Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā kakva jest » PRVO POGLAVLJE

STIH 31

TEXT 31

Tekst

Tekst

na ca śreyo ’nupaśyāmi
hatvā sva-janam āhave
na kāṅkṣe vijayaṁ kṛṣṇa
na ca rājyaṁ sukhāni ca
na ca śreyo ’nupaśyāmi
hatvā sva-janam āhave
na kāṅkṣe vijayaṁ kṛṣṇa
na ca rājyaṁ sukhāni ca

Synonyms

Synonyms

na – niti; ca – također; śreyaḥ – dobro; anupaśyāmi – predviđam; hatvā – ubijajući; sva-janam – vlastite rođake; āhave – u bici; na – niti; kāṅkṣe – želim; vijayam – pobjedu; kṛṣṇa – o Kṛṣṇa; na – niti; ca – također; rājyam – kraljevstvo; sukhāni – takvu sreću; ca – također.

na — ej heller; ca — også; śreyaḥ — godt; anupaśyāmi — forudser jeg; hatvā — ved at dræbe; sva-janam — egne slægtninge; āhave — i kampen; na — ej heller; kāṅkṣe — ønsker jeg; vijayam — sejr; kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; na — ej heller; ca — også; rājyam — kongerige; sukhāni — lykke derfra; ca — også.

Translation

Translation

Ne vidim kakvo dobro može proisteći iz ubijanja mojih rođaka u ovoj bici, niti mogu, dragi moj Kṛṣṇa, željeti nakon toga bilo kakvu pobjedu, kraljevstvo ili sreću.

Jeg ser intet godt komme ud af at dræbe mine egne slægtninge i dette slag, ligesom jeg heller ikke kan tragte efter nogen efterfølgende sejr, kongerige eller lykke, min kære Kṛṣṇa.

Purport

Purport

SMISAO: Ne znajući da njihov samointeres leži u Viṣṇuu (ili Kṛṣṇi), uvjetovane duše osjećaju privlačnost prema tjelesnim odnosima, nadajući se da će u njima naći sreću. U takvu slijepu shvaćanju života zaboravljaju čak i uzroke materijalne sreće. Arjuna je, izgleda, zaboravio čak i ćudoredna pravila kṣatriya. Rečeno je da moćno, blistavo Sunce mogu dostići dvije vrste ljudi: kṣatriya koji umre na bojnom polju postupajući po naredbi samoga Kṛṣṇe i osoba u redu odricanja, apsolutno odana duhovnoj kulturi. Arjuna ne želi ubiti čak ni svoje neprijatelje, a kamoli svoje rođake. On misli da neće biti sretan u životu ako ubije svoje rođake i zato se ne želi boriti, kao što osoba koja ne osjeća glad ne voli kuhati. Sada je odlučio otići u šumu i razočaran živjeti na osami. Kao kṣatriyi, potrebno mu je kraljevstvo za uzdržavanje, jer se kṣatriye ne mogu baviti ni jednim drugim zanimanjem, ali Arjuna nije imao kraljevstvo. Njegova jedina prilika za stjecanje kraljevstva leži u borbi protiv njegovih rođaka i braće te ponovnu osvajanju kraljevstva koje je naslijedio od svoga oca, što nije želio učiniti. Stoga je bio spreman da ode u šumu i razočaran vodi samotan život.

FORKLARING: Uden at vide, at den sande egeninteresse ligger i Viṣṇu (eller Kṛṣṇa), bliver de betingede sjæle tiltrukket af kropslige slægtsforhold i håb om, at disse vil gøre dem lykkelige. Underlagt en sådan blind livsopfattelse glemmer de tilmed, hvad der forårsager materiel lykke. Arjuna lader til at have glemt moralkodeksen for en kṣatriya. Der står skrevet, at to slags mennesker kan få adgang til den store blændende solplanet, nemlig kṣatriyaen, der dør i fronten på slagmarken på Kṛṣṇas personlige ordre, og personen, der er i forsagelsens orden og helt har viet sit liv til åndelig udvikling. Arjuna vil ikke engang dræbe sine fjender for ikke at tale om sine slægtninge. Han tror, at hvis han slår sine slægtninge ihjel, bliver hans liv glædesløst, og derfor vil han ikke kæmpe, ligesom den, der ikke er sulten, er utilbøjelig til at lave mad. Han har nu besluttet sig til at gå ud i skoven for at leve et afsondret liv i frustration. Men som kṣatriya behøver han et kongerige for at kunne opretholde sig selv, for kṣatriyaerne kan ikke engagere sig i nogen anden beskæftigelse. Men Arjuna har intet land. Hans eneste mulighed for at vinde et land ligger i at gå i krig mod hans fætre og brødre og genvinde det kongerige, han har arvet fra sin fader, men det har han ikke lyst til. Han tror derfor, at det rigtige for ham vil være at gå ud i skoven og leve i ensomhed og frustration.