Skip to main content

TEXT 43

TEXT 43

Tekst

Texto

evaṁ buddheḥ paraṁ buddhvā
saṁstabhyātmānam ātmanā
jahi śatruṁ mahā-bāho
kāma-rūpaṁ durāsadam
evaṁ buddheḥ paraṁ buddhvā
saṁstabhyātmānam ātmanā
jahi śatruṁ mahā-bāho
kāma-rūpaṁ durāsadam

Synonyms

Palabra por palabra

evam — således; buddheḥ — end intelligensen; param — den, der står højere; buddhvā — efter at have forstået; saṁstabhya — idet du har stabiliseret; ātmānam — sindet; ātmanā — med overlagt intelligens; jahi — overvind; śatrum — fjenden; mahā-bāho — O du med vældige arme; kāma-rūpam — i form af begær; durāsadam — den formidable.

evam — así pues; buddheḥ — a la inteligencia; param — superior; buddhvā — sabiendo; saṁstabhya — estabilizando; ātmānam — la mente; ātmanā — mediante una inteligencia deliberada; jahi — conquista; śatrum — el enemigo; mahā-bāho — ¡oh, tú, el de los poderosos brazos!; kāma-rūpam — en la forma de la lujuria; durāsadam — formidable.

Translation

Traducción

O stærkarmede Arjuna, når man således forstår sig selv som transcendental til de materielle sanser, sindet og intelligensen, må man styrke sindet med en bevidst åndelig intelligens [Kṛṣṇa-bevidsthed] og således med åndelig styrke besejre denne umættelige fjende, der kaldes begær.

En consecuencia, sabiendo que uno es trascendental a los sentidos, la mente y la inteligencia materiales, ¡oh, Arjuna, el de los poderosos brazos!, se debe estabilizar la mente mediante una inteligencia espiritual deliberada [el proceso de conciencia de Kṛṣṇa], y así, mediante la fuerza espiritual, conquistar a ese insaciable enemigo conocido como la lujuria.

Purport

Significado

FORKLARING: Dette tredje kapitel i Bhagavad-gītā leder definitivt til Kṛṣṇa-bevidsthed ved, at man forstår sig selv som Guddommens Højeste Personligheds evige tjener uden at anse upersonlig tomhed for at være det endelige mål. I materiel eksistens bliver man utvivlsomt påvirket af tilbøjeligheden til lyst og ønsket om at beherske den materielle naturs ressourcer. Trangen til dominans og til sansenydelse er den betingede sjæls største fjender, men igennem styrken fra Kṛṣṇa- bevidsthed kan man beherske de materielle sanser, sindet og intelligensen. Det er ikke nødvendigt, at man brat holder op med at gøre sit arbejde og sine foreskrevne pligter, men ved at udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed gradvist og vedholdende rette sin intelligens mod sin rene identitet kan man blive situeret på et transcendentalt niveau uden at blive påvirket af de materielle sanser og sindet. Det er hovedindholdet i dette kapitel. På det umodne stadie i materiel eksistens kan filosofiske spekulationer og kunstige forsøg på at beherske sanserne med såkaldte yoga-stillinger aldrig hjælpe et menneske mod åndeligt liv. Man skal uddannes i Kṛṣṇa-bevidsthed med hjælp fra en højere intelligens.

Este tercer capítulo del Bhagavad-gītā dirige de un modo concluyente hacia el estado de conciencia de Kṛṣṇa, mediante el hecho de uno conocerse como servidor eterno de la Suprema Personalidad de Dios, sin considerar que el vacío impersonal es el fin último. En la existencia material de la vida, es indudable que a uno lo influencian las propensiones de la lujuria y el deseo de dominar los recursos de la naturaleza material. El deseo de enseñorearse y de complacer los sentidos es el peor enemigo del alma condicionada; pero mediante la fuerza del proceso de conciencia de Kṛṣṇa, uno puede controlar los sentidos materiales, la mente y la inteligencia. Uno no debe abandonar repentinamente el trabajo y los deberes prescritos; pero por medio del desarrollo gradual de conciencia de Kṛṣṇa, uno puede situarse en una posición trascendental —sin que lo influencien la mente y los sentidos materiales—, en virtud de una inteligencia estable, dirigida hacia la identidad pura de uno. Ésa es la esencia de este capítulo. En la etapa inmadura de la existencia material, las especulaciones filosóficas y los intentos artificiales de controlar los sentidos a través de la supuesta práctica de posturas yóguicas, nunca pueden ayudar al hombre a dirigirse hacia la vida espiritual. Él debe ser adiestrado en el proceso de conciencia de Kṛṣṇa por una inteligencia superior.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne af Śrīmad Bhagavad-gītās 3. kapitel, Karma-yoga eller Udførelse af ens foreskrevne pligt i Kṛṣṇa- bevidsthed.

Así terminan los significados de Bhaktivedanta correspondientes al capítulo tercero del Śrīmad Bhagavad-gītā, titulado: «Karma-yoga, o el desempeño del deber prescrito de uno con conciencia de Kṛṣṇa».