Skip to main content

TEXT 18

VERSO 18

Tekst

Texto

jyotiṣām api taj jyotis
tamasaḥ param ucyate
jñānaṁ jñeyaṁ jñāna-gamyaṁ
hṛdi sarvasya viṣṭhitam
jyotiṣām api taj jyotis
tamasaḥ param ucyate
jñānaṁ jñeyaṁ jñāna-gamyaṁ
hṛdi sarvasya viṣṭhitam

Synonyms

Sinônimos

jyotiṣām — i alle lysende objekter; api — også; tat — den (Han); jyotiḥ — kilden til lys; tamasaḥ — mørket; param — hinsides; ucyate — siges at være; jñānam — viden; jñeyam — den, der kan kendes; jñāna-gamyam — den, der skal nås gennem viden; hṛdi — i hjertet; sarvasya — af alle; viṣṭhitam — befinder Sig.

jyotiṣām — em todos os objetos luminosos; api — também; tat — isso; jyotiḥ — a fonte de luz; tamasaḥ — a escuridão; param — além; ucyate — diz-se; jñānam — conhecimento; jñeyam — a ser conhecido; jñāna-gamyam — a ser aproximado através do conhecimento; hṛdi — no coração; sarvasya — de todos; viṣṭhitam — situado.

Translation

Tradução

Han er lyskilden i alt, der lyser. Han er uden for materiens mørke og umanifesteret. Han er viden, genstanden for viden og målet med viden. Han befinder Sig i alles hjerter.

Ele é a fonte de luz em todos os objetos luminosos. Ele está além da escuridão própria da matéria e é imanifesto. Ele é o conhecimento, o objeto do conhecimento e a meta do conhecimento. Ele está situado nos corações de todos.

Purport

Comentário

FORKLARING: Oversjælen, Guddommens Højeste Personlighed, er kilden til lys i alle lysende himmellegemer som Solen, Månen og stjernerne. Det beskrives i den vediske litteratur (Kaṭha Upaniṣad 2.2.15), at der hverken er behov for sol eller måne i det åndelige rige, for der findes den Højeste Herres stråleglans. I den materielle verden er denne brahmajyoti, Herrens åndelige stråleglans, dækket af mahat-tattva, de materielle elementer. Vi har derfor brug for Solen, Månen, elektriciteten osv. for at få lys. Men i den åndelige verden er der ikke brug for sådanne ting. Det bliver klart og tydeligt fastslået i den vediske litteratur, at alt oplyses på grund af Hans lysende stråleglans. Det er derfor indlysende, at Han ikke er situeret i den materielle verden. Han befinder Sig i den åndelige verden, der ligger langt, langt væk i den åndelige himmel. Dette bliver også bekræftet i den vediske litteratur (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8): āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt. Han er evigt lysende som Solen, men Han findes langt, langt uden for denne materielle verdens mørke.

A Superalma, a Suprema Personalidade de Deus, é a fonte de luz em todos os objetos luminosos, tais como o Sol, a Lua e as estrelas. A literatura védica nos ensina que no reino espiritual não há necessidade de Sol ou Lua, porque lá existe a refulgência do Senhor Supremo. No mundo material, o mahat-tattva, os elementos materiais, cobrem este brahmajyoti, a refulgência espiritual do Senhor; por isso, para se conseguir luz neste mundo material, precisa-se da ajuda do Sol, da Lua, da eletricidade, etc. Mas no mundo espiritual, não há necessidade dessas coisas. Afirma-se explicitamente na literatura védica que, devido à Sua refulgência luminosa, tudo é iluminado. É evidente, portanto, que Ele não está situado no mundo material, mas no mundo espiritual, que está longe, muito longe, no céu espiritual. Isto também se confirma na literatura védica. Āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8). Ele é tal qual o Sol, eternamente luminoso, mas Ele está além, muito além da escuridão existente neste mundo material.

Hans viden er transcendental. Det bekræftes i den vediske litteratur, at Brahman er koncentreret transcendental viden. Den, der er ivrig efter at blive overført til den åndelige verden, får viden fra den Højeste Herre, der befinder Sig i hjertet på alle levende væsener. Ifølge et af de vediske mantraer (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.18), taṁ ha devam ātma- buddhi-prakāśaṁ, mumukṣur vai śaraṇam ahaṁ prapadye. Hvis man på nogen måde gerne vil befries, må man overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed. Hvad målet for den højeste viden er, bliver også bekræftet i den vediske litteratur (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8). Tam eva viditvāti mṛtyum eti: “Man kan kun overskride fødslen og dødens tærskel ved at kende Ham.”

Seu conhecimento é transcendental. A literatura védica confirma que o Brahman é conhecimento transcendental concentrado. Para quem está ansioso por se transferir a esse mundo espiritual, o conhecimento lhe é dado pelo Senhor Supremo, que está situado nos corações de todos. Há um mantra védico (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.18) que diz: taṁ ha devam ātma-buddhi-prakāśaṁ mumukṣur vai śaraṇam ahaṁ prapadye. Se realmente desejamos liberação, devemos nos render à Suprema Personalidade de Deus. Quanto à meta do conhecimento último, também na literatura védica se confirma que tam eva viditvāti mṛtyum eti. “Só conhecendo-O é que se pode transpor os limites impostos pelo nascimento e morte.” (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8)

Han befinder Sig i hjertet på alle som den højeste hersker. Den Højeste har Sine ben og hænder udbredt overalt, hvilket ikke kan siges om den individuelle sjæl. Man bliver således nødt til at indrømme, at der findes to kendere af handlingsfeltet, nemlig den individuelle sjæl og Oversjælen. Den enes hænder og ben er kun til stede lokalt, mens Kṛṣṇas hænder og ben er overalt. Dette bliver bekræftet i Śvetāśvatara Upaniṣad (3.17): sarvasya prabhum īśānaṁ, sarvasya śaraṇaṁ bṛhat. Denne Guddommens Højeste Personlighed, Oversjælen, er prabhu eller herre over alle levende væsener. Han er derfor det endelige tilflugtssted for alle levende væsener. Man kan altså ikke komme uden om, at den Højeste Oversjæl og den individuelle sjæl altid er forskellige.

Ele está situado nos corações de todos como o controlador supremo. As pernas e mãos do Supremo estão distribuídas por toda a parte, mas a alma individual não possui esta característica. Por isso, deve-se admitir que existem dois conhecedores do campo de atividade — a alma individual e a Superalma. As mãos e pernas de determinada pessoa se distribuem localmente, mas as mãos e pernas de Kṛṣṇa se distribuem por toda a parte. Confirma isto o Śvetāśvatara Upaniṣad (3.17): sarvasya prabhum īśānaṁ sarvasya śaraṇaṁ bṛhat. Esta Suprema Personalidade de Deus, a Superalma, é o prabhu, ou senhor, de todas as entidades vivas; por isso, Ele é o refúgio último de todas as entidades vivas. Logo, não há como negar o fato de que a Superalma Suprema e a alma individual são sempre diferentes.