STIH 35
TEXT 35
Tekst
Tekst
etac chrutvā vacanaṁ keśavasya
kṛtāñjalir vepamānaḥ kirīṭī
namaskṛtvā bhūya evāha kṛṣṇaṁ
sa-gadgadaṁ bhīta-bhītaḥ praṇamya
etac chrutvā vacanaṁ keśavasya
kṛtāñjalir vepamānaḥ kirīṭī
namaskṛtvā bhūya evāha kṛṣṇaṁ
sa-gadgadaṁ bhīta-bhītaḥ praṇamya
Synonyms
Synonyms
sañjayaḥ uvāca – Sañjaya reče; etat – tako; śrutvā – čuvši; vacanam – govor; keśavasya – Kṛṣṇin; kṛta-añjaliḥ – sklopljenih ruku; vepamānaḥ – dršćući; kirītī – Arjuna; namaskṛtvā – odavši poštovanje; bhūyaḥ – ponovno; eva – i; āha – rekao; kṛṣṇam – Kṛṣṇi; sa-gadgadam – drhtavog glasa; bhīta-bhītaḥ – uplašen; praṇamya – odajući poštovanje.
sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagde; etat — denne; śrutvā — efter at have hørt; vacanam — tale; keśavasya — Kṛṣṇas; kṛta-añjaliḥ — med foldede hænder; vepamānaḥ — skælvende; kirīṭī — (den kronebærende) Arjuna; namaskṛtvā — idet han frembar hyldester; bhūyaḥ — igen; eva — også; āha — sagde han; kṛṣṇam — til Kṛṣṇa; sa-gadgadam — med dirrende stemme; bhīta-bhītaḥ — frygtsom; praṇamya — idet han frembar hyldester.
Translation
Translation
Sañjaya reče Dhṛtarāṣṭri: O kralju, čuvši te riječi Svevišnje Božanske Osobe, Arjuna je dršćući, sklopljenih ruku, iznova i iznova odavao poštovanje. Potom se drhtavim glasom bojažljivo obratio Gospodinu Kṛṣṇi.
Sañjaya sagde til Dhṛtarāṣṭra: O Konge, efter at han havde hørt dette fra Guddommens Højeste Personlighed, fremførte en skælvende Arjuna gang på gang med foldede hænder sine hyldester. Med dirrende stemme talte han frygtsomt til Herren som følger.
Purport
Purport
SMISAO: Kao što smo već objasnili, Arjuna je u čudu bio zbunjen situacijom koju je stvorio kozmički oblik Svevišnje Božanske Osobe. Tako se, odajući ponizno poštovanje Kṛṣṇi, iznova i iznova, drhtavim glasom počeo moliti, ne kao prijatelj, već kao začuđeni bhakta.
FORKLARING: Som vi allerede har forklaret det, blev Arjuna overvældet af forundring over den situation, som Guddommens Højeste Personligheds universelle form havde fremkaldt. Han begyndte således at tilbyde Kṛṣṇa sine respektfulde hyldester igen og igen, og med skælvende stemme gav han sig til at bede, ikke som en ven, men som en hengiven i forundring.