Skip to main content

TEXTS 13-14

VERSOS 13-14

Tekst

Texto

samaṁ kāya-śiro-grīvaṁ
dhārayann acalaṁ sthiraḥ
samprekṣya nāsikāgraṁ svaṁ
diśaś cānavalokayan
samaṁ kāya-śiro-grīvaṁ
dhārayann acalaṁ sthiraḥ
samprekṣya nāsikāgraṁ svaṁ
diśaś cānavalokayan
praśāntātmā vigata-bhīr
brahmacāri-vrate sthitaḥ
manaḥ saṁyamya mac-citto
yukta āsīta mat-paraḥ
praśāntātmā vigata-bhīr
brahmacāri-vrate sthitaḥ
manaḥ saṁyamya mac-citto
yukta āsīta mat-paraḥ

Synonyms

Sinônimos

samam — ret; kāya — krop; śiraḥ — hoved; grīvam — og hals; dhārayan — idet han holder; acalam — ubevægelig; sthiraḥ — rolig; samprekṣya — idet han kigger; nāsikā — af næsen; agram — på tippen; svam — sin egen; diśaḥ — til alle sider; ca — også; anavalokayan — idet han undgår at kigge; praśānta — med uforstyrret; ātmā — sind; vigata-bhīḥ — fri for frygt; brahmacāri-vrate — i løftet om cølibat; sthitaḥ — forankret; manaḥ — sindet; saṁyamya — idet han helt behersker; mat — på Mig (Kṛṣṇa); cittaḥ — hvis sind er koncentreret; yuktaḥ — den virkelige yogī; āsīta — bør sidde; mat — Mig; paraḥ — hvis højeste mål er.

samam — eretos; kāya — corpo; śiraḥ — cabeça; grīvam — e pescoço; dhārayan — mantendo; acalam — imóvel; sthiraḥ — fixo; samprekṣya — olhando; nāsikā — do nariz; agram — para a ponta; svam — próprio; diśaḥ — em todos os lados; ca — também; anavalokayan — não olhando; praśānta — não agitada; ātmā — mente; vigata-bhīḥ — sem medo; brahmacāri-vrate — no voto de celibato; sthitaḥ — situado; manaḥ — mente; saṁyamya — dominando por completo; mat — em Mim (Kṛṣṇa); cittaḥ — concentrando a mente; yuktaḥ — o verdadeiro yogī; āsīta — deve sentar-se; mat — a Mim; paraḥ — a meta última.

Translation

Tradução

Man skal sidde med krop, hals og hoved i en ret linie og stirre vedvarende på næsetippen. Således skal man med et uforstyrret, behersket sind, frygtløs og helt uden sexliv meditere på Mig i hjertet og gøre Mig til det endelige mål i livet.

Deve-se manter o corpo, pescoço e cabeça eretos, conservando-os em linha reta, e deve-se olhar fixamente para a ponta do nariz. Assim, com a mente plácida e subjugada, sem medo, livre por completo da vida sexual, deve-se meditar em Mim dentro do coração e ver a Mim como a meta última da vida.

Purport

Comentário

FORKLARING: Målet med livet er at kende Kṛṣṇa, der sidder i hjertet på alle levende væsener som Paramātmā, den firarmede Viṣṇu- form. Yoga-processen praktiseres for at opdage og se denne lokaliserede Viṣṇu-form og ikke med noget andet formål for øje. Den lokaliserede viṣṇu-mūrti er Kṛṣṇas fuldstændige ekspansion, der bor i ens hjerte. Den, der ikke har nogen plan for, hvordan han erkender denne viṣṇu- mūrti, er til ingen nytte engageret i en yoga-farce og spilder helt sikkert sin tid. Kṛṣṇa er det yderste mål med livet, og viṣṇu-mūrtien i hjertet er målet for yoga-udøvelse. For at kunne erkende denne viṣṇu-mūrti i hjertet bliver man nødt til at afholde sig fuldstændigt fra sex. Man må derfor forlade sit hjem, bo alene på et tilbagetrukket sted og sidde uden at flytte sig som beskrevet ovenfor. Man kan ikke blive en yogī ved dagligt at have sex derhjemme eller et andet sted og følge et såkaldt yoga-kursus. Man bliver nødt til at beherske sindet og undgå enhver form for sansenydelse, hvoraf sex er nummer ét. I den store vismand Yājñavalkyas regler for cølibat står der:

O objetivo da vida é conhecer Kṛṣṇa, que está situado no coração de cada ser vivo como Paramātmā, a forma de Viṣṇu de quatro braços. Pratica-se o processo de yoga para descobrir e ver esta forma localizada de Viṣṇu, e não com alguma outra finalidade. A viṣṇu-mūrti localizada é a representação plenária de Kṛṣṇa que mora em nosso coração. Quem não está se preparando para compreender esta viṣṇu-mūrti ocupa-se inutilmente em yoga simulada e com certeza está perdendo seu tempo. Kṛṣṇa é a meta última da vida, e a viṣṇu-mūrti situada no coração é o objeto da prática de yoga. Para perceber esta viṣṇu-mūrti dentro do coração, é necessário observar completa abstinência da vida sexual; por isso, deve-se deixar o lar e viver sozinho num lugar isolado, permanecendo sentado como se mencionou acima. Ninguém pode desfrutar de vida sexual diariamente em casa ou em outro lugar e participar de uma presumível aula de yoga e dessa maneira tornar-se um yogī. Deve-se praticar o controle da mente e a privação de todas as espécies de gozo dos sentidos, cujo elemento predominante é a vida sexual. Nas regras de celibato escritas pelo grande sábio Yājñavalkya afirma-se:

karmaṇā manasā vācā
sarvāvasthāsu sarvadā
sarvatra maithuna-tyāgo
brahmacaryaṁ pracakṣate
karmaṇā manasā vācā
sarvāvasthāsu sarvadā
sarvatra maithuna-tyāgo
brahmacaryaṁ pracakṣate

Brahmacarya-løftet er til for at hjælpe én til helt at afstå fra hengivelse til sex i handling, ord og sind – til alle tider, under alle omstændigheder og på alle steder.” Ingen kan udøve korrekt yoga ved at hengive sig til sex. Derfor undervises der i brahmacarya lige fra barndommen af, hvor man intet kendskab har til kønsliv. Børn fra 5-årsalderen bliver sendt til guru-kulaen eller den åndelige mesters skole, hvor mesteren træner de små drenge i den strenge disciplin, der kræves for at blive brahmacārī. Ingen kan gøre fremskridt i nogen form for yoga, det være sig dhyāna, jñāna eller bhakti, uden en sådan praksis. Den, der imidlertid følger reglerne og forskrifterne for ægteskabet ved kun at have seksuelt samkvem med sin kone (og det også under disciplin), betragtes også som brahmacārī. En sådan selvbehersket husholder-brahmacārī kan godt accepteres i bhakti-skolen, men jñāna- og dhyāna-skolerne tillader ikke engang husholder-brahmacārīer. De forlanger fuldstændig, kompromisløs afholdenhed. I bhakti-skolen tillades en husholder-brahmacārī et behersket kønsliv, for bhakti-yoga er så kraftfuld, at man automatisk mister sextrangen ved at være engageret i Herrens tjeneste, der overgår alt andet. Der står i Bhagavad-gītā (2.59):

“O voto de brahmacarya presta-se a ajudar alguém a abster-se por completo da vida sexual em atos, palavras e mente — em todas as ocasiões, em todas as circunstâncias e em todos os lugares.” Ninguém pode realizar a correta prática da yoga entregando-se à vida sexual. Por isso, ensina-se brahmacarya desde a infância, quando não se tem conhecimento sobre vida sexual. Com a idade de cinco anos, as crianças são enviadas ao gurukula, ou a casa do mestre espiritual, e o mestre treina os meninos na disciplina severa que fará deles verdadeiros brahmacārīs. Sem essa prática, ninguém pode progredir em nenhuma yoga, seja ela dhyāna, jñāna ou bhakti. Entretanto, aquele que segue as regras e regulações da vida de casado, tendo relações sexuais apenas com sua esposa (e isso também sob regulação), também é chamado brahmacārī. Este chefe de família, que praticamente vive como um brahmacārī controlado, pode ser aceito na escola bhakti, mas as escolas jñāna e dhyāna não admitem nem mesmo tais chefes de família. Elas exigem abstinência completa, e não fazem concessão alguma. Na escola bhakti, o chefe de família em regime de brahmacārī pode ter uma vida sexual controlada porque o culto de bhakti-yoga é tão poderoso que ele perde automaticamente a atração sexual, por se ocupar no superior serviço ao Senhor. No Bhagavad-gītā (2.59), afirma-se:

viṣayā vinivartante
nirāhārasya dehinaḥ
rasa-varjaṁ raso ’py asya
paraṁ dṛṣṭvā nivartate
viṣayā vinivartante
nirāhārasya dehinaḥ
rasa-varjaṁ raso ’py asya
paraṁ dṛṣṭvā nivartate

Mens andre må tvinge sig selv til at afstå fra sansenydelse, afholder Herrens hengivne sig automatisk på grund af en højere smag. Bortset fra den hengivne kender ingen til denne højere smag.

Os outros são forçados a abster-se do gozo dos sentidos, mas o devoto do Senhor abstém-se automaticamente porque já saboreia um gosto superior. A não ser o devoto, nenhuma outra pessoa conhece esse gosto superior.

Vigata-bhīḥ. Man kan ikke være frygtløs, medmindre man er helt Kṛṣṇa-bevidst. En betinget sjæl er fuld af frygt på grund af sin forvanskede hukommelse, sin forglemmelse af sit evige forhold til Kṛṣṇa. I Śrīmad-Bhāgavatam (11.2.37) står der, bhayaṁ dvitīyābhiniveśataḥ syād, īśād apetasya viparyayo ’smṛtiḥ. Kṛṣṇa-bevidsthed er det eneste grundlag for frygtløshed. Perfekt udøvelse er derfor mulig for en person, der er Kṛṣṇa-bevidst. Og eftersom det endelige mål med at udøve yoga er at se Herren i sit indre, er en Kṛṣṇa-bevidst person allerede den bedste af alle yogīer. Yoga-systemets principper, der omtales her, er forskellige fra dem, man støder på i de populære såkaldte yoga-klubber.

Vigata-bhīḥ. Quem não está em plena consciência de Kṛṣṇa não pode ser destemido. A alma condicionada sente medo porque tem memória esvaecida, ou seja, porque se esqueceu de sua eterna relação com Kṛṣṇa. O Bhāgavatam (11.2.37) diz que bhayaṁ dvitīyābhiniveśataḥ syād īśād apetasya viparyayo ’smṛtiḥ. A consciência de Kṛṣṇa é a única base para o destemor. Portanto, a prática perfeita é possível para alguém que é consciente de Kṛṣṇa. E como a meta última da prática de yoga é ver o Senhor dentro de si, quem é consciente de Kṛṣṇa já é o melhor dos yogīs. Os princípios do sistema de yoga mencionados nesta passagem são diferentes daqueles das populares “sociedades de yoga”.