Skip to main content

TEXT 22

TEXT 22

Tekst

Texto

puruṣaḥ prakṛti-stho hi
bhuṅkte prakṛti-jān guṇān
kāraṇaṁ guṇa-saṅgo ’sya
sad-asad-yoni-janmasu
puruṣaḥ prakṛti-stho hi
bhuṅkte prakṛti-jān guṇān
kāraṇaṁ guṇa-saṅgo ’sya
sad-asad-yoni-janmasu

Synonyms

Palabra por palabra

puruṣaḥ — det levende væsen; prakṛti-sthaḥ — som befinder sig i den materielle energi; hi — afgjort; bhuṅkte — nyder; prakṛti-jān — som er frembragt af den materielle natur; guṇān — naturens kvaliteter; kāraṇam — årsagen; guṇa-saṅgaḥ — kontakt med naturens kvaliteter; asya — det levende væsens; sat-asat — i gode og dårlige; yoni — livsformer; janmasu — i fødsler.

puruṣaḥ — la entidad viviente; prakṛti-sthaḥ — estando situada en la energía material; hi — ciertamente; bhuṅkte — disfruta; prakṛti-jān — producida por la naturaleza material; guṇān — las modalidades de la naturaleza; kāraṇam — la causa; guṇa-saṅgaḥ — contacto con las modalidades de la naturaleza; asya — de la entidad viviente; sat-asat — bueno y malo; yoni — especies de vida; janmasu — en los nacimientos.

Translation

Traducción

På denne måde følger det levende væsen livets gang i den materielle natur og nyder naturens tre kvaliteter. Dette skyldes hans omgang med den materielle natur. Således mødes han med godt og ondt i forskellige livsformer.

La entidad viviente que se halla en el seno de la naturaleza material sigue así los caminos de la vida, disfrutando de las tres modalidades de la naturaleza. Ello se debe a su contacto con esa naturaleza material. De ese modo se encuentra con el bien y el mal entre las diversas especies.

Purport

Significado

FORKLARING: Dette vers er meget vigtigt for forståelsen af, hvordan de levende væsener vandrer fra krop til krop. Det bliver forklaret i kapitel 2, at det levende væsen vandrer fra den ene krop til den næste, ligesom man skifter tøj. Denne udskiftning af klæder skyldes ens tilknytning til den materielle eksistens. Så længe man er besnæret af denne falske manifestation, bliver man nødt til at fortsætte sin vandring fra den ene krop til den næste. På grund af sit ønske om at herske over den materielle natur bliver man anbragt i sådanne uheldige omstændigheder. Under indflydelse af dette materielle begær bliver det levende væsen sommetider født som halvgud, sommetider som menneske, sommetider som dyr, som fugl, som orm, som vanddyr, som en helgen eller som et insekt. Det er, hvad der foregår. Og i alle tilfælde betragter det levende væsen sig selv som herre over sine omstændigheder, selv om han er underlagt den materielle naturs indflydelse.

Este verso es muy importante para lograr una comprensión de cómo las entidades vivientes transmigran de un cuerpo a otro. En el segundo capítulo se explica que la entidad viviente transmigra de un cuerpo a otro tal como uno se cambia de ropa. Este cambio de ropa se debe a su apego a la existencia material. Mientras ella esté cautivada por esta manifestación falsa, tiene que seguir transmigrando de un cuerpo a otro. Debido a su deseo de enseñorearse de la naturaleza material, ella es puesta en esas circunstancias desagradables. Bajo la influencia del deseo material, la entidad nace a veces como semidiós, otras veces como hombre, otras como bestia, como ave, como gusano, como un ser acuático, como un hombre santo o como un insecto. Así está ocurriendo. Y, en todos los casos, la entidad viviente se cree la ama de sus circunstancias, aunque se encuentra bajo la influencia de la naturaleza material.

Hvordan det går til, at det levende væsen bliver anbragt i sådanne forskellige kroppe, forklares her. Det skyldes hans forbindelse med naturens forskellige kvaliteter. Derfor må man hæve sig over de tre materielle kvaliteter og blive forankret i den transcendentale position. Det kaldes Kṛṣṇa-bevidsthed. Medmindre man befinder sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, tvinger ens materielle bevidsthed én til at vandre fra krop til krop på grund af de materielle ønsker, man har haft lige siden tidernes begyndelse. Man bliver nødt til at ændre sin mentalitet. Den ændring kan kun finde sted ved at høre fra autoritative kilder. Det bedste eksempel er her: Arjuna hører videnskaben om Gud fra Kṛṣṇa. Hvis det levende væsen indvilliger i at høre om Kṛṣṇa på denne måde, mister han sit længe nærede ønske om at herske over den materielle natur, og gradvist og i takt med, at han reducerer sit kroniske begær efter at herske, kommer han til at opleve åndelig lykke. Der står i et vedisk mantra, at efterhånden som man bliver vis i selskab med Guddommens Højeste Personlighed, nyder man i samme grad sit evige lyksalige liv.

Aquí se explica la manera en que ella es puesta en esos diferentes cuerpos. Se debe al contacto con las diferentes modalidades de la naturaleza. Uno tiene que elevarse, pues, por encima de las tres modalidades materiales, y situarse en la posición trascendental. Eso se denomina conciencia de Kṛṣṇa. A menos que uno se sitúe en el plano de conciencia de Kṛṣṇa, su conciencia material lo obligará a trasladarse de un cuerpo a otro, porque uno tiene deseos materiales desde un tiempo inmemorial. Pero uno tiene que cambiar ese concepto. Ese cambio únicamente se puede efectuar si se oye a las fuentes autoritativas. El mejor ejemplo se da aquí: Arjuna está oyendo a Kṛṣṇa exponer la ciencia de Dios. Si la entidad viviente se somete a ese proceso de oír, perderá el deseo de dominar la naturaleza material, deseo que ha acariciado por mucho tiempo, y gradual y proporcionalmente, a medida que reduzca su viejo deseo de dominar, llegará a disfrutar de la felicidad espiritual. En un mantra védico se dice que, a medida que uno se vuelve entendido en compañía de la Suprema Personalidad de Dios, va disfrutando proporcionalmente de su eterna vida bienaventurada.