Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL FEM

TEXT 21

TEXT 21

Tekst

Text

bāhya-sparśeṣv asaktātmā
vindaty ātmani yat sukham
sa brahma-yoga-yuktātmā
sukham akṣayam aśnute
bāhya-sparśeṣv asaktātmā
vindaty ātmani yat sukham
sa brahma-yoga-yuktātmā
sukham akṣayam aśnute

Synonyms

Synonyms

bāhya-sparśeṣu — til ydre sansenydelse; asakta-ātmā — den, som ikke er knyttet; vindati — han nyder; ātmani — i selvet; yat — den, som; sukham — lykke; saḥ — han; brahma-yoga — gennem koncentration i Brahman; yukta-ātmā — forbundet med selvet; sukham — lykke; akṣayam — ubegrænset; aśnute — nyder.

bāhya-sparśeṣu — an äußerer Sinnenfreude; asakta-ātmā — jemand, der nicht angehaftet ist; vindati — genießt; ātmani — im Selbst; yat — das, was; sukham — Glück; saḥ — er; brahma-yoga — durch Konzentration auf das Brahman; yukta-ātmā — mit dem Selbst verbunden; sukham — Glück; akṣayam — unbegrenztes; aśnute — genießt.

Translation

Translation

En således befriet person tiltrækkes ikke af sansenydelse, men er altid i trance og nyder den indre glæde i sig selv. På denne måde nyder den selvrealiserede person ubegrænset lykke, for han koncentrerer sig om den Højeste.

Solch ein befreiter Mensch fühlt sich nicht zu materieller Sinnenfreude hingezogen, sondern befindet sich immer in Trance und genießt die Freude im Innern. Auf diese Weise genießt der Selbstverwirklichte unbegrenztes Glück, denn er konzentriert sich auf den Höchsten.

Purport

Purport

FORKLARING: Śrī Yāmunācārya, en stor hengiven i Kṛṣṇa-bevidsthed, har skrevet:

ERLÄUTERUNG: Śrī Yāmunācārya, ein großer Gottgeweihter im Kṛṣṇa-Bewußtsein, sagte:

yad-avadhi mama cetaḥ kṛṣṇa-pādāravinde
nava-nava-rasa-dhāmany udyataṁ rantum āsīt
tad-avadhi bata nārī-saṅgame smaryamāne
bhavati mukha-vikāraḥ suṣṭhu niṣṭhīvanaṁ ca
yad-avadhi mama cetaḥ kṛṣṇa-pādāravinde
nava-nava-rasa-dhāmany udyataṁ rantum āsīt
tad-avadhi bata nārī-saṅgame smaryamāne
bhavati mukha-vikāraḥ suṣṭhu niṣṭhīvanaṁ ca

“Efter at jeg er blevet engageret i Kṛṣṇas transcendentale kærlighedstjeneste og oplever en evigfrisk og stadig større glæde i Ham, spytter jeg på tanken om sexnydelse, så snart den dukker op, og mine læber fortrækker sig i væmmelse.” En person i brahma-yoga eller Kṛṣṇa-bevidsthed er så optaget af Herrens kærlighedstjeneste, at han helt mister smagen for materiel sansenydelse. Den største materielle nydelse er sexnydelse. Hele verden bevæger sig under dens fortryllelse, og en materialist kan slet ikke fungere uden denne motivation. Men en person, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan arbejde med større energi uden sexnydelse, som han undgår. Det er testen i åndelig erkendelse. Åndelig erkendelse og sexnydelse går dårligt sammen. En Kṛṣṇa-bevidst person er ikke tiltrukket af nogen form for sansenydelse, for han er en befriet sjæl.

„Seitdem ich im transzendentalen liebevollen Dienst Kṛṣṇas tätig bin, erfahre ich in Ihm immer neue Freude, und immer wenn ich an sexuellen Genuß denke, speie ich auf diesen Gedanken, und meine Lippen verziehen sich vor Abscheu.“

Ein Mensch auf dem Pfad des brahma-yoga, des Kṛṣṇa-Bewußtseins, ist so sehr in den liebevollen Dienst Kṛṣṇas vertieft, daß er jeglichen Geschmack an materieller Sinnenfreude verliert. Die höchste materielle Freude ist sexuelle Freude. Die ganze Welt bewegt sich unter ihrem Zauber, und kein Materialist kann ohne diesen Beweggrund arbeiten. Ein Gottgeweihter im Kṛṣṇa-Bewußtsein hingegen kann mit viel größerer Energie arbeiten, ohne von sexueller Lust getrieben zu sein, die er, im Gegenteil, völlig vermeidet. Dies ist der Prüfstein für spirituelle Verwirklichung, denn spirituelle Verwirklichung und sexueller Genuß sind unvereinbar. Weil ein Kṛṣṇa-bewußter Mensch eine befreite Seele ist, fühlt er sich zu keiner Art von Sinnenfreude hingezogen.