Skip to main content

TEXT 9

TEXT 9

Tekst

Verš

janma karma ca me divyam
evaṁ yo vetti tattvataḥ
tyaktvā dehaṁ punar janma
naiti mām eti so ’rjuna
janma karma ca me divyam
evaṁ yo vetti tattvataḥ
tyaktvā dehaṁ punar janma
naiti mām eti so ’rjuna

Synonyms

Synonyma

janma — fødsel; karma — handlen; ca — også; me — Min; divyam — transcendentale; evam — således; yaḥ — enhver, der; vetti — forstår; tattvataḥ — i sandhed; tyaktvā — efter at have forladt; deham — denne krop; punaḥ — igen; janma — fødsel; na — aldrig; eti — opnår; mām — til Mig; eti — kommer; saḥ — han; arjuna — O Arjuna.

janma — zrození; karma — jednání; ca — také; me — Moje; divyam — transcendentální; evam — takto; yaḥ — každý, kdo; vetti — zná; tattvataḥ — v pravdě; tyaktvā — zanechávající; deham — toto tělo; punaḥ — znovu; janma — zrození; na — nikdy; eti — dospěje ke; mām — Mně; eti — dospěje; saḥ — on; arjuna — ó Arjuno.

Translation

Překlad

Den, der forstår Min tilsynekomst og Mine handlingers transcendentale natur, fødes ikke igen i denne materielle verden, når han forlader sin krop, men kommer til Min evige bolig, O Arjuna.

Ten, kdo zná transcendentální povahu Mého zjevení a Mých činností, se po opuštění těla již znovu nenarodí v tomto hmotném světě. Dospěje do Mého věčného sídla, Arjuno.

Purport

Význam

FORKLARING: Herrens nedstigen fra Hans transcendentale bolig blev allerede forklaret i vers 6. Den, der kan forstå sandheden om Guddommens Personligheds åbenbaring, er allerede befriet fra materiel trældom, og han vender derfor tilbage til Guds rige umiddelbart efter at have forladt sin nuværende materielle krop. Denne befrielse af det levende væsen fra materiel trældom er slet ikke let. Upersonalisterne og yogīerne opnår kun befrielse efter mange besværligheder og mange, mange liv. Selv da er den befrielse, de opnår – at blive ét med Herrens upersonlige brahmajyoti – kun delvis, og der er al risiko for igen at komme tilbage til denne materielle verden. Men den hengivne opnår Herrens bolig efter at have udstået sin tid i kroppen blot ved at forstå den transcendentale natur af Herrens krop og handlinger og løber derfor ingen risiko for at vende tilbage til den materielle verden. Der står i Brahma-saṁhitā (5.33), at Herren har mange, mange former og inkarnationer: advaitam acyutam anādim ananta-rūpam. Selv om der er mange transcendentale former af Herren, er de stadig den samme Guddommens Højeste Personlighed. Man må forstå denne sandhed med overbevisning, selv om den er ufattelig for verdsligt lærde og empiriske filosoffer. Som der står i Vedaerne (Puruṣa-bodhinī Upaniṣad):

To, jak Pán sestupuje ze svého transcendentálního sídla, již bylo vysvětleno v šestém verši. Každý, kdo zná pravdu o zjevení Osobnosti Božství, je již vysvobozen z pout hmoty, a proto se bezprostředně po opuštění nynějšího hmotného těla vrátí do Božího království. Dosáhnout vysvobození z hmotného otroctví není vůbec snadné. Impersonalisté a yogīni jsou vysvobozeni až po velkých nesnázích a mnoha životech. Dokonce i potom je osvobození, kterého dosáhnou — splynutí s neosobní brahmajyoti Pána — pouze částečné a hrozí jim nebezpečí, že se budou muset vrátit do hmotného světa. Oddanému však stačí, že porozumí transcendentální povaze těla a činností Pána, a tak po dokonání svého těla dospěje do Pánova sídla a nevystavuje se nebezpečí návratu. V Brahma-saṁhitě (5.33) stojí, že Pán má mnoho podob a inkarnací: advaitam acyutam anādim ananta-rūpam. I když existuje mnoho transcendentálních podob Pána, jsou stále jednou a toutéž Nejvyšší Osobností Božství. O této skutečnosti je třeba být přesvědčen — třebaže pro světské učence a empirické filozofy je to nepochopitelné. Ve Vedách (Puruṣa-bodhinī Upaniṣadě) je uvedeno:

eko devo nitya-līlānurakto
bhakta-vyāpī hṛdy antar-ātmā
eko devo nitya-līlānurakto
bhakta-vyāpī hṛdy antar-ātmā

“Den ene Guddommens Højeste Personlighed er for evigt engageret i mange, mange transcendentale former i forskellige forhold til Sine rene hengivne.” Dette vediske udsagn bliver bekræftet personligt af Herren i dette vers i Bhagavad-gītā. Den, der accepterer denne sandhed på baggrund af Vedaerne og Guddommens Højeste Personligheds autoritet, og som ikke spilder sin tid på filosofiske spekulationer, opnår befrielsens højeste fuldkomne stadie. Blot ved at acceptere denne sandhed med tro kan man med sikkerhed opnå befrielse. Det vediske udsagn tat tvam asi gælder i virkeligheden i dette tilfælde. Enhver, der forstår Herren Kṛṣṇa som den Højeste, eller som siger til Herren: “Du er den samme Højeste Brahman, Guddommens Personlighed,” bliver med sikkerhed øjeblikkeligt befriet, og som følge heraf er hans adgang til Herrens transcendentale omgangskreds garanteret. En sådan hengiven af stærk tro opnår med andre ord perfektion, hvilket bliver bekræftet af følgende vediske udtalelse (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8):

“Jediný Nejvyšší Pán, Osobnost Božství, věčně jedná v mnoha transcendentálních podobách ve vztazích se svými čistými oddanými.” Uvedený védský popis Pán sám potvrzuje v tomto verši Gīty. Ten, kdo přijme tuto skutečnost na základě autority Ved a Nejvyšší Osobnosti Božství a neztrácí čas filozofickými spekulacemi, dosáhne nejdokonalejší úrovně osvobození. Když jednoduše s vírou přijme tuto pravdu, může být osvobozen. O tom není pochyb. V tomto případě platí védské tat tvam asi; každý, kdo zná Pána Kṛṣṇu jako Nejvyššího — kdo se Něho obrací se slovy: “Ty jsi tento Nejvyšší Brahman, Osobnost Božství,” — je okamžitě osvobozen, a má tak zaručeno, že se mu dostane Pánovy transcendentální společnosti. Jinými slovy, takový oddaný projevující víru v Pána dosáhne dokonalosti. To je doloženo následujícím védským tvrzením:

tam eva viditvāti mṛtyum eti
nānyaḥ panthā vidyate ’yanāya
tam eva viditvāti mṛtyum eti
nānyaḥ panthā vidyate ’yanāya

“Man kan opnå den fuldkomne tilstand af befrielse fra fødsel og død blot ved at kende Herren, Guddommens Højeste Personlighed, og der er ingen anden måde at opnå denne fuldkommenhed på.” At der intet alternativ er, betyder, at alle, der ikke forstår Herren Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed, med sikkerhed befinder sig i uvidenhedens kvalitet, og som følge deraf vil de ikke opnå befrielse blot ved så at sige at slikke på honningkrukkens yderside eller ved at fortolke Bhagavad-gītā igennem deres akademiske lærdom. Den slags empiriske filosoffer kan spille meget vigtige roller i den materielle verden, men de er ikke nødvendigvis kvalificerede til befrielse. Disse opblæste verdslige lærde må vente på den årsagsløse nåde fra en af Herrens hengivne. Man må derfor udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed med tro og kundskab og på den måde opnå fuldkommenhed.

“Živá bytost může dosáhnout dokonalé úrovně osvobození od zrození a smrti jednoduše tím, že zná Pána, Nejvyšší Osobnost Božství. Žádná jiná cesta k této dokonalosti nevede.” (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8) To, že neexistuje jiný způsob, znamená, že každý, kdo nezná Pána Kṛṣṇu jako Nejvyšší Osobnost Božství, je nevyhnutelně pod vlivem kvality nevědomosti, a proto nedosáhne osvobození pouhým olizováním sklenice s medem zvenčí neboli vykládáním Bhagavad-gīty z hlediska světské učenosti. Empiričtí filozofové mohou sice zastávat významné úlohy v hmotném světě, ale nemusí být nutně způsobilí k vysvobození. Tito nadutí světští učenci musí čekat na bezpříčinnou milost Pánova oddaného. Je tedy třeba s vírou a poznáním rozvíjet vědomí Kṛṣṇy a tak dosáhnout dokonalosti.