Skip to main content

TEXT 21

TEXT 21

Tekst

Texte

bāhya-sparśeṣv asaktātmā
vindaty ātmani yat sukham
sa brahma-yoga-yuktātmā
sukham akṣayam aśnute
bāhya-sparśeṣv asaktātmā
vindaty ātmani yat sukham
sa brahma-yoga-yuktātmā
sukham akṣayam aśnute

Synonyms

Synonyms

bāhya-sparśeṣu — til ydre sansenydelse; asakta-ātmā — den, som ikke er knyttet; vindati — han nyder; ātmani — i selvet; yat — den, som; sukham — lykke; saḥ — han; brahma-yoga — gennem koncentration i Brahman; yukta-ātmā — forbundet med selvet; sukham — lykke; akṣayam — ubegrænset; aśnute — nyder.

bāhya-sparśeṣu: au plaisir extérieur des sens; asakta-ātmā: celui qui n’est pas attaché; vindati: jouit; ātmani: dans le soi; yat: ce qui; sukham: du bonheur; saḥ: il; brahma-yoga: par la concentration sur le Brahman; yukta-ātmā: en union avec le soi; sukham: une félicité; akṣayam: incommensurable; aśnute: jouit de.

Translation

Translation

En således befriet person tiltrækkes ikke af sansenydelse, men er altid i trance og nyder den indre glæde i sig selv. På denne måde nyder den selvrealiserede person ubegrænset lykke, for han koncentrerer sig om den Højeste.

L’être libéré n’est pas soumis à l’attrait des plaisirs matériels car il trouve la béatitude en lui-même dans l’extase méditative. En se concentrant ainsi sur le Suprême, il goûte une félicité incommensurable.

Purport

Purport

FORKLARING: Śrī Yāmunācārya, en stor hengiven i Kṛṣṇa-bevidsthed, har skrevet:

Śrī Yamunācārya, un grand dévot du Seigneur, disait:

yad-avadhi mama cetaḥ kṛṣṇa-pādāravinde
nava-nava-rasa-dhāmany udyataṁ rantum āsīt
tad-avadhi bata nārī-saṅgame smaryamāne
bhavati mukha-vikāraḥ suṣṭhu niṣṭhīvanaṁ ca
yad-avadhi mama cetaḥ kṛṣṇa-pādāravinde
nava-nava-rasa-dhāmany udyataṁ rantum āsīt
tad-avadhi bata nārī-saṅgame smaryamāne
bhavati mukha-vikāraḥ suṣṭhu niṣṭhīvanaṁ ca

“Efter at jeg er blevet engageret i Kṛṣṇas transcendentale kærlighedstjeneste og oplever en evigfrisk og stadig større glæde i Ham, spytter jeg på tanken om sexnydelse, så snart den dukker op, og mine læber fortrækker sig i væmmelse.” En person i brahma-yoga eller Kṛṣṇa-bevidsthed er så optaget af Herrens kærlighedstjeneste, at han helt mister smagen for materiel sansenydelse. Den største materielle nydelse er sexnydelse. Hele verden bevæger sig under dens fortryllelse, og en materialist kan slet ikke fungere uden denne motivation. Men en person, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan arbejde med større energi uden sexnydelse, som han undgår. Det er testen i åndelig erkendelse. Åndelig erkendelse og sexnydelse går dårligt sammen. En Kṛṣṇa-bevidst person er ikke tiltrukket af nogen form for sansenydelse, for han er en befriet sjæl.

« Depuis que j’ai adopté le pur service d’amour de Kṛṣṇa, j’éprouve une joie toujours nouvelle, et chaque fois qu’une pensée charnelle entre dans mon esprit, je crache dessus et mes lèvres grimacent de dégoût. »

Une personne pratiquant le brahma-yoga, la conscience de Kṛṣṇa, s’absorbe tellement dans le service d’amour du Seigneur que bien vite elle n’éprouve plus d’attrait pour les plaisirs de ce monde – dont le plus grand est le plaisir sexuel. Le désir de jouissance sexuelle dirige le monde, et nul matérialiste n’agit sans être motivé par lui. Cependant, le dévot, qui s’abstient de tout plaisir charnel, agit avec plus d’ardeur encore que le matérialiste. Tel est le critère de la réalisation spirituelle, qui exclut les plaisirs de la chair. Parce qu’il est une âme libérée, le dévot n’éprouve aucun attrait pour les plaisirs des sens, quels qu’ils soient.