Skip to main content

TEXT 18

VERŠ 18

Tekst

Verš

jyotiṣām api taj jyotis
tamasaḥ param ucyate
jñānaṁ jñeyaṁ jñāna-gamyaṁ
hṛdi sarvasya viṣṭhitam
jyotiṣām api taj jyotis
tamasaḥ param ucyate
jñānaṁ jñeyaṁ jñāna-gamyaṁ
hṛdi sarvasya viṣṭhitam

Synonyms

Synonyma

jyotiṣām — i alle lysende objekter; api — også; tat — den (Han); jyotiḥ — kilden til lys; tamasaḥ — mørket; param — hinsides; ucyate — siges at være; jñānam — viden; jñeyam — den, der kan kendes; jñāna-gamyam — den, der skal nås gennem viden; hṛdi — i hjertet; sarvasya — af alle; viṣṭhitam — befinder Sig.

jyotiṣām — vo všetkom, čo svieti; api — tiež; tat — to; jyotiḥ — zdroj svetla; tamasaḥ — z temnoty; param — mimo; ucyate — povráva sa; jñānam — poznanie; jñeyam — vedieť; jñāna-gamyam — získaný poznaním; hṛdi — v srdci; sarvasya — všetkých; viṣṭhitam — situovaný.

Translation

Překlad

Han er lyskilden i alt, der lyser. Han er uden for materiens mørke og umanifesteret. Han er viden, genstanden for viden og målet med viden. Han befinder Sig i alles hjerter.

Nadduša je zdrojom svetla vo všetkom, čo svieti. Je nad temnotou a je neprejavená. Je poznaním, predmetom poznania a cieľom poznania. Sídli v srdciach všetkých tvorov.

Purport

Význam

FORKLARING: Oversjælen, Guddommens Højeste Personlighed, er kilden til lys i alle lysende himmellegemer som Solen, Månen og stjernerne. Det beskrives i den vediske litteratur (Kaṭha Upaniṣad 2.2.15), at der hverken er behov for sol eller måne i det åndelige rige, for der findes den Højeste Herres stråleglans. I den materielle verden er denne brahmajyoti, Herrens åndelige stråleglans, dækket af mahat-tattva, de materielle elementer. Vi har derfor brug for Solen, Månen, elektriciteten osv. for at få lys. Men i den åndelige verden er der ikke brug for sådanne ting. Det bliver klart og tydeligt fastslået i den vediske litteratur, at alt oplyses på grund af Hans lysende stråleglans. Det er derfor indlysende, at Han ikke er situeret i den materielle verden. Han befinder Sig i den åndelige verden, der ligger langt, langt væk i den åndelige himmel. Dette bliver også bekræftet i den vediske litteratur (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8): āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt. Han er evigt lysende som Solen, men Han findes langt, langt uden for denne materielle verdens mørke.

Nadduša, Najvyššia Božská Osobnosť, je zdrojom svetla v svetelných predmetoch, ako je Slnko, Mesiac, hviezdy atď. Vo Vedach sa píše, že v duchovnom svete nie sú potrebné Slnko ani Mesiac, pretože je naplnený jasom Najvyššieho Pána. V hmotnom svete túto brahma-jyoti, Pánovu duchovnú žiaru, pokrývajú hmotné prvky, mahat-tattva. Preto potrebujeme Slnko, Mesiac a elektrinu, aby sme mali svetlo. V duchovnom svete to však nie je nutné. Vo Vedach sa jasne hovorí, že Pánova žiara osvetľuje všetko. To je prirodzené, keďže Jeho sídlo sa nenachádza v tomto hmotnom svete. Nachádza sa v duchovnom svete, ďaleko v duchovnom nebi. To je potvrdené vo vedskych písmach. Āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8). Pán je ako večne žiariace Slnko, no sídli ďaleko, ďaleko za temnotou tohto hmotného sveta.

Hans viden er transcendental. Det bekræftes i den vediske litteratur, at Brahman er koncentreret transcendental viden. Den, der er ivrig efter at blive overført til den åndelige verden, får viden fra den Højeste Herre, der befinder Sig i hjertet på alle levende væsener. Ifølge et af de vediske mantraer (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.18), taṁ ha devam ātma- buddhi-prakāśaṁ, mumukṣur vai śaraṇam ahaṁ prapadye. Hvis man på nogen måde gerne vil befries, må man overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed. Hvad målet for den højeste viden er, bliver også bekræftet i den vediske litteratur (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8). Tam eva viditvāti mṛtyum eti: “Man kan kun overskride fødslen og dødens tærskel ved at kende Ham.”

Pánovo poznanie je transcendentálne. Vedske písma potvrdzujú, že Brahman je sústredeným transcendentálnym poznaním. Tomu, kto sa chce premiestniť do duchovného sveta, dáva Najvyšší Pán, sídliaci v srdci všetkých živých tvorov, poznanie. Jedna vedska mantra hovorí: taṁ ha devam ātma-budhi-prakāśaṁ mumukṣur vai śaraṇam ahaṁ prapadye (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.18). Ak človek túži po vyslobodení, musí sa odovzdať Najvyššej Božskej Osobnosti. Čo sa týka cieľa najvyššieho poznania, aj ten je predložený vo vedskych písmach: tam eva viditvāti mṛtyum eti. „Človek môže prekonať hranicu rodenia sa a smrti, iba ak pozná Boha.“ (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8).

Han befinder Sig i hjertet på alle som den højeste hersker. Den Højeste har Sine ben og hænder udbredt overalt, hvilket ikke kan siges om den individuelle sjæl. Man bliver således nødt til at indrømme, at der findes to kendere af handlingsfeltet, nemlig den individuelle sjæl og Oversjælen. Den enes hænder og ben er kun til stede lokalt, mens Kṛṣṇas hænder og ben er overalt. Dette bliver bekræftet i Śvetāśvatara Upaniṣad (3.17): sarvasya prabhum īśānaṁ, sarvasya śaraṇaṁ bṛhat. Denne Guddommens Højeste Personlighed, Oversjælen, er prabhu eller herre over alle levende væsener. Han er derfor det endelige tilflugtssted for alle levende væsener. Man kan altså ikke komme uden om, at den Højeste Oversjæl og den individuelle sjæl altid er forskellige.

Najvyšší Pán sídli v srdciach všetkých ako Najvyšší Vládca. Najvyšší má nohy a ruky, rozpínajúce sa do všetkých strán, čo sa nedá povedať o individuálnej duši. Musíme teda uznať, že sú dvaja znalci poľa pôsobnosti — individuálna duša a Nadduša. Naše ruky a nohy sú situované na jednom mieste, zatiaľ čo Kṛṣṇove ruky a nohy sú všade. To je potvrdené vo Śvetāśvatara Upaniṣade (3.17): sarvasya prabhum īśānaṁ sarvasya śaraṇaṁ bṛhat. Najvyššia Božská Osobnosť, Nadduša, je prabhu, pán všetkých živých bytostí, a preto je ich najvyšším útočiskom. Nemôžeme teda poprieť skutočnosť, že Najvyššia Duša a individuálna duša sa od seba vždy líšia.