TEXT 43

Tekst

Texte

evaṁ buddheḥ paraṁ buddhvā
saṁstabhyātmānam ātmanā
jahi śatruṁ mahā-bāho
kāma-rūpaṁ durāsadam

Synonyms

evam — således; buddheḥ — end intelligensen; param — den, der står højere; buddhvā — efter at have forstået; saṁstabhya — idet du har stabiliseret; ātmānam — sindet; ātmanā — med overlagt intelligens; jahi — overvind; śatrum — fjenden; mahā-bāho — O du med vældige arme; kāma-rūpam — i form af begær; durāsadam — den formidable.

evam: ainsi; buddheḥ: à l’intelligence; param: supérieur; buddhvā: sachant; saṁstabhya: en tempérant; ātmānam: le mental; ātmanā: par une intelligence délibérée; jahi: conquiers; śatrum: l’ennemi; mahā-bāho: ô Arjuna aux bras puissants; kāma-rūpam: sous la forme de la concupiscence; durāsadam: formidable.

Translation

O stærkarmede Arjuna, når man således forstår sig selv som transcendental til de materielle sanser, sindet og intelligensen, må man styrke sindet med en bevidst åndelig intelligens [Kṛṣṇa-bevidsthed] og således med åndelig styrke besejre denne umættelige fjende, der kaldes begær.

Ainsi sachant le soi au-delà des sens, du mental et de l’intelligence matériels, ô Arjuna aux bras puissants, tempère ton mental par l’action délibérée de l’intelligence spirituelle [la conscience de Kṛṣṇa] et de par cette force spirituelle, conquiers cet ennemi insatiable qu’est la concupiscence.

Purport

FORKLARING: Dette tredje kapitel i Bhagavad-gītā leder definitivt til Kṛṣṇa-bevidsthed ved, at man forstår sig selv som Guddommens Højeste Personligheds evige tjener uden at anse upersonlig tomhed for at være det endelige mål. I materiel eksistens bliver man utvivlsomt påvirket af tilbøjeligheden til lyst og ønsket om at beherske den materielle naturs ressourcer. Trangen til dominans og til sansenydelse er den betingede sjæls største fjender, men igennem styrken fra Kṛṣṇa- bevidsthed kan man beherske de materielle sanser, sindet og intelligensen. Det er ikke nødvendigt, at man brat holder op med at gøre sit arbejde og sine foreskrevne pligter, men ved at udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed gradvist og vedholdende rette sin intelligens mod sin rene identitet kan man blive situeret på et transcendentalt niveau uden at blive påvirket af de materielle sanser og sindet. Det er hovedindholdet i dette kapitel. På det umodne stadie i materiel eksistens kan filosofiske spekulationer og kunstige forsøg på at beherske sanserne med såkaldte yoga-stillinger aldrig hjælpe et menneske mod åndeligt liv. Man skal uddannes i Kṛṣṇa-bevidsthed med hjælp fra en højere intelligens.

Ce troisième chapitre de la Bhagavad-gītā nous oriente de façon concluante vers la conscience de Kṛṣṇa. Il nous apprend à nous reconnaître comme les serviteurs éternels de la Personne Suprême, et à ne pas considérer le vide impersonnel comme l’objectif ultime. Au cours de son existence, l’homme est assurément porté à la concupiscence et désire se rendre maître des ressources de la nature matérielle. Ces désirs de domination et de jouissance sont les plus grands ennemis de l’âme conditionnée. Mais forts de la conscience de Kṛṣṇa, il est possible de maîtriser nos sens, notre mental et notre intelligence matériels. Il ne faut pas abandonner son devoir et cesser brusquement d’agir, mais développer graduellement la conscience de Kṛṣṇa – avec une intelligence ferme, rompue à la recherche de la pure identité du soi – pour s’établir au niveau transcendantal où l’on n’est plus influencé par les sens et le mental. Tel est l’enseignement de ce chapitre. Tant que l’homme reste plongé dans l’existence matérielle, la spéculation philosophique et la maîtrise artificielle des sens par la prétendue pratique de postures de yoga ne peuvent en rien servir à son évolution spirituelle. Il doit être guidé dans la conscience de Kṛṣṇa par une intelligence supérieure.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne af Śrīmad Bhagavad-gītās 3. kapitel, Karma-yoga eller Udførelse af ens foreskrevne pligt i Kṛṣṇa- bevidsthed.

Ainsi s’achèvent les teneurs et portées de Bhaktivedanta sur le troisième chapitre de la Śrīmad Bhagavad-gītā traitant du karma-yoga, ou de l’accomplissement des devoirs prescrits dans la conscience de Kṛṣṇa.