Skip to main content

TEXT 8

TEXT 8

Tekst

Verš

paritrāṇāya sādhūnāṁ
vināśāya ca duṣkṛtām
dharma-saṁsthāpanārthāya
sambhavāmi yuge yuge
paritrāṇāya sādhūnāṁ
vināśāya ca duṣkṛtām
dharma-saṁsthāpanārthāya
sambhavāmi yuge yuge

Synonyms

Synonyma

paritrāṇāya — for udfrielsen; sādhūnām — af de hengivne; vināśāya — for udslettelsen; ca — og; duṣkṛtām — af skurkene; dharma — religionens principper; saṁsthāpana-arthāya — for at genetablere; sambhavāmi — åbenbarer Jeg Mig; yuge — tidsalder; yuge — efter tidsalder.

paritrāṇāya — za účelem osvobození; sādhūnām — oddaných; vināśāya — kvůli vyhlazení; ca — a; duṣkṛtām — ničemů; dharma — zásady náboženství; saṁsthāpana-arthāya — znovu nastolit; sambhavāmi — objevuji se; yuge — věk; yuge — za věkem.

Translation

Překlad

For at befri de fromme og tilintetgøre skurkene såvel som for at genoprette de religiøse principper åbenbarer Jeg Mig tidsalder efter tidsalder.

Abych osvobodil zbožné a vyhladil ničemy a abych znovu nastolil zásady náboženství, objevuji se věk za věkem.

Purport

Význam

FORKLARING: Ifølge Bhagavad-gītā er en sādhu (en hellig mand) et menneske i Kṛṣṇa-bevidsthed. En person kan synes at være irreligiøs, men hvis han til fulde besidder de Kṛṣṇa-bevidste kvalifikationer, må det forstås, at han er en sādhu. Og duṣkṛtām refererer til dem, der er ligeglade med Kṛṣṇa-bevidsthed. Sådanne skurke eller duṣkṛtām bliver beskrevet som tåbelige og de laveste blandt mennesker, også selv om de prydes af verdslig uddannelse, imens den person, der er et hundrede procent engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, accepteres som en sādhu, også selv om vedkommende hverken er lærd eller kultiveret. Hvad de ateistiske angår, er det ikke nødvendigt for den Højeste Herre at åbenbare Sig personligt for at uskadeliggøre dem, som Han gjorde det i tilfældet med dæmonerne Rāvaṇa og Kaṁsa. Herren har mange repræsentanter, der er fuldt ud kvalificerede til at udslette dæmoner. Men Herren nedstiger især for at tilfredsstille Sine rene hengivne, der altid bliver generet af dæmoniske personer. En dæmon kan tilmed finde på at chikanere en hengiven, selv om denne er hans egen slægtning. Skønt Prahlāda Mahārāja var Hiraṇyakaśipus søn, blev han alligevel forfulgt af sin far. Skønt Devakī, Kṛṣṇas mor, var Kaṁsas søster, blev hun og hendes mand, Vasudeva, forfulgt, udelukkende fordi Kṛṣṇa skulle fødes af dem. Så Herren Kṛṣṇa åbenbarede Sig mere for at udfri Devakī end for at slå Kaṁsa ihjel, men begge ting foregik samtidigt. Der står derfor her, at Herren åbenbarer Sig i forskellige inkarnationer for at befri de hengivne og udslette de dæmoniske skurke.

Bhagavad-gītā učí, že sādhu (světec) je ten, kdo si je vědom Kṛṣṇy. Někdo může vypadat jako bezbožný, ale pokud v plné míře projevuje příznaky vědomí Kṛṣṇy, je třeba ho považovat za sādhua. Slovo duṣkṛtām (ničemové) se naproti tomu vztahuje na ty, kdo o vědomí Kṛṣṇy nejeví zájem. Tito jedinci jsou vždy popisováni jako hlupáci a nejníže stojící lidé, třebaže se možná honosí světským vzděláním. Naopak ten, kdo výhradně a bez ustání jedná vědom si Kṛṣṇy, je uznáván za sādhua, i kdyby nebyl ani učený, ani kulturně vyspělý. Co se týče ateistů, Nejvyšší Pán nemusí osobně přicházet, aby je zničil, jak to učinil v případě démonů Rāvaṇy a Kaṁsy. Má mnoho zprostředkovatelů, kteří jsou schopni démony přemoci. Sestupuje však zvláště proto, aby upokojil své čisté oddané, které démoni neustále sužují. Démon sužuje oddaného dokonce i tehdy, když je shodou okolností jeho příbuzným. Prahlāda Mahārāja byl synem Hiraṇyakaśipua, ale ten s ním přesto jednal nesmírně krutě. A Devakī, matka Kṛṣṇy, byla Kaṁsovou sestrou, a přesto ji a jejího manžela Vasudevu démon Kaṁsa sužoval jen z toho důvodu, že se jim měl narodit Kṛṣṇa. Pán Kṛṣṇa se tedy zjevil, především aby vysvobodil Devakī; ani ne tak kvůli tomu, aby zabil Kaṁsu — obojí však bylo provedeno zároveň. Proto je zde řečeno, že Pán přichází v různých inkarnacích, aby vysvobodil oddané a přemohl ničemné démony.

I Kṛṣṇadāsa Kavirājas Caitanya-caritāmṛta bliver principperne for inkarnationer sammenfattet i følgende vers (Madhya 20.263–264):

Následující verše Caitanya-caritāmṛty od Kṛṣṇadāse Kavirāje (Madhya 20.263-264) přehledně uvádějí tyto charakteristiky inkarnace:

sṛṣṭi-hetu yei mūrti prapañce avatare
sei īśvara-mūrti ‘avatāra’ nāma dhare
sṛṣṭi-hetu yei mūrti prapañce avatare
sei īśvara-mūrti ‘avatāra’ nāma dhare
māyātīta paravyome sabāra avasthāna
viśve avatari’ dhare ‘avatāra’ nāma
māyātīta paravyome sabāra avasthāna
viśve avatari’ dhare ‘avatāra’ nāma

Avatāraen eller Guddommens inkarnation nedstiger fra Guds rige for at manifestere Sig i den materielle verden. Og Guddommens Personligheds særlige form, der således nedstiger, kaldes en inkarnation eller avatāra. Sådanne inkarnationer er hjemhørende i den åndelige verden, i Guds rige. Når de stiger ned til det materielle plan, antager de navnet avatāra.

“Osobnost Božství sestupuje z Božího království do hmotného světa. Podoba, ve které takto sestupuje, se nazývá avatāra, inkarnace. Tyto podoby sídlí v duchovním světě, v Božím království, a když sestoupí do hmotného stvoření, nesou jméno avatāra.

Der findes forskellige slags avatāraer såsom puruṣāvatāraer, guṇāvatāraer, līlāvatāraer, śakty-āveśa-avatāraer, manvantarāvatāraer og yugāvatāraer, der alle åbenbarer Sig planmæssigt over hele universet. Men Herren Kṛṣṇa er den oprindelige Herre, kilden til alle avatāraer. Herren Śrī Kṛṣṇa nedstiger med det særlige formål at lindre ængstelsen hos de rene hengivne, der altid er ivrige efter at se Ham i Hans oprindelige Vṛndāvana-lege. Derfor er Kṛṣṇa-avatāraens primære formål at tilfredsstille Hans rene hengivne.

Jsou různé druhy avatārů — puruṣāvatārové, guṇāvatārové, līlāvatārové, śakty-āveśa avatārové, manvantara-avatārové a yugāvatārové — a ti všichni se zjevují přesně podle časového plánu v celém vesmíru. Pán Kṛṣṇa je však původní Pán, zdroj všech avatārů. Sestupuje za určitým účelem, zbavit úzkosti čisté oddané, kteří Ho dychtí vidět při Jeho původních vrndávanských zábavách. Hlavním cílem avatāra Kṛṣṇy je tedy potěšit své čisté oddané.

Herren fortæller, at Han inkarnerer i hver tidsalder. Det betyder, at Han også inkarnerer Sig i Kali-tidsalderen. Ifølge Śrīmad-Bhāgavatam er inkarnationen i Kalis tidsalder Herren Caitanya Mahāprabhu, der udbredte tilbedelsen af Kṛṣṇa gennem saṅkīrtana-bevægelsen (fællessang af de hellige navne) og spredte Kṛṣṇa-bevidsthed over hele Indien. Han forudsagde, at denne saṅkīrtana-kultur ville blive udbredt over hele verden til hver by og landsby. I de fortrolige afsnit i de åbenbarede skrifter såsom Upaniṣaderne, Mahābhārata og Śrīmad-Bhāgavatam bliver Herren Caitanya beskrevet i hemmelighed, men ikke åbenlyst, som en inkarnation af Kṛṣṇa, Guddommens Personlighed. Herren Kṛṣṇas hengivne er meget tiltrukket af Herren Caitanyas saṅkīrtana-bevægelse. Denne avatāra dræber ikke skurkene, men udfrier dem gennem Sin årsagsløse nåde.

Pán říká, že sestupuje v každém věku; to znamená i ve věku Kali. Jak je uvedeno ve Śrīmad-Bhāgavatamu, inkarnací ve věku Kali je Pán Caitanya Mahāprabhu, který šířil uctívání Kṛṣṇy sankírtanovým hnutím (společným zpíváním svatých jmen) a rozšířil vědomí Kṛṣṇy po celé Indii. Předpověděl, že tato sankírtanová kultura se bude šířit po celém světě, od města k městu a od vesnice k vesnici. Pán Caitanya jakožto inkarnace Kṛṣṇy, Osobnosti Božství, je popisován skrytě — nikoliv přímo — v důvěrných částech zjevených písem, jako jsou Upaniṣady, Mahābhārata a Bhāgavatam. Pro oddané Pána Kṛṣṇy je sankírtanové hnutí Pána Caitanyi velice přitažlivé. Tento Pánův avatāra ničemy nezabíjí, ale ze své bezpříčinné milosti je vysvobozuje.