Skip to main content

TEXT 18

TEXT 18

Tekst

Verš

jyotiṣām api taj jyotis
tamasaḥ param ucyate
jñānaṁ jñeyaṁ jñāna-gamyaṁ
hṛdi sarvasya viṣṭhitam
jyotiṣām api taj jyotis
tamasaḥ param ucyate
jñānaṁ jñeyaṁ jñāna-gamyaṁ
hṛdi sarvasya viṣṭhitam

Synonyms

Synonyma

jyotiṣām — i alle lysende objekter; api — også; tat — den (Han); jyotiḥ — kilden til lys; tamasaḥ — mørket; param — hinsides; ucyate — siges at være; jñānam — viden; jñeyam — den, der kan kendes; jñāna-gamyam — den, der skal nås gennem viden; hṛdi — i hjertet; sarvasya — af alle; viṣṭhitam — befinder Sig.

jyotiṣām — všech svítících těles; api — též; tat — ten; jyotiḥ — zdroj světla; tamasaḥ — temnotou; param — nad; ucyate — je řečeno; jñānam — poznání; jñeyam — předmět poznání; jñāna-gamyam — kterého má být dosaženo poznáním; hṛdi — v srdci; sarvasya — každého; viṣṭhitam — setrvávající.

Translation

Překlad

Han er lyskilden i alt, der lyser. Han er uden for materiens mørke og umanifesteret. Han er viden, genstanden for viden og målet med viden. Han befinder Sig i alles hjerter.

Nadduše je zdrojem světla všech svítících těles. Setrvává nad temnotou hmoty a je neprojevená. Je poznáním, předmětem poznání a cílem poznání. Dlí v srdcích všech.

Purport

Význam

FORKLARING: Oversjælen, Guddommens Højeste Personlighed, er kilden til lys i alle lysende himmellegemer som Solen, Månen og stjernerne. Det beskrives i den vediske litteratur (Kaṭha Upaniṣad 2.2.15), at der hverken er behov for sol eller måne i det åndelige rige, for der findes den Højeste Herres stråleglans. I den materielle verden er denne brahmajyoti, Herrens åndelige stråleglans, dækket af mahat-tattva, de materielle elementer. Vi har derfor brug for Solen, Månen, elektriciteten osv. for at få lys. Men i den åndelige verden er der ikke brug for sådanne ting. Det bliver klart og tydeligt fastslået i den vediske litteratur, at alt oplyses på grund af Hans lysende stråleglans. Det er derfor indlysende, at Han ikke er situeret i den materielle verden. Han befinder Sig i den åndelige verden, der ligger langt, langt væk i den åndelige himmel. Dette bliver også bekræftet i den vediske litteratur (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8): āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt. Han er evigt lysende som Solen, men Han findes langt, langt uden for denne materielle verdens mørke.

Nadduše, Nejvyšší Osobnost Božství, je zdrojem světla všech svítících těles, jako je slunce, měsíc a hvězdy. Ve védské literatuře se dočteme, že v duchovním království není zapotřebí slunce ani měsíce, protože je tam všude záře Nejvyššího Pána. V hmotném světě je tato brahmajyoti, Pánova duchovní záře, pokryta mahat-tattvou (hmotnými prvky), a abychom zde měli světlo, potřebujeme pomoc slunce, měsíce, elektřiny a tak dále. V duchovním světě ale ničeho takového není zapotřebí. Védská písma dávají jasně najevo, že vše je osvětleno díky Pánově záři. Je tedy zcela zřejmé, že Pán nežije v hmotném světě. Setrvává v duchovním světě, který je daleko odtud, v duchovním nebi. To je rovněž potvrzeno ve védské literatuře: āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastād (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8) — Pán věčně svítí jako slunce, ale je vysoko nad temnotou tohoto hmotného světa.

Hans viden er transcendental. Det bekræftes i den vediske litteratur, at Brahman er koncentreret transcendental viden. Den, der er ivrig efter at blive overført til den åndelige verden, får viden fra den Højeste Herre, der befinder Sig i hjertet på alle levende væsener. Ifølge et af de vediske mantraer (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.18), taṁ ha devam ātma- buddhi-prakāśaṁ, mumukṣur vai śaraṇam ahaṁ prapadye. Hvis man på nogen måde gerne vil befries, må man overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed. Hvad målet for den højeste viden er, bliver også bekræftet i den vediske litteratur (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8). Tam eva viditvāti mṛtyum eti: “Man kan kun overskride fødslen og dødens tærskel ved at kende Ham.”

Jeho poznání je transcendentální. Védská literatura dokládá, že Brahman je soustředěné transcendentální poznání. Ten, kdo touží být přemístěn do duchovního světa, dostává poznání od Nejvyššího Pána, který dlí v srdcích všech. Jedna védská mantra (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.18) učí: taṁ ha devam ātma-buddhi-prakāśaṁ mumukṣur vai śaraṇam ahaṁ prapadye. Ten, kdo si přeje osvobození, se musí odevzdat Nejvyšší Osobnosti Božství. Co se týče cíle konečného poznání, védská literatura rovněž dokládá: tam eva viditvāti mṛtyum eti — “Jedině poznáním Jeho lze překonat hranice zrození a smrti.” (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8)

Han befinder Sig i hjertet på alle som den højeste hersker. Den Højeste har Sine ben og hænder udbredt overalt, hvilket ikke kan siges om den individuelle sjæl. Man bliver således nødt til at indrømme, at der findes to kendere af handlingsfeltet, nemlig den individuelle sjæl og Oversjælen. Den enes hænder og ben er kun til stede lokalt, mens Kṛṣṇas hænder og ben er overalt. Dette bliver bekræftet i Śvetāśvatara Upaniṣad (3.17): sarvasya prabhum īśānaṁ, sarvasya śaraṇaṁ bṛhat. Denne Guddommens Højeste Personlighed, Oversjælen, er prabhu eller herre over alle levende væsener. Han er derfor det endelige tilflugtssted for alle levende væsener. Man kan altså ikke komme uden om, at den Højeste Oversjæl og den individuelle sjæl altid er forskellige.

Nejvyšší dlí v srdci každé živé bytosti a je svrchovaným vládcem. Má nohy a ruce všude, což o individuální duši říci nelze. Proto je nutné uznat, že jsou dva znalci pole působnosti — individuální duše a Nadduše. Ruce a nohy živé bytosti jsou na jednom místě, ale Kṛṣṇovy ruce a nohy jsou všude. To dokládá Śvetāśvatara Upaniṣad (3.17): sarvasya prabhum īśānaṁ sarvasya śaraṇaṁ bṛhat. Tato Nejvyšší Osobnost Božství, Nadduše, je pán (prabhu) všech živých bytostí, a je tudíž jejich konečným útočištěm. Nelze tedy popřít skutečnost, že Nadduše a individuální duše se od sebe vždy liší.