Skip to main content

TEXT 26

TEXT 26

Текст

Tekst

атга чаінам̇ нітйа-джа̄там̇
нітйам̇ ва̄ манйасе мр̣там
татга̄пі твам̇ маха̄-ба̄хо
наінам̇ ш́очітум архасі
atha cainaṁ nitya-jātaṁ
nityaṁ vā manyase mṛtam
tathāpi tvaṁ mahā-bāho
nainaṁ śocitum arhasi

Послівний переклад

Synonyms

атга—проте, якщо; ча—також; енам—ця душа; нітйа-джа̄там— завжди народжується; нітйам—назавжди; ва̄—або; манйасе—ти так думаєш; мр̣там—мертвий; татга̄ апі—однак; твам—ти; маха̄- ба̄хо—о міцнорукий; на—ніколи; енам—про душу; ш́очітум—тужити; архасі—повинен.

atha — hvis, imidlertid; ca — også; enam — denne sjæl; nitya-jātam — altid født; nityam — for evigt; — eller; manyase — du tænker sådan; mṛtam — død; tathā api — alligevel; tvam — du; mahā-bāho — O du stærkarmede; na — aldrig; enam — over sjælen; śocitum — at sørge; arhasi — fortjener.

Переклад

Translation

Проте, навіть якщо ти вважаєш, що душа (або ознаки життя) завжди народжується і назавжди вмирає, все одно в тебе нема підстав для скорботи, о сильнорукий Арджуно.

Hvis du imidlertid tror, at sjælen [eller livssymptomerne] altid fødes og dør for altid, har du alligevel ingen grund til at sørge, O du stærkarmede.

Коментар

Purport

Існує розряд філософів, близьких до буддистів, які не вірять в окреме існування душі поза тілом. Відомо, що в ті часи, коли Господь Кр̣шн̣а повідав Бгаґавад-ґı̄ту, такі філософи також існували і були відомі як лока̄йатики та вайбга̄шіки. Ці філософи твердять, що ознаки життя, тобто душа, з’являються на певній стадії розвитку органічних сполук. Сучасні вчені-матеріалісти та філософи-матеріалісти дотримуються такої ж думки. Вони гадають, що тіло є сполученням фізичних елементів, і, при певних зрілих умовах, внаслідок взаємодії фізичних та хімічних сполук, розвиваються ознаки життя. Антропологію засновано саме на такій філософії. Насьогодні існує багато псевдорелігій, дуже модних зараз в Америці, що також звертаються до цієї філософії, так само як і нігілістичні буддистські секти, що заперечують віддане служіння Господеві.

Hvis du imidlertid tror, at sjælen [eller livssymptomerne] altid fødes og dør for altid, har du alligevel ingen grund til at sørge, O du stærkarmede.
FORKLARING: Der findes altid en klasse af filosoffer, der nærmest er i familie med buddhister, der ikke tror på sjælens separate eksistens uden for kroppen. Tilsyneladende fandtes der sådanne filosoffer, da Herren Kṛṣṇa talte Bhagavad-gītā, og de var kendte som lokāyatikaer og vaibhāṣikaer. Sådanne filosoffer hævder, at livssymptomerne opstår, når de materielle forbindelser når et bestemt udviklingsstadie. Moderne materielle videnskabsmænd og materialistiske filosoffer er af samme opfattelse. Ifølge dem er kroppen en kombination af fysiske elementer, og på et vist stadie udvikler livssymptomerne sig på grund af reaktioner imellem fysiske og kemiske elementer. Den antropologiske videnskab er baseret på denne filosofi. I vore dage tilslutter mange pseudoreligioner, der nu er ved at blive moderne i Amerika, sig også denne filosofi, ligesom de nihilistiske, ikke-hengivne buddhistsekter gør det.

Навіть якщо б Арджуна й не вірив в існування душі, що відповідало б філософії ваібга̄шіка, все одно в нього не було підстав журитись. Чи варто сумувати з приводу втрати купки хімічних елементів й через те відмовлятись виконувати обов’язок? У сучасному суспільстві задля перемоги над ворогом витрачаються тонни хімічних речовин. Згідно з філософією ваібга̄шіка, так звана «душа», або а̄тма̄, щезає разом з тілом. Тобто в будь-якому випадку, — чи приймає Арджуна твердження Вед про існування індивідуальної душі, чи ні, — в нього немає причин для скорботи. Якщо така величезна кількість живих істот щохвилини народжується з матерії і щохвилини так багато їх гине, то хіба варто сумувати через такі дрібниці? Якщо душа не відроджується, то в Арджуни не було підстав боятись негативних наслідків вбивства свого діда і вчителя. Кр̣шн̣а ущипливо називає Арджуну маха̄-ба̄ху, сильноруким, бо принаймні Сам Він не визнає теорію ваібга̄шіка, яка суперечить ведичній мудрості. Арджуна — кшатрійа, його виховано в традиціях ведичної культури і йому слід продовжувати пильнувати її засади.

Selv hvis Arjuna ikke troede på sjælens eksistens som i vaibhāṣika- filosofien, var der alligevel ingen grund til at sørge. Ingen sørger over tabet af en samling kemikalier og holder op med at gøre sin pligt af den grund. På den anden side spildes der i moderne videnskab og videnskabelig krigsførelse så mange tons kemikalier på at besejre fjenden. Ifølge vaibhāṣika-filosofien forsvinder den såkaldte sjæl eller ātmā, når kroppen går til grunde. Så uanset om Arjuna accepterede den vediske konklusion, at der findes en atomisk sjæl, eller han ikke troede på, at sjælen findes, havde han ingen grund at sørge. Ifølge den teori er der ingen grund til at sørge over disse ting, siden så mange levende væsener konstant opstår fra materie, og så mange går til grunde hvert øjeblik. Hvis sjælen ikke blev genfødt, havde Arjuna ingen grund til at være bange for at blive påvirket af syndige reaktioner for at dræbe sin bedstefader og sin lærer. Men samtidig tiltalte Kṛṣṇa sarkastisk Arjuna som mahā- bāho eller stærkarmet, for i det mindste accepterede Han (Kṛṣṇa) ikke vaibhāṣika-teorien, der tilsidesætter den vediske visdom. Som kṣatriya tilhørte Arjuna den vediske kultur, og det påhvilede ham at fortsætte med at følge dens principper.