Skip to main content

VERSO 37

TEXT 37

Texto

Tekst

arjuna uvāca
ayatiḥ śraddhayopeto
yogāc calita-mānasaḥ
aprāpya yoga-saṁsiddhiṁ
kāṁ gatiṁ kṛṣṇa gacchati
arjuna uvāca
ayatiḥ śraddhayopeto
yogāc calita-mānasaḥ
aprāpya yoga-saṁsiddhiṁ
kāṁ gatiṁ kṛṣṇa gacchati

Sinônimos

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna disse; ayatiḥ — o transcendentalista malogrado; śraddhayā — com fé; upetaḥ — ocupado; yogāt — do vínculo místico; calita — desviado; mānasaḥ — que tem tal mente; aprāpya — deixando de alcançar; yoga-saṁsiddhim — a mais elevada perfeição em misticismo; kām — que; gatim — destino; kṛṣṇa — ó Kṛṣṇa; gacchati — alcança.

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; ayatiḥ — den forfejlede transcendentalist; śraddhayā — med tro; upetaḥ — engageret; yogāt — fra den mystiske forbindelse; calita — afveget; mānasaḥ — som har et sådant sind; aprāpya — idet det ikke lykkes ham at opnå; yoga-saṁsiddhim — den højeste fuldkommenhed i mystik; kām — hvilket; gatim — bestemmelsessted; kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; gacchati — han opnår.

Tradução

Translation

Arjuna disse: Ó Kṛṣṇa, qual é o destino do transcendentalista malogrado, que no começo adota com fé o processo da auto-realização, mas que mais tarde desiste devido à mentalidade mundana e desse modo acaba não alcançando a perfeição no misticismo?

Arjuna sagde: O Kṛṣṇa, hvad sker der med den forfejlede transcendentalist, der i begyndelsen giver sig i kast med selverkendelsesprocessen med tro, men senere falder fra på grund af sit verdslige sindelag og følgelig ikke opnår fuldkommenhed i yoga?

Comentário

Purport

O caminho da auto-realização ou do misticismo é descrito no Bhagavad-gītā. O princípio básico da auto-realização é o conhecimento de que a entidade viva não é este corpo material, mas é diferente dele, e sua felicidade está ligada à vida eterna, à bem-aventurança e ao conhecimento, que são transcendentais, acima do corpo e da mente. Busca-se a auto-realização por meio do caminho do conhecimento, por meio da prática do sistema óctuplo ou por meio da bhakti-yoga. Em cada um destes processos, deve-se passar a entender a posição constitucional da entidade viva, sua relação com Deus e as atividades pelas quais ela pode restabelecer o vínculo perdido e alcançar a fase mais elevada de perfeição, a consciência de Kṛṣṇa. Seguindo qualquer um dos três métodos mencionados acima, a pessoa pode ter a certeza de que mais cedo ou mais tarde acabará alcançando a meta suprema. Isto foi afirmado pelo Senhor no Segundo Capítulo: mesmo um pequeno esforço no caminho transcendental oferece grande esperança de liberação. Destes três métodos, o caminho da bhakti-yoga é especialmente conveniente para esta era porque é o método mais direto de alguém entender Deus. Para assegurar-se ainda mais, Arjuna está pedindo ao Senhor Kṛṣṇa que confirme Sua declaração anterior. Talvez alguém seja sincero em aceitar o caminho da auto-realização, mas o processo do cultivo de conhecimento e a prática do sistema óctuplo de yoga de um modo geral são muito difíceis para esta era. Portanto, apesar do esforço constante, pode-se fracassar por vária razões. Primeiramente, talvez a pessoa não leve muito a sério o seguir o processo. Trilhar o caminho transcendental é como declarar guerra à energia ilusória. Em conseqüência, sempre que a pessoa tentar escapar das garras da energia ilusória, esta armará várias armadilhas para tentar derrotar o praticante. A alma condicionada já é seduzida pelos modos da energia material, e sempre há a possibilidade de que ela volte a se deixar seduzir, mesmo ao executar disciplinas transcendentais. Isto se chama yogāc calita-mānasaḥ: desviar-se do caminho transcendental. Arjuna está curioso de saber o que é que se reserva para aquele que se desvia do caminho da auto-realização.

FORKLARING: Selverkendelsens eller mystikkens vej forklares her i Bhagavad-gītā. Det grundliggende princip i selverkendelse er viden om, at det levende væsen ikke er denne materielle krop, men forskellig fra den, og at hans lykke ligger i evigt liv, lyksalighed og viden. Disse er transcendentale og skal søges hinsides både krop og sind. Selverkendelse efterstræbes enten gennem kundskabsvejen, gennem praktisering af det ottefoldige system eller gennem bhakti-yoga. I hver af disse metoder skal man erkende det levende væsens naturlige position, dets forhold til Gud og de handlinger, hvorigennem det kan genoprette sit tabte forbindelsesled og opnå det højeste fuldendte Kṛṣṇa-bevidste stadie. Ved at følge en hvilken som helst af de ovennævnte tre metoder kan man være sikker på at nå det højeste mål før eller senere. Herren fastslog dette i kapitel 2: Selv en lille indsats på den transcendentale vej giver én stort håb om befrielse. Ud af disse tre metoder egner især bhakti-yogaens vej sig i denne tidsalder, for det er den mest direkte vej til Gudserkendelse. For at være dobbelt sikker beder Arjuna Herren Kṛṣṇa bekræfte Sin tidligere udtalelse. Måske hengiver man sig seriøst til selverkendelsens vej, men kultivering af viden og udøvelse af det ottefoldige yoga-system er generelt meget vanskelige i denne tidsalder. På trods af vedvarende bestræbelser kan der være mange grunde til, at man mislykkes. Først og fremmest følger man måske ikke processen seriøst nok. At slå ind på den transcendentale vej er mere eller mindre at erklære den illusoriske energi krig. Så snart en person prøver at undslippe den illusoriske energis greb, forsøger hun med alle mulige lokkemidler at overvinde udøveren. Den betingede sjæl er allerede tiltrukket af den materielle energis kvaliteter, og der er al mulighed for igen at blive tiltrukket, selv under udførelsen af transcendentale discipliner. Dette kaldes for yogāc calita-mānasaḥ, afvigelse fra den transcendentale vej. Arjuna vil gerne vide, hvad konsekvenserne er af at afvige fra selverkendelsens vej.