Skip to main content

TEXT 27

TEXT 27

Текст

Tekst

джа̄тасйа хі дгруво мр̣тйур
дгрувам̇ джанма мр̣тасйа ча
тасма̄д апаріха̄рйе ’ртге
на твам̇ ш́очітум архасі
jātasya hi dhruvo mṛtyur
dhruvaṁ janma mṛtasya ca
tasmād aparihārye ’rthe
na tvaṁ śocitum arhasi

Послівний переклад

Synonyms

джа̄тасйа—того, хто народився; хі—неодмінно; дгрувах̣—факт; мр̣тйух̣—смерть; дгрувам—це також факт; джанма—народження; мр̣тасйа—мертвого; ча—також; тасма̄т—тому; апаріха̄рйе—того, що неминуче; артге—по суті; на—не; твам—ти; ш́очітум— тужити; архасі—повинен.

jātasya — for den, som er blevet født; hi — sandelig; dhruvaḥ — et faktum; mṛtyuḥ — døden; dhruvam — det er også et faktum; janma — fødsel; mṛtasya — for den døde; ca — også; tasmāt — derfor; aparihārye — det, som er uundgåeligt; arthe — hvad angår; na — ikke; tvam — du; śocitum — at sørge; arhasi — fortjener.

Переклад

Translation

Той, хто народився, обов’язково помре, і той, хто вмер, обов’язково народиться знову. Тому, неухильно виконуючи свій обов’язок, не сумуй.

Den, der er blevet født, kan være sikker på at dø, og efter døden vil man helt sikkert fødes igen. Derfor bør du ikke sørge under udførelsen af din uundgåelige pligt.

Коментар

Purport

Діяльність людини визначає умови її народження в наступному житті. Після закінчення одного періоду діяльності вона вмирає, щоб народитись для іншого. Таким чином, людина обертається у коловороті народження й смерті і не знаходить свободи. Однак, такий кругообіг народження й смерті не узаконює непотрібні вбивства, існування боєнь або війни. Але водночас для підтримування закону й порядку війни та насильство неминучі в людському суспільстві.

FORKLARING: Man er tvunget til at blive født i overensstemmelse med sine handlinger i livet. Og efter at have afsluttet ét sæt handlinger er man tvunget til at dø for at blive født til det næste sæt. Således gennemgår man den ene cyklus af fødsel og død efter den anden uden at blive befriet. Dette kredsløb af fødsel og død skal imidlertid ikke ses som en retfærdiggørelse for mord, slagtning og krig, men på samme tid er vold og krig uundgåelige faktorer for at opretholde lov og orden i menneskesamfundet.

Битва на Курукшетрі з волі Всевишнього була невідворотною, і обов’язок кшатрійі — битись за праве діло. Чого б Арджуні страхатись смерті родичів та сумувати за ними, якщо він виконує свій прямий обов’язок? У данім випадку він не порушує закону, і його дії не матимуть негативних наслідків, яких він так остерігався. Якби Арджуна ухилився від виконання свого обов’язку, все одно він не зміг би врятувати своїх родичів від смерті, а вибір неправильного шляху привів би його до занепаду.

Slaget på Kurukṣetra var en uundgåelig hændelse, for det var den Højestes vilje, og det er en kṣatriyas pligt at kæmpe for den rette sag. Hvorfor skulle Arjuna være bange for eller forurettet over sine slægtninges død, siden han blot udførte sin rette pligt? Han var ikke skyldig i at overtræde loven og derfor heller ikke hjemfalden til at blive underkastet reaktionerne på syndige handlinger, sådan som han var så bange for det. Han ville ikke kunne forhindre sine slægtninge i at dø ved at undvige sin pligt, og han ville falde ned, hvis han valgte at gøre det forkerte.