TEXT 8

Tekst

Text

paritrāṇāya sādhūnāṁ
vināśāya ca duṣkṛtām
dharma-saṁsthāpanārthāya
sambhavāmi yuge yuge

Synonyms

paritrāṇāya — for udfrielsen; sādhūnām — af de hengivne; vināśāya — for udslettelsen; ca — og; duṣkṛtām — af skurkene; dharma — religionens principper; saṁsthāpana-arthāya — for at genetablere; sambhavāmi — åbenbarer Jeg Mig; yuge — tidsalder; yuge — efter tidsalder.

paritrāṇāya — zur Errettung; sādhūnām — der Gottgeweihten; vināśāya — zur Vernichtung; ca — und; duṣkṛtām — der Gottlosen; dharma — Prinzipien der Religion; saṁsthāpana-arthāya — um zu erneuern; sambhavāmi — Ich erscheine; yuge — Zeitalter; yuge — nach Zeitalter.

Translation

For at befri de fromme og tilintetgøre skurkene såvel som for at genoprette de religiøse principper åbenbarer Jeg Mig tidsalder efter tidsalder.

Um die Frommen zu erretten und die Gottlosen zu vernichten und um die Prinzipien der Religion wiedereinzuführen, erscheine Ich Zeitalter nach Zeitalter.

Purport

FORKLARING: Ifølge Bhagavad-gītā er en sādhu (en hellig mand) et menneske i Kṛṣṇa-bevidsthed. En person kan synes at være irreligiøs, men hvis han til fulde besidder de Kṛṣṇa-bevidste kvalifikationer, må det forstås, at han er en sādhu. Og duṣkṛtām refererer til dem, der er ligeglade med Kṛṣṇa-bevidsthed. Sådanne skurke eller duṣkṛtām bliver beskrevet som tåbelige og de laveste blandt mennesker, også selv om de prydes af verdslig uddannelse, imens den person, der er et hundrede procent engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, accepteres som en sādhu, også selv om vedkommende hverken er lærd eller kultiveret. Hvad de ateistiske angår, er det ikke nødvendigt for den Højeste Herre at åbenbare Sig personligt for at uskadeliggøre dem, som Han gjorde det i tilfældet med dæmonerne Rāvaṇa og Kaṁsa. Herren har mange repræsentanter, der er fuldt ud kvalificerede til at udslette dæmoner. Men Herren nedstiger især for at tilfredsstille Sine rene hengivne, der altid bliver generet af dæmoniske personer. En dæmon kan tilmed finde på at chikanere en hengiven, selv om denne er hans egen slægtning. Skønt Prahlāda Mahārāja var Hiraṇyakaśipus søn, blev han alligevel forfulgt af sin far. Skønt Devakī, Kṛṣṇas mor, var Kaṁsas søster, blev hun og hendes mand, Vasudeva, forfulgt, udelukkende fordi Kṛṣṇa skulle fødes af dem. Så Herren Kṛṣṇa åbenbarede Sig mere for at udfri Devakī end for at slå Kaṁsa ihjel, men begge ting foregik samtidigt. Der står derfor her, at Herren åbenbarer Sig i forskellige inkarnationer for at befri de hengivne og udslette de dæmoniske skurke.

ERLÄUTERUNG: Gemäß der Beschreibung der Bhagavad-gītā ist ein sādhu (ein Heiliger) ein Mensch im Kṛṣṇa-Bewußtsein. Jemand mag äußerlich nicht religiös erscheinen, aber wenn er voll und ganz die Eigenschaften des Kṛṣṇa-Bewußtseins aufweist, muß er als sādhu angesehen werden. Das Wort duṣkṛtām bezieht sich auf diejenigen, die für Kṛṣṇa-Bewußtsein nichts übrig haben. Solche gottlosen Menschen (duṣkṛtām) werden als Dummköpfe und die Niedrigsten der Menschheit bezeichnet, auch wenn sie mit weltlicher Bildung dekoriert sein mögen, wohingegen jemand, der hundertprozentig im Kṛṣṇa-Bewußtsein tätig ist, als sādhu angesehen wird, auch wenn er nicht sehr gelehrt oder gebildet ist. Was die Atheisten betrifft, so ist es für den Höchsten Herrn nicht notwendig, persönlich zu erscheinen, um sie zu vernichten, wie Er es bei den Dämonen Rāvaṇa und Kaṁsa tat. Der Herr hat viele Helfer, die problemlos in der Lage sind, Dämonen zu töten. Wenn Er herabsteigt, so besonders deshalb, um Seinen reinen Geweihten, die immer von den dämonischen Menschen bedrängt werden, Erleichterung zu verschaffen. Der Dämon verfolgt den Gottgeweihten, selbst wenn letzterer ein naher Verwandter ist. Obwohl Prahlāda Mahārāja der Sohn Hiraṇyakaśipus war, wurde er von seinem Vater gepeinigt, und obwohl Devakī, Kṛṣṇas Mutter, die Schwester Kaṁsas war, wurden sie und ihr Ehemann Vasudeva von Kaṁsa verfolgt, nur weil Kṛṣṇa ihr Sohn werden sollte. Śrī Kṛṣṇa erschien also hauptsächlich, um Devakī zu retten, und weniger, um Kaṁsa zu töten, obwohl Er beides gleichzeitig tat. Deshalb heißt es hier, daß der Herr in verschiedenen Inkarnationen erscheint, um die Gottgeweihten zu erretten und die gottlosen Dämonen zu vernichten.

I Kṛṣṇadāsa Kavirājas Caitanya-caritāmṛta bliver principperne for inkarnationer sammenfattet i følgende vers (Madhya 20.263–264):

Im Caitanya-caritāmṛta von Kṛṣṇadāsa Kavirāja finden wir die folgenden Verse (Madhya 20.263–264), die definieren, was eine Inkarnation ist:

sṛṣṭi-hetu yei mūrti prapañce avatare
sei īśvara-mūrti ‘avatāra’ nāma dhare

māyātīta paravyome sabāra avasthāna
viśve avatari’ dhare ‘avatāra’ nāma

“Avatāraen eller Guddommens inkarnation nedstiger fra Guds rige for at manifestere Sig i den materielle verden. Og Guddommens Personligheds særlige form, der således nedstiger, kaldes en inkarnation eller avatāra. Sådanne inkarnationer er hjemhørende i den åndelige verden, i Guds rige. Når de stiger ned til det materielle plan, antager de navnet avatāra.”

„Eine bestimmte Form der Persönlichkeit Gottes, die aus dem Königreich Gottes in die materielle Welt hinabsteigt, um zu erschaffen, wird avatāra (Inkarnation der Persönlichkeit Gottes) genannt. Solche Inkarnationen sind Bewohner der spirituellen Welt, des Königreichs Gottes, und wenn sie in die materielle Schöpfung hinabsteigen, bekommen sie den Namen avatāra.“

Der findes forskellige slags avatāraer såsom puruṣāvatāraer, guṇāvatāraer, līlāvatāraer, śakty-āveśa-avatāraer, manvantarāvatāraer og yugāvatāraer, der alle åbenbarer Sig planmæssigt over hele universet. Men Herren Kṛṣṇa er den oprindelige Herre, kilden til alle avatāraer. Herren Śrī Kṛṣṇa nedstiger med det særlige formål at lindre ængstelsen hos de rene hengivne, der altid er ivrige efter at se Ham i Hans oprindelige Vṛndāvana-lege. Derfor er Kṛṣṇa-avatāraens primære formål at tilfredsstille Hans rene hengivne.

Es gibt verschiedene Arten von avatāras, zum Beispiel puruṣaavatāras, guṇāvatāras, līlāvatāras, śakty-āveśa-avatāras, manvantara- avatāras und yugāvātaras, die alle nach einem bestimmten Plan überall im Universum erscheinen. Śrī Kṛṣṇa aber ist der urerste Herr, der Ursprung aller avatāras. Śrī Kṛṣṇa erscheint mit der besonderen Absicht, die Not der reinen Gottgeweihten zu lindern, die sich sehr danach sehnen, Ihn bei Seinen ursprünglichen Spielen in Vṛndāvana zu sehen. Daher ist es der Hauptzweck des Kṛṣṇa-avatāra, Seine reinen Geweihten zu erfreuen.

Herren fortæller, at Han inkarnerer i hver tidsalder. Det betyder, at Han også inkarnerer Sig i Kali-tidsalderen. Ifølge Śrīmad-Bhāgavatam er inkarnationen i Kalis tidsalder Herren Caitanya Mahāprabhu, der udbredte tilbedelsen af Kṛṣṇa gennem saṅkīrtana-bevægelsen (fællessang af de hellige navne) og spredte Kṛṣṇa-bevidsthed over hele Indien. Han forudsagde, at denne saṅkīrtana-kultur ville blive udbredt over hele verden til hver by og landsby. I de fortrolige afsnit i de åbenbarede skrifter såsom Upaniṣaderne, Mahābhārata og Śrīmad-Bhāgavatam bliver Herren Caitanya beskrevet i hemmelighed, men ikke åbenlyst, som en inkarnation af Kṛṣṇa, Guddommens Personlighed. Herren Kṛṣṇas hengivne er meget tiltrukket af Herren Caitanyas saṅkīrtana-bevægelse. Denne avatāra dræber ikke skurkene, men udfrier dem gennem Sin årsagsløse nåde.

Der Herr sagt, daß Er Sich in jedem Zeitalter inkarniert, und dies deutet darauf hin, daß Er Sich auch im Zeitalter des Kali inkarniert. Wie es im Śrīmad-Bhāgavatam heißt, ist die Inkarnation im Zeitalter des Kali Śrī Caitanya Mahāprabhu, der die Verehrung Kṛṣṇas durch die saṅkīrtana-Bewegung (das gemeinsame Chanten der Heiligen Namen) predigte und Kṛṣṇa-Bewußtsein in ganz Indien verbreitete. Er sagte voraus, daß sich die Kultur des saṅkīrtana überall auf der Welt, von Stadt zu Stadt und von Dorf zu Dorf, verbreiten werde. In den vertraulichen Teilen der offenbarten Schriften, wie den Upaniṣaden, dem Mahābhārata und dem Bhāgavatam, wird Śrī Caitanya versteckt, nicht direkt, als die Inkarnation Kṛṣṇas, der Persönlichkeit Gottes, beschrieben. Die Geweihten Śrī Kṛṣṇas fühlen sich zur saṅkīrtana- Bewegung Śrī Caitanyas sehr hingezogen. Dieser avatāra des Herrn tötet die gottlosen Lebewesen nicht, sondern erlöst sie durch Seine grundlose Barmherzigkeit.