Skip to main content
Bibliothèque » La Bhagavad-gītā telle qu'elle est » DIXIÈME CHAPITRE

TEXT 27

TEXT 27

Texte

Tekst

uccaiḥśravasam aśvānāṁ
viddhi mām amṛtodbhavam
airāvataṁ gajendrāṇāṁ
narāṇāṁ ca narādhipam
uccaiḥśravasam aśvānāṁ
viddhi mām amṛtodbhavam
airāvataṁ gajendrāṇāṁ
narāṇāṁ ca narādhipam

Synonyms

Synonyms

uccaiḥśravasam: Uccaiḥśravā; aśvānām: parmi les chevaux; viddhi: sache; mām: Moi; amṛta-udbhavam: issu du barattage de l’océan; airāvatam: Airāvata; gaja-indrāṇām: des nobles éléphants; narāṇām: parmi les humains; ca: et; nara-adhipam: le roi.

uccaiḥśravasam — Ucchaiḥśravā; aśvānām — blandt heste; viddhi — forstå; mām — Mig (som); amṛta-udbhavam — frembragt fra kærningen af oceanet; airāvatam — Airāvata; gaja-indrāṇām — af statelige elefanter; narāṇām — blandt mennesker; ca — og; nara-adhipam — kongen.

Translation

Translation

Apprends que des chevaux, Je suis Uccaiḥśravā, né du barattage de l’océan de nectar. D’entre les nobles éléphants, Je suis Airāvata, et parmi les hommes, le monarque.

Du skal vide, at blandt heste er Jeg Ucchaiḥśravā, der fremkom, da havet blev kærnet for nektar. Af statelige elefanter er Jeg Airāvata, og blandt mennesker er Jeg monarken.

Purport

Purport

Les devas (dévots du Seigneur) et les asuras (êtres démoniaques) entreprirent un jour de baratter la mer. Ils obtinrent et du nectar et du poison. Après que Śiva eut bu le poison, du nectar sortirent de merveilleuses créatures dont le cheval Uccaiḥśravā et l’éléphant Airāvata. Parce qu’ils sont nés du nectar, ces deux animaux ont une importance particulière et représentent Kṛṣṇa.

FORKLARING: De hengivne halvguder og dæmonerne (asuraerne) gik engang sammen om at kærne havet. Fra denne kærning blev der frembragt både nektar og gift, og Herren Śiva drak giften. Fra nektaren blev der frembragt mange skabninger, blandt hvilke der var en hest ved navn Uccaiḥśravā. Et andet dyr, der kom fra nektaren, var en elefant ved navn Airāvata. Eftersom disse to dyr blev frembragt fra nektar, har de en særlig betydning og repræsenterer således Kṛṣṇa.

Parce qu’il est choisi pour ses saintes qualités, qu’il soutient son royaume comme Kṛṣṇa soutient l’univers, le monarque est, parmi les hommes, le représentant de Dieu, à l’exemple de Mahārāja Yudhiṣṭhira, de Mahārāja Parīkṣit et du Seigneur Rāmacandra qui furent tous trois des rois de la plus haute vertu, toujours soucieux du bien-être de leurs sujets. Les Textes védiques dépeignent le roi comme le représentant de Dieu. En cet âge, cependant, la monarchie s’est dégradée pour n’avoir su préserver les principes religieux, jusqu’à être finalement abolie. Les Écritures nous montrent toutefois que, jadis, les gens vivaient plus heureux, sous la tutelle de rois justes et vertueux.

Blandt alle mennesker er kongen Kṛṣṇas repræsentant, for Kṛṣṇa er universets opretholder, og kongerne, der indsættes på grund af deres gudelige egenskaber, er deres kongerigers opretholdere. Konger som Mahārāja Yudhiṣṭhira, Mahārāja Parīkṣit og Herren Rāma var alle særdeles retskafne konger, der altid havde borgernes velfærd for øje. I den vediske litteratur anses kongen for at være Guds repræsentant. I denne tidsalder med dens udhuling af religiøse principper er monarkiet dog gået i opløsning og nu endeligt afskaffet. Man må imidlertid være klar over, at førhen var folk mere lykkelige under retskafne konger.