
TEXT 40:
O Kṛṣṇa, når irreligion er fremherskende i familien, bliver familiens kvinder fordærvede, og kvindestandens fornedrelse giver ophav til uønsket afkom, O Du Vṛṣṇis efterkommer.
TEXT 41:
Коли збільшується небажане потомство, виникає пекельне становище як для родини, так і для тих, хто руйнує сімейні традиції. Предки таких родин падають униз, бо пожертва їм у вигляді води та їжі повністю припиняється.
TEXT 41:
Når der sker en forøgelse af den uønskede befolkning, opstår der med sikkerhed en helvedesagtig situation for familien såvel som for dem, der ødelægger familietraditionen. Forfædrene til sådanne fordærvede familier falder ned, for de rituelle offergaver af mad og vand til dem ophører fuldstændigt.
TEXT 42:
Внаслідок лихих дій тих, хто руйнує сімейні традиції, множаться небажані діти, й таким чином зазнають краху будь-які громадські заходи разом з діяльністю заради родинного щастя.
TEXT 42:
Igennem de onde gerninger, der begås af dem, der ødelægger familietraditionen og derved giver ophav til uønskede børn, tilintetgøres alle former for samfundsprojekter og aktiviteter til gavn for familien.
TEXT 43:
О Кр̣шн̣о, Ти, що підтримуєш життя всього людства, я довідавсь через учнівську послідовність, що ті, хто руйнує сімейні традиції, завжди падають у пекло.
TEXT 43:
O Kṛṣṇa, Du folkets opretholder, jeg har hørt fra discipelrækken, at de, hvis familietraditioner er gået til grunde, bestandigt dvæler i helvede.
TEXT 44:
О, наскільки ж безглуздим й прикрим є те, що ми готуємось учинити такий великий гріх. Спонукувані жагою розкішних царських насолод, ми сповнились рішучості вбити своїх же родичів.
TEXT 44:
Ak, hvor er det mærkeligt, at vi bereder os på at begå yderst syndige handlinger! Fordi vi tilskyndes af begæret efter at nyde kongelig lykke, er vi parate til at dræbe vore egne slægtninge.
TEXT 45:
Хай краще мене, беззбройного і безборонного, вб’ють сини Дгр̣та̄рашт̣ри, ніж я буду з ними битись.
TEXT 45:
Det ville være bedre for mig, hvis Dhṛtarāṣṭras sønner med våben i hånd dræbte mig ubevæbnet og modstandsløs på slagmarken.
TEXT 46:
Сан̃джайа сказав: Вимовивши ці слова, Арджуна відклав убік лук та стріли й сів у колісниці, сповнений горя.
TEXT 46:
Sañjaya sagde: Efter at have talt således på slagmarken kastede Arjuna sin bue og sine pile fra sig og satte sig ned i stridsvognen med sindet overvældet af sorg.