Skip to main content

TEXT 38

TEXT 38

Tekst

Tekst

sukha-duḥkhe same kṛtvā
lābhālābhau jayājayau
tato yuddhāya yujyasva
naivaṁ pāpam avāpsyasi
sukha-duḥkhe same kṛtvā
lābhālābhau jayājayau
tato yuddhāya yujyasva
naivaṁ pāpam avāpsyasi

Synonyms

Synonyms

sukha — lykke; duḥkhe — og lidelse; same — i ligevægt; kṛtvā — efter således at have bragt; lābha-alābhau — både vinding og tab; jaya-ajayau — både sejr og nederlag; tataḥ — derefter; yuddhāya — for at kæmpe; yujyasva — engagér (dig i at kæmpe); na — aldrig; evam — på denne måde; pāpam — syndig reaktion; avāpsyasi — du vil modtage.

sukha — õnne; duḥkhe — ja kannatust; same — rahulikkuses; kṛtvā — sedasi toimides; lābha-alābhau — nii kasu kui kahju; jaya-ajayau — nii võitu kui kaotust; tataḥ — seejärel; yuddhāya — võitlemise pärast; yujyasva — tegutse (võitle); na — mitte kunagi; evam — sel viisil; pāpam — pattude järelmõjusid; avāpsyasi — sa saavutad.

Translation

Translation

Kæmp derfor for kampens skyld uden at bekymre dig om lykke eller lidelse, tab eller vinding, sejr eller nederlag, for på den måde vil du aldrig pådrage dig synd.

Sa võitle vaid võitlemise pärast, mõtlemata õnnele või kannatustele, kasule või kahjule, võidule või kaotusele – sedasi ei lange sa kunagi pattu.

Purport

Purport

FORKLARING: Her siger Herren Kṛṣṇa direkte til Arjuna, at han skal kæmpe for kampens skyld, fordi Han (Kṛṣṇa) ønsker krigen. Når man handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, bekymrer man sig ikke om glæde eller sorg, vinding eller tab eller sejr eller nederlag. At alt bør gøres for Kṛṣṇas skyld, er transcendental bevidsthed, så der er ingen reaktioner på materielle handlinger. Den, der handler for sin egen sansenydelses skyld, uanset om det er i godhed eller lidenskab, vil modtage reaktionerne derpå, hvad end de er gode eller dårlige. Men har man overgivet sig helt til at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed, er man ikke længere forpligtet over for nogen eller skylder nogen noget, som tilfældet er det under normale omstændigheder. Der står skrevet (ŚB. 11.5.41):

Jumal Kṛṣṇa ütleb nüüd Arjunale otse välja, et viimane peab võitlema võitlemise pärast, sest Kṛṣṇa soovib lahingut. Kṛṣṇa teadvuses toimides ei mõelda õnnele või kannatustele, kasule või kahjule, võidule või kaotusele. Transtsendentaalne teadvus tähendab kõikide tegevuste sooritamist Kṛṣṇa heaks; sellistel tegudel puuduvad materiaalsete tegude järelmõjud. See, kes toimib omaenese meelelise rahuldamise nimel, ükskõik kas voorusest või kirest juhituna, peab vastu võtma ka tegude järelmõjud, olgu need siis head või halvad. Kuid see, kes andub täielikult tegevustele Kṛṣṇa teadvuses, ei oma enam kohustusi kellegi teise ees, samuti pole ta enam kellelegi midagi võlgu, nagu ta oleks tegevusi tavapärasel moel sooritades. „Śrīmad-Bhāgavatamis" (11.5.41) öeldakse:

devarṣi-bhūtāpta-nṛṇāṁ pitṝṇāṁ
na kiṅkaro nāyam ṛṇī ca rājan
sarvātmanā yaḥ śaraṇaṁ śaraṇyaṁ
gato mukundaṁ parihṛtya kartam
devarṣi-bhūtāpta-nṛṇāṁ pitṝṇāṁ
na kiṅkaro nāyam ṛṇī ca rājan
sarvātmanā yaḥ śaraṇaṁ śaraṇyaṁ
gato mukundaṁ parihṛtya kartam

“Alle, der helt har overgivet sig til Kṛṣṇa eller Mukunda og opgivet alle andre pligter, skylder ikke længere nogen noget og er ikke forpligtet over for hverken halvguder, vismænd, folk i almindelighed, slægtninge, menneskeheden eller forfædrene.” Det er den indirekte hentydning, Kṛṣṇa giver Arjuna i dette vers, og sagen vil blive yderligere forklaret i de følgende vers.

„Igaüks, kes on täielikult alistunud Kṛṣṇale, Mukundale, loobununa kõikidest teistest kohustustest, pole enam kellelegi midagi võlgu ega oma enam mingeid kohustusi ei pooljumalate, tarkade, ühiskonna, sugulaste, inimkonna ega esivanemate ees." See on varjatud vihje, mille Kṛṣṇa selles värsis Arjunale annab ning selle olemust selgitatakse täpsemalt järgmistes värssides.