Skip to main content

TEXT 18

TEXT 18

Tekst

Text

jyotiṣām api taj jyotis
tamasaḥ param ucyate
jñānaṁ jñeyaṁ jñāna-gamyaṁ
hṛdi sarvasya viṣṭhitam
jyotiṣām api taj jyotis
tamasaḥ param ucyate
jñānaṁ jñeyaṁ jñāna-gamyaṁ
hṛdi sarvasya viṣṭhitam

Synonyms

Synonyms

jyotiṣām — i alle lysende objekter; api — også; tat — den (Han); jyotiḥ — kilden til lys; tamasaḥ — mørket; param — hinsides; ucyate — siges at være; jñānam — viden; jñeyam — den, der kan kendes; jñāna-gamyam — den, der skal nås gennem viden; hṛdi — i hjertet; sarvasya — af alle; viṣṭhitam — befinder Sig.

jyotiṣām — in all luminous objects; api — also; tat — that; jyotiḥ — the source of light; tamasaḥ — the darkness; param — beyond; ucyate — is said; jñānam — knowledge; jñeyam — to be known; jñāna-gamyam — to be approached by knowledge; hṛdi — in the heart; sarvasya — of everyone; viṣṭhitam — situated.

Translation

Translation

Han er lyskilden i alt, der lyser. Han er uden for materiens mørke og umanifesteret. Han er viden, genstanden for viden og målet med viden. Han befinder Sig i alles hjerter.

He is the source of light in all luminous objects. He is beyond the darkness of matter and is unmanifested. He is knowledge, He is the object of knowledge, and He is the goal of knowledge. He is situated in everyone’s heart.

Purport

Purport

FORKLARING: Oversjælen, Guddommens Højeste Personlighed, er kilden til lys i alle lysende himmellegemer som Solen, Månen og stjernerne. Det beskrives i den vediske litteratur (Kaṭha Upaniṣad 2.2.15), at der hverken er behov for sol eller måne i det åndelige rige, for der findes den Højeste Herres stråleglans. I den materielle verden er denne brahmajyoti, Herrens åndelige stråleglans, dækket af mahat-tattva, de materielle elementer. Vi har derfor brug for Solen, Månen, elektriciteten osv. for at få lys. Men i den åndelige verden er der ikke brug for sådanne ting. Det bliver klart og tydeligt fastslået i den vediske litteratur, at alt oplyses på grund af Hans lysende stråleglans. Det er derfor indlysende, at Han ikke er situeret i den materielle verden. Han befinder Sig i den åndelige verden, der ligger langt, langt væk i den åndelige himmel. Dette bliver også bekræftet i den vediske litteratur (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8): āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt. Han er evigt lysende som Solen, men Han findes langt, langt uden for denne materielle verdens mørke.

The Supersoul, the Supreme Personality of Godhead, is the source of light in all luminous objects like the sun, moon and stars. In the Vedic literature we find that in the spiritual kingdom there is no need of sun or moon, because the effulgence of the Supreme Lord is there. In the material world that brahma-jyotir, the Lord’s spiritual effulgence, is covered by the mahat-tattva, the material elements; therefore in this material world we require the assistance of sun, moon, electricity, etc., for light. But in the spiritual world there is no need of such things. It is clearly stated in the Vedic literature that because of His luminous effulgence, everything is illuminated. It is clear, therefore, that His situation is not in the material world. He is situated in the spiritual world, which is far, far away in the spiritual sky. That is also confirmed in the Vedic literature. Āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8). He is just like the sun, eternally luminous, but He is far, far beyond the darkness of this material world.

Hans viden er transcendental. Det bekræftes i den vediske litteratur, at Brahman er koncentreret transcendental viden. Den, der er ivrig efter at blive overført til den åndelige verden, får viden fra den Højeste Herre, der befinder Sig i hjertet på alle levende væsener. Ifølge et af de vediske mantraer (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.18), taṁ ha devam ātma- buddhi-prakāśaṁ, mumukṣur vai śaraṇam ahaṁ prapadye. Hvis man på nogen måde gerne vil befries, må man overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed. Hvad målet for den højeste viden er, bliver også bekræftet i den vediske litteratur (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8). Tam eva viditvāti mṛtyum eti: “Man kan kun overskride fødslen og dødens tærskel ved at kende Ham.”

His knowledge is transcendental. The Vedic literature confirms that Brahman is concentrated transcendental knowledge. To one who is anxious to be transferred to that spiritual world, knowledge is given by the Supreme Lord, who is situated in everyone’s heart. One Vedic mantra (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.18) says, taṁ ha devam ātma-buddhi-prakāśaṁ mumukṣur vai śaraṇam ahaṁ prapadye. One must surrender unto the Supreme Personality of Godhead if he at all wants liberation. As far as the goal of ultimate knowledge is concerned, it is also confirmed in Vedic literature: tam eva viditvāti mṛtyum eti. “Only by knowing Him can one surpass the boundary of birth and death.” (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8)

Han befinder Sig i hjertet på alle som den højeste hersker. Den Højeste har Sine ben og hænder udbredt overalt, hvilket ikke kan siges om den individuelle sjæl. Man bliver således nødt til at indrømme, at der findes to kendere af handlingsfeltet, nemlig den individuelle sjæl og Oversjælen. Den enes hænder og ben er kun til stede lokalt, mens Kṛṣṇas hænder og ben er overalt. Dette bliver bekræftet i Śvetāśvatara Upaniṣad (3.17): sarvasya prabhum īśānaṁ, sarvasya śaraṇaṁ bṛhat. Denne Guddommens Højeste Personlighed, Oversjælen, er prabhu eller herre over alle levende væsener. Han er derfor det endelige tilflugtssted for alle levende væsener. Man kan altså ikke komme uden om, at den Højeste Oversjæl og den individuelle sjæl altid er forskellige.

He is situated in everyone’s heart as the supreme controller. The Supreme has legs and hands distributed everywhere, and this cannot be said of the individual soul. Therefore that there are two knowers of the field of activity – the individual soul and the Supersoul – must be admitted. One’s hands and legs are distributed locally, but Kṛṣṇa’s hands and legs are distributed everywhere. This is confirmed in the Śvetāśvatara Upaniṣad (3.17): sarvasya prabhum īśānaṁ sarvasya śaraṇaṁ bṛhat. That Supreme Personality of Godhead, Supersoul, is the prabhu, or master, of all living entities; therefore He is the ultimate shelter of all living entities. So there is no denying the fact that the Supreme Supersoul and the individual soul are always different.