Skip to main content

Bg. 5.21

Devanagari

बाह्यस्पर्शेष्वसक्तात्मा विन्दत्यात्मनि यत् सुखम् ।
स ब्रह्मयोगयुक्तात्मा सुखमक्षयमश्नुते ॥ ५.२१ ॥

Tekst

bāhya-sparśeṣv asaktātmā
vindaty ātmani yat sukham
sa brahma-yoga-yuktātmā
sukham akṣayam aśnute

Synonyms

bāhya-sparśeṣu — til ydre sansenydelse; asakta-ātmā — den, som ikke er knyttet; vindati — han nyder; ātmani — i selvet; yat — den, som; sukham — lykke; saḥ — han; brahma-yoga — gennem koncentration i Brahman; yukta-ātmā — forbundet med selvet; sukham — lykke; akṣayam — ubegrænset; aśnute — nyder.

Translation

En således befriet person tiltrækkes ikke af sansenydelse, men er altid i trance og nyder den indre glæde i sig selv. På denne måde nyder den selvrealiserede person ubegrænset lykke, for han koncentrerer sig om den Højeste.

Purport

FORKLARING: Śrī Yāmunācārya, en stor hengiven i Kṛṣṇa-bevidsthed, har skrevet:

yad-avadhi mama cetaḥ kṛṣṇa-pādāravinde
nava-nava-rasa-dhāmany udyataṁ rantum āsīt
tad-avadhi bata nārī-saṅgame smaryamāne
bhavati mukha-vikāraḥ suṣṭhu niṣṭhīvanaṁ ca

“Efter at jeg er blevet engageret i Kṛṣṇas transcendentale kærlighedstjeneste og oplever en evigfrisk og stadig større glæde i Ham, spytter jeg på tanken om sexnydelse, så snart den dukker op, og mine læber fortrækker sig i væmmelse.” En person i brahma-yoga eller Kṛṣṇa-bevidsthed er så optaget af Herrens kærlighedstjeneste, at han helt mister smagen for materiel sansenydelse. Den største materielle nydelse er sexnydelse. Hele verden bevæger sig under dens fortryllelse, og en materialist kan slet ikke fungere uden denne motivation. Men en person, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan arbejde med større energi uden sexnydelse, som han undgår. Det er testen i åndelig erkendelse. Åndelig erkendelse og sexnydelse går dårligt sammen. En Kṛṣṇa-bevidst person er ikke tiltrukket af nogen form for sansenydelse, for han er en befriet sjæl.