TEXT 22
TEXT 22
Tekst
Tekst
tasyārādhanam īhate
labhate ca tataḥ kāmān
mayaiva vihitān hi tān
tasyārādhanam īhate
labhate ca tataḥ kāmān
mayaiva vihitān hi tān
Synonyms
Synonyms
saḥ — tema; tayā — koos sellega; śraddhayā — usuga; yuktaḥ — õnnistatud; tasya — selle pooljumala; ārādhanam — teenimiseks; īhate — ta püüdleb; labhate — saavutab; ca — ja; tataḥ — sellest; kāmān — tema soove; mayā — Minu poolt; eva — üksnes; vihitān — seatud; hi — kindlasti; tān — neid.
Translation
Translation
Efter at være blevet udstyret med en sådan tro bestræber han sig på at tilbede en bestemt halvgud og får opfyldt sine ønsker. Men i virkeligheden er det kun Mig, der skænker disse velsignelser.
Õnnistatud sellise usuga, püüab ta teenida teatud pooljumalat ning saavutab oma soovide täitumise. Kuid tegelikult jagan neid hüvesid talle üksnes Mina.
Purport
Purport
FORKLARING: Halvguderne kan ikke begunstige deres hengivne uden den Højeste Herres tilladelse. Det levende væsen glemmer måske, at alting er den Højeste Herres ejendom, men halvguderne glemmer det ikke. Så tilbedelsen af halvguderne og opnåelsen af de ønskede resultater skyldes ikke halvguderne, men er Guddommens Højeste Personligheds arrangement. Det mindre intelligente levende væsen er ikke klar over dette, og derfor vender han sig tåbeligt til halvguderne for at få en eller anden velsignelse. Men når den rene hengivne er i behov for noget, beder han udelukkende til den Højeste Herre om det. At bede om materielle velsignelser kendetegner imidlertid ikke en ren hengiven. Et levende væsen henvender sig som regel til halvguderne, fordi han er gal efter at få tilfredsstillet sin lyst. Dette sker, når det levende væsen ønsker sig noget utilbørligt, og Herren ikke opfylder ønsket. Der står i Caitanya-caritāmṛta, at den, der tilbeder den Højeste Herre og samtidig ønsker materiel nydelse, har modstridende ønsker. Hengiven tjeneste til den Højeste Herre og tilbedelse af en halvgud kan ikke være på samme niveau, for halvgudetilbedelse er materiel, og hengiven tjeneste til den Højeste Herre er helt igennem åndelig.
Pooljumalad ei saa jagada oma pühendunutele õnnistust Kõigekõrgema Jumala loata. Elusolend võib unustada, et kõik kuulub Kõigekõrgemale Jumalale, kuid pooljumalad seda ei unusta. Seega ei sõltu pooljumalate teenimine ja soovitud resultaatide saavutamine mitte pooljumalatest, vaid Jumala Kõrgeimast Isiksusest. Vähem arukad elusolendid ei tea seda ning seepärast pöörduvad nad oma rumaluse tõttu teatud kasu saamiseks pooljumalate poole. Ent kui puhas pühendunu midagi vajab, siis palub ta seda üksnes Kõigekõrgemalt Jumalalt. Puhas pühendunu ei palu seejuures kunagi materiaalset kasu. Elusolend pöördub tavaliselt pooljumalate poole seetõttu, et ta on hullunud soovist rahuldada oma iha. See juhtub siis, kui elusolend soovib midagi ebasündsat ning Jumal Ise ei rahulda seda soovi. „Caitanya-caritāmṛtas" öeldakse, et inimene, kes kummardab Kõigekõrgemat Jumalat ning ihaldab samal ajal materiaalseid naudinguid, on oma soovidega vastuolus. Kõigekõrgema Jumala pühendunud teenimine ning pooljumala kummardamine ei asetse samal tasandil, sest pooljumala kummardamine on materiaalne ning Kõigekõrgema Jumala pühendunud teenimine on läbinisti vaimne.
For det levende væsen, der ønsker at vende tilbage til Guddommen, er materielle ønsker forhindringer. En ren hengiven af Herren bliver derfor ikke belønnet med de materielle goder, der eftertragtes af mindre intelligente levende væsener, som derfor foretrækker at dyrke den materielle verdens halvguder i stedet for at engagere sig i den Højeste Herres hengivne tjeneste.
Elusolendi jaoks, kes soovib pöörduda tagasi Jumala juurde, on materiaalsed soovid takistuseks. Seepärast ei saa Jumala puhtale pühendunule osaks see materiaalne kasu, mida ihaldavad vähem arukad elusolendid, kes eelistavad seetõttu materiaalse maailma pooljumalate kummardamist Kõigekõrgema Jumala pühendunud teenimisele.