TEXT 22
STIH 22
Tekst
Tekst
tasyārādhanam īhate
labhate ca tataḥ kāmān
mayaiva vihitān hi tān
tasyārādhanam īhate
labhate ca tataḥ kāmān
mayaiva vihitān hi tān
Synonyms
Synonyms
saḥ – on; tayā – tim; śraddhayā – nadahnućem; yuktaḥ – obdaren; tasya – tog poluboga; ārādhanam – obožavati; īhate – nastoji; labhate – ostvaruje; ca – i; tataḥ – time; kāmān – svoje želje; mayā – Ja; eva – samo; vihitān – uređujem; hi – zacijelo; tān – te.
Translation
Translation
Efter at være blevet udstyret med en sådan tro bestræber han sig på at tilbede en bestemt halvgud og får opfyldt sine ønsker. Men i virkeligheden er det kun Mig, der skænker disse velsignelser.
Obdaren takvom vjerom, nastoji obožavanjem poluboga ostvariti svoje želje, ali u stvarnosti samo Ja darujem te dobrobiti.
Purport
Purport
FORKLARING: Halvguderne kan ikke begunstige deres hengivne uden den Højeste Herres tilladelse. Det levende væsen glemmer måske, at alting er den Højeste Herres ejendom, men halvguderne glemmer det ikke. Så tilbedelsen af halvguderne og opnåelsen af de ønskede resultater skyldes ikke halvguderne, men er Guddommens Højeste Personligheds arrangement. Det mindre intelligente levende væsen er ikke klar over dette, og derfor vender han sig tåbeligt til halvguderne for at få en eller anden velsignelse. Men når den rene hengivne er i behov for noget, beder han udelukkende til den Højeste Herre om det. At bede om materielle velsignelser kendetegner imidlertid ikke en ren hengiven. Et levende væsen henvender sig som regel til halvguderne, fordi han er gal efter at få tilfredsstillet sin lyst. Dette sker, når det levende væsen ønsker sig noget utilbørligt, og Herren ikke opfylder ønsket. Der står i Caitanya-caritāmṛta, at den, der tilbeder den Højeste Herre og samtidig ønsker materiel nydelse, har modstridende ønsker. Hengiven tjeneste til den Højeste Herre og tilbedelse af en halvgud kan ikke være på samme niveau, for halvgudetilbedelse er materiel, og hengiven tjeneste til den Højeste Herre er helt igennem åndelig.
SMISAO: Polubogovi ne mogu dati blagoslove svojim štovateljima bez odobrenja Svevišnjega Gospodina. Živo biće može zaboraviti da je sve vlasništvo Svevišnjega Gospodina, ali polubogovi to ne zaboravljaju. Tako obožavanje polubogova i stjecanje željenih rezultata ne uređuju polubogovi, već Svevišnja Božanska Osoba. Manje inteligentno živo biće to ne zna i zato budalasto prilazi polubogovima kako bi steklo neku dobrobit. Za razliku od njega čisti se bhakta, kada mu je što potrebno, moli samo Svevišnjem Gospodinu. Međutim traženje materijalne dobrobiti nije znak čistoga bhakte. Živo biće obično prilazi polubogovima zato što je ludo za zadovoljavanjem svoje požude. To čini kada želi nešto nedolično, a sam Gospodin ne ispuni njegovu želju. U Caitanya-caritāmṛti rečeno je da onaj tko obožava Svevišnjega Gospodina i istodobno želi materijalno uživati ima proturječne želje. Predano služenje Svevišnjeg Gospodina i obožavanje polubogova ne mogu biti na istoj razini, jer je obožavanje polubogova materijalno, a predano služenje Svevišnjeg Gospodina potpuno duhovno.
For det levende væsen, der ønsker at vende tilbage til Guddommen, er materielle ønsker forhindringer. En ren hengiven af Herren bliver derfor ikke belønnet med de materielle goder, der eftertragtes af mindre intelligente levende væsener, som derfor foretrækker at dyrke den materielle verdens halvguder i stedet for at engagere sig i den Højeste Herres hengivne tjeneste.
Za živo biće koje se želi vratiti Bogu, materijalne želje predstavljaju zapreke. Zato Gospodin ne pruža Svom čistom bhakti materijalne dobrobiti koje žele manje inteligentna živa bića. Takva živa bića više vole obožavati polubogove materijalnog svijeta nego predano služiti Svevišnju Božansku Osobu.