TEXT 22

Tekst

puruṣaḥ prakṛti-stho hi
bhuṅkte prakṛti-jān guṇān
kāraṇaṁ guṇa-saṅgo ’sya
sad-asad-yoni-janmasu

Synonyms

puruṣaḥ — det levende væsen; prakṛti-sthaḥ — som befinder sig i den materielle energi; hi — afgjort; bhuṅkte — nyder; prakṛti-jān — som er frembragt af den materielle natur; guṇān — naturens kvaliteter; kāraṇam — årsagen; guṇa-saṅgaḥ — kontakt med naturens kvaliteter; asya — det levende væsens; sat-asat — i gode og dårlige; yoni — livsformer; janmasu — i fødsler.

puruṣaḥ — elusolend; prakṛti-sthaḥ — asetsedes materiaalses energias; hi — kindlasti; bhuṅkte — naudib; prakṛti-jān — materiaalse looduse poolt loodut; guṇān — looduse guṇasid; kāraṇam — põhjus; guṇa-saṅgaḥ — kokkupuutumine looduse guṇadega; asya — elusolendi; sat-asat — heas ja halvas; yoni — elu liigid; janmasu — sündides.

Translation

På denne måde følger det levende væsen livets gang i den materielle natur og nyder naturens tre kvaliteter. Dette skyldes hans omgang med den materielle natur. Således mødes han med godt og ondt i forskellige livsformer.

Sedasi elab elusolend materiaalses looduses, nautides looduse kolme guṇat, ning selle põhjuseks on tema kokkupuutumine materiaalse loodusega. Niiviisi kohtab ta elu erinevate liikide seas head ja halba.

Purport

FORKLARING: Dette vers er meget vigtigt for forståelsen af, hvordan de levende væsener vandrer fra krop til krop. Det bliver forklaret i kapitel 2, at det levende væsen vandrer fra den ene krop til den næste, ligesom man skifter tøj. Denne udskiftning af klæder skyldes ens tilknytning til den materielle eksistens. Så længe man er besnæret af denne falske manifestation, bliver man nødt til at fortsætte sin vandring fra den ene krop til den næste. På grund af sit ønske om at herske over den materielle natur bliver man anbragt i sådanne uheldige omstændigheder. Under indflydelse af dette materielle begær bliver det levende væsen sommetider født som halvgud, sommetider som menneske, sommetider som dyr, som fugl, som orm, som vanddyr, som en helgen eller som et insekt. Det er, hvad der foregår. Og i alle tilfælde betragter det levende væsen sig selv som herre over sine omstændigheder, selv om han er underlagt den materielle naturs indflydelse.

See värss on väga oluline, sest selle abil võime me mõista, kuidas elusolend liigub ühest kehast teise. Teises peatükis selgitatakse, et elusolend vahetab pidevalt kehasid täpselt samamoodi nagu me vahetame riideid. See „riiete vahetus" toimub põhjusel, et elusolend on kiindunud materiaalsesse eksistentsi. Nii kaua kui ta viibib selle ebareaalse avaldumise lummuses, jätkab ta rändamist ühest kehast teise. Kuna ta ihaldab valitseda materiaalse looduse üle, on ta asetatud sellistesse soovimatutesse tingimustesse. Vastavalt materiaalsele soovile sünnib elusolend vahel pooljumala, vahel inimese, vahel pühaku, vahel looma, linnu, putuka või vee-elaja kehas. See ringkäik jätkub pidevalt. Ning kõikidel juhtudel peab elusolend end olukorra peremeheks, ehkki tegelikult viibib ta materiaalse looduse võimu all.

Hvordan det går til, at det levende væsen bliver anbragt i sådanne forskellige kroppe, forklares her. Det skyldes hans forbindelse med naturens forskellige kvaliteter. Derfor må man hæve sig over de tre materielle kvaliteter og blive forankret i den transcendentale position. Det kaldes Kṛṣṇa-bevidsthed. Medmindre man befinder sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, tvinger ens materielle bevidsthed én til at vandre fra krop til krop på grund af de materielle ønsker, man har haft lige siden tidernes begyndelse. Man bliver nødt til at ændre sin mentalitet. Den ændring kan kun finde sted ved at høre fra autoritative kilder. Det bedste eksempel er her: Arjuna hører videnskaben om Gud fra Kṛṣṇa. Hvis det levende væsen indvilliger i at høre om Kṛṣṇa på denne måde, mister han sit længe nærede ønske om at herske over den materielle natur, og gradvist og i takt med, at han reducerer sit kroniske begær efter at herske, kommer han til at opleve åndelig lykke. Der står i et vedisk mantra, at efterhånden som man bliver vis i selskab med Guddommens Højeste Personlighed, nyder man i samme grad sit evige lyksalige liv.

Käesolevas värsis selgitatakse, kuidas elusolend satub erinevatesse kehadesse. Selle põhjuseks on kokkupuutumine looduse erinevate guṇadega. Seepärast peab inimene tõusma kõrgemale materiaalse looduse kolmest guṇast ning jõudma transtsendentaalsele tasandile. Seda nimetatakse Kṛṣṇa teadvuseks. Viibimata Kṛṣṇa teadvuse tasandil, sunnib materiaalne teadvus elusolendit vahetama üksteise järel erinevaid kehasid, sest juba mäletamatutest aegadest alates on ta omanud materiaalseid soove. Nüüd peab ta aga oma soovide kontseptsiooni muutma. Selline muutus võib teoks saada aga ainult autoriteetset informatsiooni kuulates. Parima näite sellest leiame me siitsamast „Bhagavad-gītāst" – Arjuna kuuleb Jumala teadust Kṛṣṇalt. Kui elusolend hakkab samuti kuulama autoriteetseid teadmiste allikaid, kaob temast järk-järgult iidsetest aegadest südames hoitud soov materiaalse looduse üle valitseda ning ta hakkab kogema vaimset õnne. Ühes vedalikus mantras öeldakse, et mida enam inimene õpib suhtlema Jumala Kõrgeima Isiksusega, seda enam hakkab ta nautima oma igavest ja õndsust täis elu.