Skip to main content

TEXT 22

VERSO 22

Tekst

Texto

sa tayā śraddhayā yuktas
tasyārādhanam īhate
labhate ca tataḥ kāmān
mayaiva vihitān hi tān
sa tayā śraddhayā yuktas
tasyārādhanam īhate
labhate ca tataḥ kāmān
mayaiva vihitān hi tān

Synonyms

Sinônimos

saḥ — han; tayā — med den; śraddhayā — inspiration; yuktaḥ — udstyret; tasya — af den halvgud; ārādhanam — tilbedelsen; īhate — han stræber efter; labhate — får opfyldt; ca — og; tataḥ — fra den; kāmān — sine ønsker; mayā — af Mig; eva — alene; vihitān — skænket; hi — afgjort; tān — de.

saḥ — ele; tayā — com esta; śraddhayā — inspiração; yuktaḥ — dotado; tasya — desse semideus; ārādhanam — para a adoração; īhate — ele aspira a; labhate — obtém; ca — e; tataḥ — através dessa; kāmān — seus desejos; mayā — por Mim; eva — apenas; vihitān — arranjados; hi — decerto; tān — aqueles.

Translation

Tradução

Efter at være blevet udstyret med en sådan tro bestræber han sig på at tilbede en bestemt halvgud og får opfyldt sine ønsker. Men i virkeligheden er det kun Mig, der skænker disse velsignelser.

Munido com esta fé, ele se empenha em adorar um semideus específico e realiza seus desejos. Mas na verdade, estes benefícios são concedidos apenas por Mim.

Purport

Comentário

FORKLARING: Halvguderne kan ikke begunstige deres hengivne uden den Højeste Herres tilladelse. Det levende væsen glemmer måske, at alting er den Højeste Herres ejendom, men halvguderne glemmer det ikke. Så tilbedelsen af halvguderne og opnåelsen af de ønskede resultater skyldes ikke halvguderne, men er Guddommens Højeste Personligheds arrangement. Det mindre intelligente levende væsen er ikke klar over dette, og derfor vender han sig tåbeligt til halvguderne for at få en eller anden velsignelse. Men når den rene hengivne er i behov for noget, beder han udelukkende til den Højeste Herre om det. At bede om materielle velsignelser kendetegner imidlertid ikke en ren hengiven. Et levende væsen henvender sig som regel til halvguderne, fordi han er gal efter at få tilfredsstillet sin lyst. Dette sker, når det levende væsen ønsker sig noget utilbørligt, og Herren ikke opfylder ønsket. Der står i Caitanya-caritāmṛta, at den, der tilbeder den Højeste Herre og samtidig ønsker materiel nydelse, har modstridende ønsker. Hengiven tjeneste til den Højeste Herre og tilbedelse af en halvgud kan ikke være på samme niveau, for halvgudetilbedelse er materiel, og hengiven tjeneste til den Højeste Herre er helt igennem åndelig.

Sem a permissão do Senhor Supremo, os semideuses não podem conceder bênçãos a seus devotos. A entidade viva talvez esqueça que tudo é propriedade do Senhor Supremo, mas os semideuses não esquecem. Logo, a adoração aos semideuses com a obtenção dos resultados desejados não se deve aos semideuses, mas ao arranjo feito pela Suprema Personalidade de Deus. Como não sabe disso, a entidade viva menos inteligente tolamente dirige-se aos semideuses em troca de algum benefício. Mas o devoto puro, quando necessita de algo, ora apenas ao Senhor Supremo, pois, pedir benefício material não caracteriza o devoto puro. Em geral, a entidade viva dirige-se aos semideuses porque está louca por satisfazer sua luxúria. Isto se dá quando a entidade viva tem desejos descabidos que não são concretizados pelo próprio Senhor. No Caitanya-caritāmṛta, afirma-se que quem adora o Senhor Supremo e ao mesmo tempo deseja gozo material tem desejos contraditórios. O serviço devocional ao Senhor Supremo e a adoração a um semideus não podem estar na mesma plataforma, porque a adoração a um semideus é material e o serviço devocional ao Senhor Supremo é inteiramente espiritual.

For det levende væsen, der ønsker at vende tilbage til Guddommen, er materielle ønsker forhindringer. En ren hengiven af Herren bliver derfor ikke belønnet med de materielle goder, der eftertragtes af mindre intelligente levende væsener, som derfor foretrækker at dyrke den materielle verdens halvguder i stedet for at engagere sig i den Højeste Herres hengivne tjeneste.

Para a entidade viva que deseja retornar ao Supremo, os desejos materiais são empecilhos. Um devoto puro do Senhor, portanto, não recebe os benefícios materiais desejados pelas entidades vivas menos inteligentes, que preferem adorar os semideuses do mundo material, a ocuparem-se no serviço devocional ao Senhor Supremo.