Skip to main content

TEXTS 27-28

TEXTS 27-28

Tekst

Texto

sparśān kṛtvā bahir bāhyāṁś
cakṣuś caivāntare bhruvoḥ
prāṇāpānau samau kṛtvā
nāsābhyantara-cāriṇau
sparśān kṛtvā bahir bāhyāṁś
cakṣuś caivāntare bhruvoḥ
prāṇāpānau samau kṛtvā
nāsābhyantara-cāriṇau
yatendriya-mano-buddhir
munir mokṣa-parāyaṇaḥ
vigatecchā-bhaya-krodho
yaḥ sadā mukta eva saḥ
yatendriya-mano-buddhir
munir mokṣa-parāyaṇaḥ
vigatecchā-bhaya-krodho
yaḥ sadā mukta eva saḥ

Synonyms

Palabra por palabra

sparśān — sanseobjekter såsom lyd; kṛtvā — idet han holder; bahiḥ — ude; bāhyān — de unødvendige; cakṣuḥ — øjnene; ca — også; eva — afgjort; antare — mellem; bhruvoḥ — øjenbrynene; prāṇa-apānau — den opadgående og nedadgående luft; samau — i gensidig ophævelse; kṛtvā — idet han holder; nāsa-abhyantara — inde i næseborene; cāriṇau — der bevæger sig; yata — er beherskede; indriya — sanser; manaḥ — sind; buddhiḥ — hvis intelligens; muniḥ — transcendentalisten; mokṣa — befrielse; parāyaṇaḥ — der således er rettet mod; vigata — er forkastede; icchā — ønsker; bhaya — frygt; krodhaḥ — hvis vrede; yaḥ — den, som; sadā — altid; muktaḥ — befriet; eva — afgjort; saḥ — han er.

sparśān — objetos de los sentidos, tales como el sonido; kṛtvā — manteniendo; bahiḥ — externos; bāhyān — innecesarios; cakṣuḥ — ojos; ca — también; eva — ciertamente; antare — entre; bhruvoḥ — las cejas; prāṇa-apānau — el aire que se mueve hacia arriba y hacia abajo; samau — en suspensión; kṛtvā — manteniendo; nāsā-abhyantara — dentro de las fosas nasales; cāriṇau — soplando; yata — controlados; indriya — sentidos; manaḥ — mente; buddhiḥ — inteligencia; muniḥ — el trascendentalista; mokṣa — para la liberación; parāyaṇaḥ — con ese destino; vigata — habiendo descartado; icchā — deseos; bhaya — temor; krodhaḥ — ira; yaḥ — aquel que; sadā — siempre; muktaḥ — liberado; eva — ciertamente; saḥ — él está.

Translation

Traducción

Ved at lukke alle ydre sanseobjekter ude og koncentrere øjnene og synet mellem de to øjenbryn, og ved at ophæve det indadgående og udadgående åndedræt inde i næseborene og derved beherske sindet, sanserne og intelligensen bliver transcendentalisten, der søger befrielse, fri for al begær, frygt og vrede. En person, der altid befinder sig i denne tilstand, bliver med sikkerhed befriet.

Evitando todos los objetos externos de los sentidos, manteniendo los ojos y la visión concentrados en el entrecejo, suspendiendo en las fosas nasales la inhalación y la exhalación —controlando así la mente, los sentidos y la inteligencia—, el trascendentalista que busca la liberación se libra del deseo, el temor y la ira. Aquel que siempre se encuentra en ese estado, sin duda que está liberado.

Purport

Significado

FORKLARING: Ved at være engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed kan man øjeblikkeligt forstå sin åndelige identitet, og derefter kan man gennem hengiven tjeneste forstå den Højeste Herre. Når man er velsitueret i hengiven tjeneste, kommer man til det transcendentale plan, hvor man er kvalificeret til at mærke Herrens tilstedeværelse inden for sit eget aktivitetsområde. Denne særlige tilstand kaldes befrielse i den Højeste.

Cuando uno está dedicado al proceso de conciencia de Kṛṣṇa, puede entender de inmediato la identidad espiritual que tiene, y luego puede entender al Señor Supremo por medio del servicio devocional. Cuando uno está bien situado en el servicio devocional, llega a la posición trascendental, con la capacidad de sentir la presencia del Señor en la esfera de la actividad que uno realiza. Esa posición específica se denomina «liberación en el Supremo».

Efter at have forklaret disse overstående principper for befrielse i den Højeste instruerer Herren Arjuna i, hvordan man kan nå dette plan ved at praktisere den form for mystik eller yoga-proces, der kaldes aṣṭāṅga-yoga, som kan opdeles i en ottefoldig procedure ved navn yama, niyama, āsana, prāṇāyāma, pratyāhāra, dhāraṇā, dhyāna og samādhi. Denne yoga vil blive beskrevet mere udførligt i kapitel 6, imens den her i slutningen af kapitel 5 kun omtales indledningsvist. Man må udelukke sanseobjekterne såsom lyd, berøring, form, smag og duft gennem pratyāhāra-processen i yoga og derefter fastholde blikket mellem de to øjenbryn og koncentrere sig om næsetippen med halvlukkede øjenlåg. Det er ingen fordel at lukke øjnene helt, for så risikerer man at falde i søvn. Det er heller ikke godt at åbne øjnene helt, for så er der fare for at blive tiltrukket af sanseobjekterne. Åndedrættet tilbageholdes inden i næseborene ved at neutralisere den opadgående og nedadgående luft inde i kroppen. Ved at praktisere en sådan yoga bliver man i stand til at beherske sanserne og afholde sig fra ydre sanseobjekter og således forberede sig på befrielse i den Højeste.

Después de explicar los antedichos principios de la liberación en el Supremo, el Señor instruye a Arjuna en relación con la manera en que uno puede llegar a esa posición mediante la práctica del misticismo o yoga conocido como aṣṭāṅga-yoga, el cual se puede dividir en ocho pasos, conocidos como yama, niyama, āsana, prāṇāyāma, pratyāhāra, dhāraṇā, dhyāna y samādhi. En el capítulo seis se explica detalladamente el tema del yoga, y al final del capítulo cinco dicho tema solo se explica de un modo preliminar. Uno tiene que excluir los objetos de los sentidos, tales como el sonido, la sensación del tacto, la forma, el gusto y el olor, mediante el proceso pratyāhāra del yoga, y luego mantener la vista dirigida al entrecejo, y concentrarse en la punta de la nariz con los párpados entreabiertos. De nada sirve cerrar los ojos por completo, pues entonces hay muchas probabilidades de quedarse dormido. Ni tampoco se gana nada con abrir los ojos por completo, ya que entonces existe el peligro de ser atraído por los objetos de los sentidos. El movimiento respiratorio se contiene dentro de las fosas nasales, mediante la neutralización de los aires que suben y bajan dentro del cuerpo. Por medio de la práctica de esa clase de yoga se es capaz de lograr el control de los sentidos y apartarse de los objetos externos de los sentidos, y de ese modo prepararse para la liberación en el Supremo.

Denne yoga-proces hjælper én til at blive fri for al slags frygt og vrede og dermed erfare Oversjælens tilstedeværelse i den transcendentale tilstand. Kṛṣṇa-bevidsthed er med andre ord den letteste måde at udøve yoga-principperne på. Dette vil blive udførligt forklaret i næste kapitel. Hvad mere er, risikerer en Kṛṣṇa-bevidst person ikke, at hans sanser afledes til nogen anden aktivitet, for han er altid engageret i hengiven tjeneste. Dette er en bedre måde at beherske sanserne på end gennem aṣṭāṅga-yoga.

Este proceso de yoga lo ayuda a uno a liberarse de todas las clases de temor e ira, y de ese modo sentir la presencia de la Superalma en la situación trascendental. En otras palabras, el proceso de conciencia de Kṛṣṇa es la manera más sencilla de ejecutar los principios del yoga. Esto se explicará a fondo en el siguiente capítulo. Sin embargo, como la persona consciente de Kṛṣṇa siempre está dedicada al servicio devocional, no corre el riesgo de que los sentidos se le pierdan en alguna otra ocupación. Esa manera de controlar los sentidos es mejor que el aṣṭāṅga-yoga.