FORKLARING: Arjuna ville gerne lære om prakṛti (naturen), puruṣa (nyderen), kṣetra (handlingsfeltet), kṣetra-jña (dets kender) samt viden og genstanden for viden. Da han spurgte om alt dette, svarede Kṛṣṇa, at denne krop kaldes for handlingsfeltet, og den, der kender denne krop, kaldes for feltets kender. Kroppen er den betingede sjæls handlingsfelt. Den betingede sjæl er fanget i den materielle eksistens og forsøger at herske over den materielle natur, og dermed får han et handlingsfelt i overensstemmelse med sin evne til at beherske den materielle natur. Dette handlingsfelt er kroppen. Og hvad er kroppen? Kroppen består af sanser. Den betingede sjæl ønsker at nyde sansetilfredsstillelse, så i forhold til sin kapacitet til at nyde sansetilfredsstillelse bliver han tildelt en krop eller et handlingsfelt. Kroppen kaldes derfor kṣetra eller den betingede sjæls handlingsfelt. Selve personen, der ikke burde identificere sig selv med sin krop, kaldes kṣetra-jña eller den, der kender feltet. Det er ikke så svært at forstå forskellen på feltet og dets kender eller kroppen og kroppens kender. Hvem som helst kan overveje, hvordan man N gennemgår alle mulige kropslige forandringer fra barndom til alderdom, men alligevel fortsat er den samme person. Der er således forskel på handlingsfeltets kender og selve handlingsfeltet. På den måde kan en betinget sjæl forstå, at han er forskellig fra sin krop. I begyndelsen blev det beskrevet, dehino ’smin (Bg. 2.13). Det levende væsen befinder sig inden i kroppen, der forandrer sig fra barndom til ungdom og fra ungdom til alderdom, og den person, der ejer kroppen, ved, at kroppen ændrer sig. Det er helt tydeligt, at kroppens indehaver er kṣetra-jña. Nogle gange tænker vi: “Jeg er glad,” “Jeg er en mand,” “Jeg er en kvinde,” “Jeg er en hund,” “Jeg er en kat.” Disse er kenderens kropslige betegnelser. Men den, der kender kroppen, er forskellig fra kroppen. Selv om vi anvender mange ting som vores tøj osv., ved vi, at vi er forskellige fra de ting, der anvendes. På samme måde kan vi, hvis vi tænker nærmere over det, også forstå, at vi er forskellige fra kroppen. Du, jeg eller hvem som helst, der ejer en krop, kaldes kṣetra-jña eller handlingsfeltets kender, og kroppen kaldes kṣetra, selve handlingsfeltet.

I Bhagavad-gītās første seks kapitler bliver kroppens kender (det levende væsen) og den position, hvorfra man kan forstå den Højeste Herre, beskrevet. I Bhagavad-gītās seks midterste kapitler beskrives Guddommens Højeste Personlighed og forholdet mellem den individuelle sjæl og Oversjælen i relation til hengiven tjeneste. Guddommens Højeste Personligheds overordnede position og den individuelle sjæls underordnede position bliver helt klart præciseret i disse kapitler. De levende væsener er under alle omstændigheder underordnede, men i deres glemsel lider de. Når de gennem fromme handlinger bliver oplyste, nærmer de sig den Højeste Herre i forskellige kapaciteter som dem, der lider, dem, der mangler penge, dem, der er nysgerrige, og dem, der søger viden. Det er også blevet beskrevet. Nu her fra kapitel 13 bliver det forklaret, hvordan det levende væsen kommer i forbindelse med den materielle natur, og hvordan han bliver befriet af den Højeste Herre igennem forskellige processer såsom frugtstræbende handlinger, udvikling af viden og hengiven tjeneste. Selv om det levende væsen er helt forskelligt fra sin materielle krop, er han på en eller anden måde blevet forbundet med den. Dette vil også blive forklaret.