TEXT 19
TEXT 19
Tekst
Texte
ananta-bāhuṁ śaśi-sūrya-netram
paśyāmi tvāṁ dīpta-hutāśa-vaktraṁ
sva-tejasā viśvam idaṁ tapantam
ananta-bāhuṁ śaśi-sūrya-netram
paśyāmi tvāṁ dīpta-hutāśa-vaktraṁ
sva-tejasā viśvam idaṁ tapantam
Synonyms
Synonyms
anādi — uden begyndelse; madhya — midte; antam — eller ende; ananta — uendelige; vīryam — hvis herligheder; ananta — uendelige; bāhum — hvis arme; śaśi — Månen; sūrya — og Solen; netram — hvis øjne; paśyāmi — jeg ser; tvām — Dig; dīpta — flammende; hutāśa-vaktram — med ild, der kommer ud af Din mund; sva-tejasā — gennem Din udstråling; viśvam — univers; idam — dette; tapantam — brænder.
anādi: sans début; madhya: milieu; antam: ou fin; ananta: illimitée; vīryam: la gloire; ananta: illimités; bāhum: les bras; śaśi: la lune; sūrya: et le soleil; netram: les yeux; paśyāmi: je vois; tvām: de Toi; dīpta: brûlant; hutāśa-vaktram: le feu qui sort de Ta bouche; sva-tejasā: par Ta radiance; viśvam: univers; idam: cet; tapantam: chauffant.
Translation
Translation
Du har ingen oprindelse, og du er uden midte eller ende. Din pragt er ubegrænset. Du har talløse arme, og Solen og Månen er Dine øjne. Jeg ser Dig med en flammende ild komme ud af Din mund, imens Du svider hele universet med Din stråleglans.
Sans commencement, sans fin, sans milieu, doté d’innombrables bras, d’une bouche d’où jaillit un feu brûlant, Tu incendies l’univers entier de Ta radiance. Le soleil et la lune sont Tes yeux. On ne saurait mesurer l’étendue de Ta gloire.
Purport
Purport
FORKLARING: Der er ingen grænser for udstrækningen af Guddommens Højeste Personligheds seks overdådigheder. Både her og mange andre steder støder vi på gentagelser, men ifølge skrifterne er gentagelse af Kṛṣṇas herligheder ingen litterær svaghed. Det siges, at under forvirring, forundring eller stor ekstase bliver de samme ting gentaget igen og igen. Det er ikke en fejl.
Les six opulences spirituelles du Seigneur Suprême sont chacune infinies. Dans ce verset, comme dans bon nombre d’autres, on trouvera des répétitions, mais les Écrits védiques nous enseignent que la répétition des gloires de Kṛṣṇa ne constitue en rien une faiblesse littéraire. N’arrive-t-il pas, lorsqu’on est émerveillé, déconcerté ou saisi d’une grande extase, que l’on répète maintes fois les mêmes choses ? On ne saurait voir dans ces répétitions la moindre imperfection.