Skip to main content

TEXT 38

TEXT 38

Tekst

Text

sukha-duḥkhe same kṛtvā
lābhālābhau jayājayau
tato yuddhāya yujyasva
naivaṁ pāpam avāpsyasi
sukha-duḥkhe same kṛtvā
lābhālābhau jayājayau
tato yuddhāya yujyasva
naivaṁ pāpam avāpsyasi

Synonyms

Synonyms

sukha — lykke; duḥkhe — og lidelse; same — i ligevægt; kṛtvā — efter således at have bragt; lābha-alābhau — både vinding og tab; jaya-ajayau — både sejr og nederlag; tataḥ — derefter; yuddhāya — for at kæmpe; yujyasva — engagér (dig i at kæmpe); na — aldrig; evam — på denne måde; pāpam — syndig reaktion; avāpsyasi — du vil modtage.

sukha — Glück; duḥkhe — und Leid; same — in Gleichmut; kṛtvā — so handelnd; lābha-alābhau — sowohl bei Verlust als auch bei Gewinn; jaya-ajayau — sowohl in Sieg als auch in Niederlage; tataḥ — danach; yuddhāya — um des Kampfes willen; yujyasva — beschäftige dich (kämpfe); na — niemals; evam — auf diese Weise; pāpam — sündhafte Reaktion; avāpsyasi — du wirst erwerben.

Translation

Translation

Kæmp derfor for kampens skyld uden at bekymre dig om lykke eller lidelse, tab eller vinding, sejr eller nederlag, for på den måde vil du aldrig pådrage dig synd.

Kämpfe um des Kampfes willen, ohne Glück und Leid, Sieg oder Niederlage zu beachten. Wenn du so handelst, wirst du niemals Sünde auf dich laden.

Purport

Purport

FORKLARING: Her siger Herren Kṛṣṇa direkte til Arjuna, at han skal kæmpe for kampens skyld, fordi Han (Kṛṣṇa) ønsker krigen. Når man handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, bekymrer man sig ikke om glæde eller sorg, vinding eller tab eller sejr eller nederlag. At alt bør gøres for Kṛṣṇas skyld, er transcendental bevidsthed, så der er ingen reaktioner på materielle handlinger. Den, der handler for sin egen sansenydelses skyld, uanset om det er i godhed eller lidenskab, vil modtage reaktionerne derpå, hvad end de er gode eller dårlige. Men har man overgivet sig helt til at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed, er man ikke længere forpligtet over for nogen eller skylder nogen noget, som tilfældet er det under normale omstændigheder. Der står skrevet (ŚB. 11.5.41):

ERLÄUTERUNG: Śrī Kṛṣṇa sagt jetzt unmittelbar, daß Arjuna um des Kampfes willen kämpfen solle, da Er die Schlacht wünsche. Bei Tätigkeiten im Kṛṣṇa-Bewußtsein schenkt man Glück oder Leid, Gewinn oder Verlust, Sieg oder Niederlage keine Beachtung. Transzendentales Bewußtsein bedeutet, daß alles für Kṛṣṇa getan werden sollte; dann folgt auf materielle Tätigkeiten keine Reaktion. Jemand, der um der Befriedigung seiner eigenen Sinne willen handelt, entweder in Tugend oder in Leidenschaft, ist der Reaktion unterworfen, sei diese gut oder schlecht. Aber jemand, der sich in den Tätigkeiten des Kṛṣṇa-Bewußtseins völlig hingegeben hat, ist niemandem mehr verpflichtet und niemandem etwas schuldig, wie es sonst im gewöhnlichen Verlauf der Tätigkeiten ist. Im Śrīmad-Bhāgavatam (11.5.41) heißt es:

devarṣi-bhūtāpta-nṛṇāṁ pitṝṇāṁ
na kiṅkaro nāyam ṛṇī ca rājan
sarvātmanā yaḥ śaraṇaṁ śaraṇyaṁ
gato mukundaṁ parihṛtya kartam
devarṣi-bhūtāpta-nṛṇāṁ pitṝṇāṁ
na kiṅkaro nāyam ṛṇī ca rājan
sarvātmanā yaḥ śaraṇaṁ śaraṇyaṁ
gato mukundaṁ parihṛtya kartam

“Alle, der helt har overgivet sig til Kṛṣṇa eller Mukunda og opgivet alle andre pligter, skylder ikke længere nogen noget og er ikke forpligtet over for hverken halvguder, vismænd, folk i almindelighed, slægtninge, menneskeheden eller forfædrene.” Det er den indirekte hentydning, Kṛṣṇa giver Arjuna i dette vers, og sagen vil blive yderligere forklaret i de følgende vers.

„Jeder, der sich Kṛṣṇa, Mukunda, völlig ergeben und alle anderen Pflichten aufgegeben hat, ist niemandem mehr verpflichtet und niemandem etwas schuldig – weder den Halbgöttern noch den Weisen, noch dem Volk, noch den Verwandten, noch der Menschheit, noch den Vorvätern.“ Das ist der indirekte Hinweis, den Kṛṣṇa Arjuna in diesem Vers gibt. In den folgenden Versen wird dies noch eingehender erklärt werden.