Skip to main content

CAPÍTULO SEIS

KAPITEL SEKS

Dhya-na-Yoga

Dhyāna-yoga

VERSO 1:
A Suprema Personalidade de Deus disse: Aquele que não está apegado aos frutos de seu trabalho e que trabalha conforme sua obrigação está na ordem de vida renunciada e é um místico verdadeiro, e não aquele que não acende nenhum fogo nem cumpre dever algum.
TEXT 1:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Den, der ikke er knyttet til sit arbejdes frugter, men arbejder, som han er forpligtet til, befinder sig i forsagelsens orden. Det er ham, der er den sande mystiker – ikke den, der ingen ild tænder og ingen pligt udfører.
VERSO 2:
Fique sabendo que aquilo que se chama renúncia é o mesmo que yoga, ou a união com o Supremo, ó filho de Pāṇḍu, pois nunca pode tornar-se um yogī quem não renuncia ao gozo dos sentidos.
TEXT 2:
O Pāndus søn, du må forstå, at det, der kaldes forsagelse, er det samme som yoga eller at forbinde sig med den Højeste, for man kan aldrig blive en yogī, medmindre man forsager begæret efter sansetilfredsstillelse.
VERSO 3:
Afirma-se que para quem é neófito no sistema ióguico óctuplo, o trabalho é o meio; e para quem já está elevado em yoga, a cessação de todas as atividades materiais é considerada o meio.
TEXT 3:
For begynderen i det ottefoldige yoga-system siges handling at være vejen, og for den, der allerede er avanceret i yoga, siges ophør med alle materielle handlinger at være vejen.
VERSO 4:
Diz-se que alguém está elevado em yoga quando, tendo renunciado a todos os desejos materiais, não age em troca do gozo dos sentidos nem se ocupa em atividades fruitivas.
TEXT 4:
Man siges at være avanceret i yoga, når man efter at have forsaget alle materielle ønsker hverken handler for at tilfredsstille sine sanser eller involverer sig i frugtstræbende aktiviteter.
VERSO 5:
Com a ajuda de sua mente, a pessoa deve liberar-se, e não degradar-se. A mente é a amiga da alma condicionada, e é também a sua inimiga.
TEXT 5:
Man må udfri sig selv ved hjælp af sit sind og ikke fornedre sig selv. Sindet er den betingede sjæls ven såvel som hans fjende.
VERSO 6:
Para aquele que conquistou a mente, a mente é o melhor dos amigos; mas para quem fracassou neste empreendimento, sua mente continuará sendo seu maior inimigo.
TEXT 6:
For den, der har besejret sindet, er sindet den bedste ven, men for den, som dette er mislykkedes for, vil sindet fortsætte med at være hans værste fjende.
VERSO 7:
Quem conquistou a mente já alcançou a Superalma, pois vive com tranqüilidade. Para ele, felicidade e tristeza, calor e frio, honra e desonra são a mesma coisa.
TEXT 7:
For den, der har besejret sindet, er Oversjælen allerede nået, for han har opnået fred. For et sådant menneske er der ingen forskel på lykke og lidelse, varme og kulde eller ære og skam.
VERSO 8:
Diz-se que alguém está estabelecido em auto-realização e se chama um yogī [ou místico], quando está plenamente satisfeito em virtude do conhecimento e da percepção adquiridos. Ele está situado na transcendência, e é autocontrolado. Ele vê tudo — sejam seixos, pedras ou ouro — com igualdade.
TEXT 8:
En person siges at være fast forankret i selverkendelse og kaldes en yogī [mystiker], når han er helt tilfreds i kraft af erhvervet viden og erkendelse. Sådan en person befinder sig i transcendensen og er selvbehersket. Han ser alting, uanset om det er sand, sten eller guld, som en og samme ting.
VERSO 9:
Considera-se ainda mais avançado quem vê os benquerentes honestos, os benfeitores afetuosos, os neutros, os mediadores, os invejosos, os amigos e os inimigos, os piedosos e os pecadores — todos com uma mente equânime.
TEXT 9:
En person anses for endnu mere avanceret, når han betragter oprigtige velyndere, kærlige velgørere, de neutrale, fredsmæglerne, de misundelige, venner og fjender eller fromme og syndere med samme sind.
VERSO 10:
O transcendentalista deve sempre ocupar seu corpo, mente e ego em atividades relacionadas com o Supremo; ele deve viver sozinho num lugar isolado e deve sempre com todo o cuidado controlar sua mente. Ele deve estar livre de desejos e sentimentos de posse.
TEXT 10:
En transcendentalist skal altid engagere sin krop, sit sind og sit selv i forhold til den Højeste. Han bør opholde sig på et tilbagetrukket sted og altid omhyggeligt beherske sindet. Han skal være fri for begær og besiddertrang.
VERSOS 11-12:
Para praticar yoga, é necessário dirigir-se a um lugar isolado e forrar o chão com grama kuśa, e depois, cobri-la com a pele de um veado e um pano macio. O assento não deve ser nem muito alto nem muito baixo e deve estar situado num lugar sagrado. O yogī deve então sentar-se nele mui firmemente e praticar yoga para purificar o coração, controlando a mente, os sentidos e as atividades, e fixando a mente num único ponto.
TEXTS 11-12:
For at udøve yoga skal man slå sig ned på et tilbagetrukket sted og dér dække sit siddested med kuśa-græs og lægge et hjorteskind og et blødt klæde ovenpå. Sædet må hverken være for højt eller for lavt og bør være på et helligt sted. Yogīen skal dernæst sætte sig godt til rette på sædet og udøve yoga for at rense hjertet ved at beherske sit sind, sine sanser og sine handlinger og fæstne sindet på ét punkt.
VERSOS 13-14:
Deve-se manter o corpo, pescoço e cabeça eretos, conservando-os em linha reta, e deve-se olhar fixamente para a ponta do nariz. Assim, com a mente plácida e subjugada, sem medo, livre por completo da vida sexual, deve-se meditar em Mim dentro do coração e ver a Mim como a meta última da vida.
TEXTS 13-14:
Man skal sidde med krop, hals og hoved i en ret linie og stirre vedvarende på næsetippen. Således skal man med et uforstyrret, behersket sind, frygtløs og helt uden sexliv meditere på Mig i hjertet og gøre Mig til det endelige mål i livet.
VERSO 15:
Praticando este constante controle do corpo, da mente e das atividades, o transcendentalista místico, com sua mente regulada, alcança o reino de Deus [ou a morada de Kṛṣṇa] através da cessação da existência material.
TEXT 15:
Ved således at praktisere konstant beherskelse af krop, sind og handlinger opnår den mystiske transcendentalist, hvis sind er reguleret, Guds rige [eller Kṛṣṇas bolig] ved at ophøre med sin materielle eksistens.
VERSOS 16:
Não há possibilidade de alguém tornar-se um yogī, ó Arjuna, se comer em demasia ou comer muito pouco, se dormir demais ou se não dormir o bastante.
TEXT 16:
O Arjuna, man kan ikke blive en yogī, hvis man spiser for meget eller spiser for lidt, sover for meget eller ikke sover nok.
VERSO 17:
Aquele que é regulado em seus hábitos de comer, dormir, divertir-se e trabalhar pode mitigar todas as dores materiais, praticando o sistema de yoga.
TEXT 17:
Den, der er reguleret i sine vaner med hensyn til spisning, søvn, adspredelse og arbejde, kan mindske alle materielle lidelser ved at følge yoga-systemet.
VERSO 18:
Quando o yogī, pela prática da yoga, disciplina suas atividades mentais e se situa em transcendência — desprovido de todos os desejos materiais — diz-se que ele está bem estabelecido em yoga.
TEXT 18:
Når yogīen disciplinerer sine mentale aktiviteter ved at udøve yoga, og når han bliver hensat i transcendensen – fri for alle materielle ønsker – siges han at være veletableret i yoga.
VERSO 19:
Assim como uma lamparina não tremula num lugar sem vento, do mesmo modo, o transcendentalista, que tem a mente controlada, permanece sempre fixo em sua meditação no Eu transcendental.
TEXT 19:
Ligesom en lampe ikke blafrer på et vindstille sted, forbliver transcendentalisten, hvis sind er under kontrol, altid urokkelig i sin meditation på det transcendentale selv.
VERSO 20-23:
Na etapa de perfeição chamada transe, ou samādhi, a mente abstém-se por completo das atividades mentais materiais pela prática da yoga. Caracteriza esta perfeição o fato de se poder ver o Eu com a mente pura e sentir prazer e regozijo no Eu. Neste estado jubiloso, o yogī situa-se em felicidade transcendental ilimitada, percebida através de sentidos transcendentais. Nesse caso, ele jamais se afasta da verdade, e, ao obter isto, vê que não há ganho maior. Situando-se em tal posição, ele nunca se deixa abalar, mesmo em meio às maiores dificuldades. Esta é a verdadeira maneira de alguém livrar-se de todas as misérias surgidas do contato material.
TEXTS 20-23:
På det perfekte niveau, der kaldes trance eller samādhi, holdes sindet helt tilbage fra alle materielle mentale aktiviteter gennem praktisering af yoga. Denne fuldkommenhed kendetegnes af ens evne til at se selvet med det rene sind og til at nyde og glæde sig i selvet. I denne glædesfyldte tilstand befinder man sig i bundløs transcendental lykke, der opleves gennem transcendentale sanser. Når man er således situeret, afviger man aldrig fra sandheden, og når man har opnået denne tilstand, tænker man, at intet er bedre end dette. I en sådan tilstand rystes man aldrig, selv ikke midt i de største vanskeligheder. Dette er virkelig frihed fra alle lidelser, der opstår fra materiel kontakt.
VERSO 24:
É necessário ocupar-se na prática de yoga com fé e determinação, e não se desviar do caminho. Deve-se, sem exceção, abandonar todos os desejos materiais nascidos da especulação mental, e desse modo controlar todos os sentidos por todos os lados, através da mente.
TEXT 24:
Man skal udøve yoga med beslutsomhed og tro og ikke afvige fra vejen. Man må helt og aldeles opgive alle materielle ønsker, der kommer fra mental spekulation, og således beherske sanserne fra alle sider med sindet.
VERSOS 25:
Aos poucos, passo a passo, o yogī deve se situar em transe por meio da inteligência alimentada pela convicção plena, e assim a mente deve fixar-se no Eu apenas e não deve pensar em mais nada.
TEXT 25:
Trin for trin skal man gradvist blive situeret i trance ved hjælp af sin intelligens og med støtte fra sin faste overbevisning, og således skal sindet fokuseres på selvet alene og må ikke tænke på andre ting.
VERSO 26:
Sempre que a mente divague devido à sua natureza instável e inconstante, deve-se com certeza coibi-la e trazê-la sob o controle do Eu.
TEXT 26:
Fra hvorend sindet vandrer hen på grund af sin flakkende og ustadige natur, må man afgjort trække det tilbage og igen bringe det under selvets kontrol.
VERSO 27:
O yogī que tem a mente fixa em Mim alcança com certeza a mais elevada perfeição da felicidade transcendental. Ele está além do modo da paixão, percebe sua identidade qualitativa com o Supremo, e assim livra-se de todas as reações de seus atos passados.
TEXT 27:
Den yogī, hvis sind er fæstnet på Mig, opnår med sikkerhed den højeste perfektion af transcendental lykke. Han er hævet over lidenskabens kvalitet og erkender sin kvalitative identitet med den Højeste, og således bliver han frigjort fra reaktionerne på alle sine tidligere handlinger.
VERSO 28:
Assim, o yogī autocontrolado, constantemente ocupado na prática de yoga, livra-se de toda a contaminação material e alcança a etapa mais elevada — a felicidade perfeita no serviço transcendental amoroso do Senhor.
TEXT 28:
På den måde bliver den selvbeherskede yogī, der uophørligt er engageret i yoga-udøvelse, fri for enhver materiel besmittelse og opnår det højeste stade af fuldkommen lykke i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste.
VERSO 29:
O verdadeiro yogī Me observa em todos os seres e também vê todos os seres em Mim. De fato, a pessoa auto-realizada vê a Mim, o mesmíssimo Senhor Supremo, em toda a parte.
TEXT 29:
En sand yogī ser Mig i alle levende væsener og ser også alle levende væsener i Mig. Ja, den selvrealiserede person ser Mig, den samme Højeste Herre, overalt.
VERSO 30:
Para aquele que Me vê em toda a parte e vê tudo em Mim, Eu nunca estou perdido, nem ele estará jamais perdido para Mim.
TEXT 30:
For den, der ser Mig overalt og ser alting i Mig, er Jeg aldrig borte, og han er heller aldrig nogensinde væk fra Mig.
VERSO 31:
Tal yogī que se ocupa no serviço de adoração à Superalma, sabendo que Eu e a Superalma somos um, sempre permanece em Mim em todas as circunstâncias.
TEXT 31:
En sådan yogī, der engagerer sig i Oversjælens tilbedelsesværdige tjeneste i bevidstheden om, at Jeg og Oversjælen er den samme, forbliver altid i Mig under alle omstændigheder.
VERSO 32:
O yogī perfeito é aquele que, através da comparação com o seu próprio eu, vê a verdadeira igualdade de todos os seres, quer se sintam felizes quer infelizes, ó Arjuna!
TEXT 32:
Den fuldendte yogī er ham, der ved sammenligning med sig selv ser den sande lighed mellem alle levende væsener i deres lykke og deres lidelse, O Arjuna!
VERSO 33:
Arjuna disse: Ó Madhusūdana, o sistema de yoga que Você resumiu parece-me inviável e impraticável, pois a mente é inquieta e instável.
TEXT 33:
Arjuna sagde: O Madhusūdana, dette yoga-system, Du har sammenfattet, synes mig at være upraktisk og uudholdeligt, for sindet er rastløst og uligevægtigt.
VERSO 34:
A mente é inquieta, turbulenta, obstinada e muito forte, ó Kṛṣṇa, parece-me que subjugá-la é mais difícil do que controlar o vento.
TEXT 34:
For sindet er hvileløst, uregerligt, genstridigt og meget stærkt, O Kṛṣṇa, og at kue det forekommer mig sværere end at tøjle vinden.
VERSO 35:
O Senhor Śrī Kṛṣṇa disse: Ó poderosíssimo filho de Kuntī, é sem dúvida muito difícil refrear a mente inquieta, mas isso é possível pela prática adequada e pelo desapego.
TEXT 35:
Herren Śrī Kṛṣṇa sagde: O du Kuntīs stærkarmede søn, det er helt sikkert meget svært at tøjle det rastløse sind, men det kan lade sig gøre med den rigtige praksis og med utilknytning.
VERSO 36:
Para alguém cuja mente é desenfreada, a auto-realização é tarefa difícil. Mas aquele cuja mente é controlada e que se empenha com meios apropriados com certeza terá sucesso. Esta é a Minha opinião.
TEXT 36:
For den, hvis sind er tøjlesløst, er selverkendelse en vanskelig opgave. Men den, hvis sind er behersket, og som stræber på den rette måde, er sikker på at lykkes. Det er min mening.
VERSO 37:
Arjuna disse: Ó Kṛṣṇa, qual é o destino do transcendentalista malogrado, que no começo adota com fé o processo da auto-realização, mas que mais tarde desiste devido à mentalidade mundana e desse modo acaba não alcançando a perfeição no misticismo?
TEXT 37:
Arjuna sagde: O Kṛṣṇa, hvad sker der med den forfejlede transcendentalist, der i begyndelsen giver sig i kast med selverkendelsesprocessen med tro, men senere falder fra på grund af sit verdslige sindelag og følgelig ikke opnår fuldkommenhed i yoga?
VERSO 38:
Ó Kṛṣṇa de braços poderosos, será que tal homem, que se afasta do caminho da transcendência, desvia-se também do sucesso espiritual e material, e sucumbe como uma nuvem destroçada, sem posição em esfera alguma?
TEXT 38:
O stærkarmede Kṛṣṇa, går et sådant menneske, der afledes fra den transcendentale vej, ikke glip af både åndeligt og materielt fremskridt og går til grunde ligesom en sønderrevet sky uden plads i nogen sfære?
VERSO 39:
Esta é a minha dúvida, ó Kṛṣṇa, e eu Lhe peço que a dissipe por completo. Com exceção de Você, não há ninguém que possa destruir esta dúvida.
TEXT 39:
Dette er min tvivl, O Kṛṣṇa, og jeg beder Dig fjerne den fuldstændigt. Bortset fra Dig findes der ingen, der kan fjerne denne tvivl.
VERSO 40:
A Suprema Personalidade de Deus disse: Filho de Pṛthā, um transcendentalista ocupado em atividades auspiciosas não se depara com a destruição nem neste mundo nem no mundo espiritual; quem faz o bem, Meu amigo, jamais é vencido pelo mal.
TEXT 40:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Pṛthās søn, en transcendentalist, der er engageret i lykkebringende aktiviteter, møder ikke undergang i hverken denne verden eller den åndelige verden. Den, der gør godt, bliver aldrig overvundet af det onde, Min ven.
VERSO 41:
Após muitos e muitos anos de gozo nos planetas habitados por entidades vivas piedosas, o yogī malogrado nasce numa família de pessoas virtuosas ou numa família aristocrata e rica.
TEXT 41:
Efter mange, mange års nydelse på de fromme levende væseners planeter fødes den forfejlede yogī i en familie af retskafne mennesker eller i en rig aristokratisk familie.
VERSO 42:
Ou [se fracassa após longa prática de yoga] ele nasce numa família de transcendentalistas que com certeza têm muita sabedoria. É claro que semelhante nascimento é raro neste mundo.
TEXT 42:
Eller også fødes han [hvis han mislykkedes efter lang tids udøvelse af yoga] i en familie af transcendentalister, der med sikkerhed besidder stor visdom. En sådan fødsel er afgjort sjælden i denne verden.
VERSO 43:
Obtendo tal nascimento, ele revive a consciência divina de sua vida anterior e tenta progredir ainda mais para alcançar o êxito completo, ó filho de Kuru.
TEXT 43:
Efter en sådan fødsel genopliver han den guddommelige bevidsthed fra sit tidligere liv, og endnu engang forsøger han at gøre yderligere fremskridt for helt at opnå fuldstændig perfektion, O Kurus søn.
VERSO 44:
Em virtude da consciência divina de sua vida anterior, ele automaticamente se sente atraído aos princípios ióguicos — mesmo sem buscá-los. Tal transcendentalista inquisitivo está sempre acima dos princípios ritualísticos das escrituras.
TEXT 44:
I kraft af sit tidligere livs guddommelige bevidsthed tiltrækkes han automatisk af yoga-principperne, selv uden at opsøge dem. En sådan videbegærlig transcendentalist er altid hævet over skrifternes rituelle principper.
VERSO 45:
E quando com esforço sincero o yogī ocupa-se em continuar progredindo, limpando-se de todas as contaminações, alcançando a perfeição pela prática em muitos e muitos nascimentos, ele aí atinge a meta suprema.
TEXT 45:
Og når yogīen oprigtigt stræber efter at gøre yderligere fremskridt, opnår han endelig det højeste mål efter at være blevet renset for al besmittelse gennem mange, mange livs praksis.
VERSO 46:
O yogī é maior do que o asceta, maior do que o empirista e maior do que o trabalhador fruitivo. Portanto, ó Arjuna, em todas as circunstâncias, seja um yogī.
TEXT 46:
En yogī er bedre end asketen, bedre end empirikeren og bedre end den frugtstræbende arbejder. Vær derfor under alle omstændigheder en yogī, O Arjuna.
VERSO 47:
E de todos os yogīs, aquele que tem muita fé e sempre se refugia em Mim, pensa em Mim dentro de si mesmo e Me presta serviço transcendental amoroso — é o mais intimamente unido a Mim em yoga e é o mais elevado de todos. Esta é a Minha opinião.
TEXT 47:
Og af alle yogīer er den, der med stor tro underkaster sig Mig, tænker på Mig i sit indre og engagerer sig i transcendental kærlighedstjeneste til Mig, mest fortroligt forenet med Mig i yoga og den største af alle. Det er min mening.