STIHOVI 32-35

TEXTS 32-35

Tekst

kiṁ no rājyena govinda
kiṁ bhogair jīvitena vā
yeṣām arthe kāṅkṣitaṁ no
rājyaṁ bhogāḥ sukhāni ca

ta ime ’vasthitā yuddhe
prāṇāṁs tyaktvā dhanāni ca
ācāryāḥ pitaraḥ putrās
tathaiva ca pitāmahāḥ

mātulāḥ śvaśurāḥ pautrāḥ
śyālāḥ sambandhinas tathā
etān na hantum icchāmi
ghnato ’pi madhusūdana

api trailokya-rājyasya
hetoḥ kiṁ nu mahī-kṛte
nihatya dhārtarāṣṭrān naḥ
kā prītiḥ syāj janārdana

Synonyms

kim – što vrijedi; naḥ – za nas; rājyena – kraljevstvo; govinda – o Kṛṣṇa; kim – kakvo; bhogaiḥ – uživanje; jīvitena – život; vā – ili; yeṣām – kojih; arthe – radi; kāṅkṣitam – želimo; naḥ – mi; rājyam – kraljevstvo; bhogāḥ – materijalno uživanje; sukhāni – svu sreću; ca – i; te – svi oni; ime – ovi; avasthitāḥ – stoje; yuddhe – na bojnom polju; prāṇān – živote; tyaktvā – dajući; dhanāni – bogatstvo; ca – također; ācāryāḥ – učitelji; pitaraḥ – očevi; putrāḥ – sinovi; tathā – kao i; eva – zacijelo; ca – također; pitāmahāḥ – djedovi; mātulāḥ – ujaci; śvaśurāḥ – tasti; pautrāḥ – unuci; śyālāḥ – šurjaci; sambandhinaḥ – rođaci; tathā – kao i; etān – sve njih; na – nikada; hantum – ubiti; icchāmi – želim; ghnataḥ – ubijeni; api – čak; madhusūdana – o ubojico demona Madhua (Kṛṣṇa); api – čak i ako; trai-lokya – tri svijeta; rājyasya – za kraljevstvo; hetoḥ – u zamjenu; kim nu – a da ne govorim o; mahī-kṛte – Zemlji; nihatya – ubijanjem; dhārtarāṣṭrān – Dhṛtarāṣṭrinih sinova; naḥ – naše; kā – kakvo; prītiḥ – zadovoljstvo; syāt – bit će; janārdana – o održavatelju svih živih bića.

kim — til hvilken nytte; naḥ — for os; rājyena — er kongeriget; govinda — O Kṛṣṇa; kim — til hvilken nytte; bhogaiḥ — er nydelse; jīvitena — er livet; vā — eller; yeṣām — for hvis; arthe — for hvis skyld; kāṅkṣitam — ønskes; naḥ — af os; rājyam — kongeriget; bhogāḥ — materiel nydelse; sukhāni — al lykke; ca — også; te — dem alle; ime — disse; avasthitāḥ — opstillet; yuddhe — på denne slagmark; prāṇān — (deres) liv; tyaktvā — idet de ofrer; dhanāni — rigdomme; ca — også; ācāryāḥ — lærere; pitaraḥ — fædre; putrāḥ — sønner; tathā — såvel som; eva — sandelig; ca — også; pitāmahāḥ — bedstefædre; mātulāḥ — morbrødre; śvaśurāḥ — svigerfædre; pautrāḥ — børnebørn; śyālāḥ — svogre; sambandhinaḥ — slægtninge; tathā — såvel som; etān — alle disse; na — aldrig; hantum — at dræbe; icchāmi — ønsker jeg; ghnataḥ — jeg vil blive dræbt; api — selv om; madhusūdana — O dræber af dæmonen Madhu (Kṛṣṇa); api — selv hvis; trai-lokya — over disse tre verdener; rājyasya — for kongeriget; hetoḥ — til gengæld; kim nu — for ikke at tale om; mahī-kṛte — for Jordens skyld; nihatya — ved at dræbe; dhārtarāṣṭrān — Dhṛtarāṣṭras sønner; naḥ — vores; kā — hvilken; prītiḥ — glæde; syāt — vil der være; janārdana — O opretholder af alle levende væsener.

Translation

O Govinda, što nam vrijede kraljevstvo, sreća, pa čak i sam život kada su svi oni za koje ih možemo željeti postrojeni na ovom bojnom polju? O Madhusūdana, kada učitelji, očevi, sinovi, djedovi, ujaci, tasti, unuci, šurjaci i drugi rođaci, spremni da ostave svoj život i imovinu, stoje preda mnom, zašto bih trebao željeti da ih ubijem, čak i ako me mogu ubiti? O održavatelju svih živih bića, nisam spreman da se borim protiv njih čak ni u zamjenu za sva tri svijeta, a kamoli za ovu Zemlju. Kakvo ćemo zadovoljstvo naći u ubijanju Dhṛtarāṣṭrinih sinova?

O Govinda, til hvilken nytte er et kongerige, lykken eller selve livet, når alle de, for hvem vi ønsker disse ting, nu står over for os på slagmarken? O Madhusūdana, når de lærere, fædre, sønner, bedstefædre, morbrødre, svigerfædre, sønnesønner, svogre og andre slægtninge, der er til stede her, er rede til at ofre deres liv og ejendom, hvorfor skulle jeg da dræbe dem, selv hvis de ellers måtte dræbe mig? O opretholder af alle levende væsener, end ikke i bytte for de tre verdener – for ikke at tale om denne jord – er jeg rede til at kæmpe mod dem. Hvilken glæde kan vi have af at slå Dhṛtarāṣṭras sønner ihjel?

Purport

SMISAO: Arjuna je oslovio Gospodina Kṛṣṇu kao Govindu, jer je Kṛṣṇa izvor sveg zadovoljstva za krave i osjetila. Koristeći tu značajnu riječ, Arjuna pokazuje da bi Kṛṣṇa trebao shvatiti što će zadovoljiti Arjunina osjetila. No Govinda nije tu zato da bi zadovoljavao naša osjetila. Naprotiv, ako pokušamo zadovoljiti Govindina osjetila, naša će osjetila samim tim biti zadovoljena. Pod utjecajem materijalne svjesnosti svatko želi zadovoljiti svoja osjetila i od Boga očekuje da mu osigura takvo zadovoljstvo. Gospodin će zadovoljiti osjetila živih bića koliko to zaslužuju, ali ne u onoj mjeri u kojoj ona priželjkuju. No kad netko postupi na suprotan način, kad pokuša zadovoljiti Govindina, a ne vlastita osjetila, sve njegove želje Govindinom milošću bivaju ispunjene. Arjunina duboka privrženost zajednici i članovima obitelji ovdje se izražava dijelom i zbog njegove prirodne samilosti prema njima. Zato nije spreman za borbu. Svatko želi pokazati svoje obilje prijateljima i rođacima, ali Arjuna se plaši da će svi njegovi rođaci i prijatelji biti ubijeni na bojnom polju i da nakon pobjede neće moći podijeliti svoje obilje. Takvo je mišljenje tipično za materijalni život. Međutim, transcendentalni je život drugačiji. Bhakta želi ispuniti Gospodinove želje i zato, ako Gospodin želi, može prihvatiti sve vrste obilja za služenje Gospodina, a ako Gospodin ne želi, ne mora prihvatiti ni paru. Arjuna nije htio ubiti svoje rođake. Ako je postojala ikakva potreba za tim, želio je da ih Kṛṣṇa osobno ubije. Nije znao da ih je Kṛṣṇa već ubio prije nego što su došli na bojno polje i da je samo trebao postati oruđe u Kṛṣṇinim rukama. Ta će činjenica biti otkrivena u idućim poglavljima. Budući da je po prirodi bio Gospodinov bhakta, Arjuna se nije htio osvetiti svojim zlim rođacima i braći, ali Gospodin je odlučio da svi budu ubijeni. Gospodinov se bhakta ne osvećuje onima koji mu čine zlo, ali Gospodin ne trpi ni jedno nedjelo počinjeno protiv bhakta. Gospodin može oprostiti osobi kad je posrijedi On, ali ne oprašta nikome tko naudi Njegovim bhaktama. Zato je bio odlučan u namjeri da ubije zlikovce, iako im je Arjuna htio oprostiti.

FORKLARING: Arjuna tiltaler Herren Kṛṣṇa som Govinda, for Kṛṣṇa er genstand for køernes og sansernes nydelse. Med dette vigtige ord angiver Arjuna, at Kṛṣṇa burde vide, hvad der vil tilfredsstille hans [Arjunas] sanser. Men det er ikke Govindas opgave at tilfredsstille vore sanser. Hvis vi derimod prøver at tilfredsstille Govindas sanser, bliver vore egne sanser automatisk tilfredsstillet. Materielt set er alle ude efter at tilfredsstille deres egne sanser, og de ser Gud som den, der skal give dem den tilfredsstillelse. Men Herren tilfredsstiller kun de levende væseners sanser i den grad, de fortjener det, og ikke i det omfang, de begærer det. Hvis det levende væsen derimod gør det omvendte, nemlig forsøger at tilfredsstille Govindas sanser uden ønske om at tilfredsstille sine egne sanser, bliver alle hans ønsker ved Govindas nåde tilgodeset. Arjunas stærke kærlighed til samfund og familie skyldes her delvist hans naturlige medfølelse med dem. Han er derfor ikke parat til at kæmpe. Vi vil alle gerne vise vores velstand til venner og slægtninge, men Arjuna er bange for, at alle hans venner og slægtninge skal falde på slagmarken, så han ingen vil have til at dele sin rigdom med efter sejren. Det er et typisk ræsonnement i materielt liv. Transcendentalt liv er dog helt anderledes. Eftersom en hengiven ønsker at tilfredsstille Herrens ønsker, kan han, hvis Herren vil det, tage imod al mulig velstand i Herrens tjeneste, og hvis Herren ikke ønsker det, vil han ikke tage imod så meget som en krone. Arjuna nærede ingen ønsker om at slå sine slægtninge ihjel, men hvis de skulle dø, ville han have Kṛṣṇa til personligt at gøre det af med dem. På det tidspunkt var han ikke klar over, at de allerede var blevet slået ihjel af Kṛṣṇa, endnu før de var troppet op på slagmarken, og at det eneste, han havde at gøre, var at fungere som Kṛṣṇas redskab. Det bliver afsløret i de følgende kapitler. Som en naturlig hengiven af Herren brød Arjuna sig ikke om at gøre gengæld mod sine slyngelagtige fætre og brødre, men det var Herrens plan, at de alle skulle dø i slaget. Herrens hengivne hævner sig ikke, når der bliver begået uret mod dem, men Herren tåler ikke, at slyngler behandler de hengivne dårligt. Herren kan undskylde en person på Sine egne vegne, men Han undskylder ingen, der har forvoldt Hans hengivne skade. Så selv om Arjuna havde i sinde at tilgive slynglerne, var Herren fast besluttet på at slå dem ihjel.