Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL TOLV

TEXT 17

TEXT 17

Tekst

Text

yo na hṛṣyati na dveṣṭi
na śocati na kāṅkṣati
śubhāśubha-parityāgī
bhaktimān yaḥ sa me priyaḥ
yo na hṛṣyati na dveṣṭi
na śocati na kāṅkṣati
śubhāśubha-parityāgī
bhaktimān yaḥ sa me priyaḥ

Synonyms

Synonyms

yaḥ — den, som; na — aldrig; hṛṣyati — nyder; na — aldrig; dveṣṭi — sørger; na — aldrig; śocati — klager; na — aldrig; kāṅkṣati — ønsker; śubha — af det lykkebringende; aśubha — og det ulykkebringende; parityāgī — en forsager; bhakti-mān — en hengiven; yaḥ — den, som; saḥ — han er; me — af Mig; priyaḥ — højtelsket.

yaḥ — one who; na — never; hṛṣyati — takes pleasure; na — never; dveṣṭi — grieves; na — never; śocati — laments; na — never; kāṅkṣati — desires; śubha — of the auspicious; aśubha — and the inauspicious; parityāgī — renouncer; bhakti-mān — devotee; yaḥ — one who; saḥ — he is; me — to Me; priyaḥ — dear.

Translation

Translation

Den, der hverken fryder sig eller sørger over noget, som ikke beklager sig eller begærer noget, og som forsager både det lykkevarslende og ulykkevarslende – en sådan hengiven er Mig meget kær.

One who neither rejoices nor grieves, who neither laments nor desires, and who renounces both auspicious and inauspicious things – such a devotee is very dear to Me.

Purport

Purport

FORKLARING: En ren hengiven bliver hverken lykkelig eller ulykkelig over materiel vinding og tab, og han er heller ikke særlig ivrig efter at få sig en søn eller discipel eller bliver modfalden over ikke at få dem. Hvis han mister noget, han holder meget af, klager han ikke. Ligeledes bliver han ikke trist over ikke at få det, han gerne vil have. Han er transcendental til alle mulige lykkebringende, ulykkebringende og syndige handlinger. Han er parat til at påtage sig alle mulige risici for at tilfredsstille den Højeste Herre. Intet er en hindring for ham i udøvelsen af hans hengivne tjeneste. En sådan hengiven holder Kṛṣṇa meget af.

A pure devotee is neither happy nor distressed over material gain and loss, nor is he very much anxious to get a son or disciple, nor is he distressed by not getting them. If he loses anything which is very dear to him, he does not lament. Similarly, if he does not get what he desires, he is not distressed. He is transcendental in the face of all kinds of auspicious, inauspicious and sinful activities. He is prepared to accept all kinds of risks for the satisfaction of the Supreme Lord. Nothing is an impediment in the discharge of his devotional service. Such a devotee is very dear to Kṛṣṇa.