Skip to main content

Bg. 13.18

Tekst

jyotiṣām api taj jyotis
tamasaḥ param ucyate
jñānaṁ jñeyaṁ jñāna-gamyaṁ
hṛdi sarvasya viṣṭhitam

Synonyms

jyotiṣām — i alle lysende objekter; api — også; tat — den (Han); jyotiḥ — kilden til lys; tamasaḥ — mørket; param — hinsides; ucyate — siges at være; jñānam — viden; jñeyam — den, der kan kendes; jñāna-gamyam — den, der skal nås gennem viden; hṛdi — i hjertet; sarvasya — af alle; viṣṭhitam — befinder Sig.

Translation

Han er lyskilden i alt, der lyser. Han er uden for materiens mørke og umanifesteret. Han er viden, genstanden for viden og målet med viden. Han befinder Sig i alles hjerter.

Purport

FORKLARING: Oversjælen, Guddommens Højeste Personlighed, er kilden til lys i alle lysende himmellegemer som Solen, Månen og stjernerne. Det beskrives i den vediske litteratur (Kaṭha Upaniṣad 2.2.15), at der hverken er behov for sol eller måne i det åndelige rige, for der findes den Højeste Herres stråleglans. I den materielle verden er denne brahmajyoti, Herrens åndelige stråleglans, dækket af mahat-tattva, de materielle elementer. Vi har derfor brug for Solen, Månen, elektriciteten osv. for at få lys. Men i den åndelige verden er der ikke brug for sådanne ting. Det bliver klart og tydeligt fastslået i den vediske litteratur, at alt oplyses på grund af Hans lysende stråleglans. Det er derfor indlysende, at Han ikke er situeret i den materielle verden. Han befinder Sig i den åndelige verden, der ligger langt, langt væk i den åndelige himmel. Dette bliver også bekræftet i den vediske litteratur (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8): āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt. Han er evigt lysende som Solen, men Han findes langt, langt uden for denne materielle verdens mørke.

Hans viden er transcendental. Det bekræftes i den vediske litteratur, at Brahman er koncentreret transcendental viden. Den, der er ivrig efter at blive overført til den åndelige verden, får viden fra den Højeste Herre, der befinder Sig i hjertet på alle levende væsener. Ifølge et af de vediske mantraer (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.18), taṁ ha devam ātma- buddhi-prakāśaṁ, mumukṣur vai śaraṇam ahaṁ prapadye. Hvis man på nogen måde gerne vil befries, må man overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed. Hvad målet for den højeste viden er, bliver også bekræftet i den vediske litteratur (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8). Tam eva viditvāti mṛtyum eti: “Man kan kun overskride fødslen og dødens tærskel ved at kende Ham.”

Han befinder Sig i hjertet på alle som den højeste hersker. Den Højeste har Sine ben og hænder udbredt overalt, hvilket ikke kan siges om den individuelle sjæl. Man bliver således nødt til at indrømme, at der findes to kendere af handlingsfeltet, nemlig den individuelle sjæl og Oversjælen. Den enes hænder og ben er kun til stede lokalt, mens Kṛṣṇas hænder og ben er overalt. Dette bliver bekræftet i Śvetāśvatara Upaniṣad (3.17): sarvasya prabhum īśānaṁ, sarvasya śaraṇaṁ bṛhat. Denne Guddommens Højeste Personlighed, Oversjælen, er prabhu eller herre over alle levende væsener. Han er derfor det endelige tilflugtssted for alle levende væsener. Man kan altså ikke komme uden om, at den Højeste Oversjæl og den individuelle sjæl altid er forskellige.