TEXT 38

Tekst

Texte

sukha-duḥkhe same kṛtvā
lābhālābhau jayājayau
tato yuddhāya yujyasva
naivaṁ pāpam avāpsyasi

Synonyms

sukha — lykke; duḥkhe — og lidelse; same — i ligevægt; kṛtvā — efter således at have bragt; lābha-alābhau — både vinding og tab; jaya-ajayau — både sejr og nederlag; tataḥ — derefter; yuddhāya — for at kæmpe; yujyasva — engagér (dig i at kæmpe); na — aldrig; evam — på denne måde; pāpam — syndig reaktion; avāpsyasi — du vil modtage.

sukha: dans le bonheur; duḥkhe: dans le malheur; same: avec équanimité; kṛtvā: ce faisant; lābha-alābhau: dans le gain comme dans la perte; jaya-ajayau: dans la victoire comme dans la défaite; tataḥ: ensuite; yuddhāya: uniquement pour combattre; yujyasva: combats; na: jamais; evam: de cette façon; pāpam: la réaction du péché; avāpsyasi: tu n’obtiendras.

Translation

Kæmp derfor for kampens skyld uden at bekymre dig om lykke eller lidelse, tab eller vinding, sejr eller nederlag, for på den måde vil du aldrig pådrage dig synd.

Combats par devoir, sans considérer la joie ou la peine, la victoire ou la défaite, le gain ou la perte. Ainsi, jamais tu n’encourras de péché.

Purport

FORKLARING: Her siger Herren Kṛṣṇa direkte til Arjuna, at han skal kæmpe for kampens skyld, fordi Han (Kṛṣṇa) ønsker krigen. Når man handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, bekymrer man sig ikke om glæde eller sorg, vinding eller tab eller sejr eller nederlag. At alt bør gøres for Kṛṣṇas skyld, er transcendental bevidsthed, så der er ingen reaktioner på materielle handlinger. Den, der handler for sin egen sansenydelses skyld, uanset om det er i godhed eller lidenskab, vil modtage reaktionerne derpå, hvad end de er gode eller dårlige. Men har man overgivet sig helt til at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed, er man ikke længere forpligtet over for nogen eller skylder nogen noget, som tilfældet er det under normale omstændigheder. Der står skrevet (ŚB. 11.5.41):

D’une manière très directe, Kṛṣṇa demande à Arjuna de combattre par devoir, parce que Lui le désire. Lorsqu’on agit pour Kṛṣṇa, on ne doit aucunement prendre en considération joie ou peine, gain ou perte, victoire ou défaite. Celui qui a une conscience transcendantale comprend que tous les actes n’ont d’autre finalité que la satisfaction du Seigneur. Ils n’entraînent alors aucune conséquence matérielle. Celui qui agit au contraire pour son propre plaisir, qu’il soit influencé par la vertu ou la passion, doit subir les conséquences de ses actes, bons ou mauvais. En s’abandonnant complètement au service de Kṛṣṇa, on n’a plus d’obligations envers qui que ce soit et l’on n’est plus le débiteur de quiconque, comme c’est généralement le cas pour le commun des hommes.

Le Śrīmad-Bhāgavatam (11.5.41) dit à ce propos:

devarṣi-bhūtāpta-nṛṇāṁ pitṝṇāṁ
na kiṅkaro nāyam ṛṇī ca rājan
sarvātmanā yaḥ śaraṇaṁ śaraṇyaṁ
gato mukundaṁ parihṛtya kartam

“Alle, der helt har overgivet sig til Kṛṣṇa eller Mukunda og opgivet alle andre pligter, skylder ikke længere nogen noget og er ikke forpligtet over for hverken halvguder, vismænd, folk i almindelighed, slægtninge, menneskeheden eller forfædrene.” Det er den indirekte hentydning, Kṛṣṇa giver Arjuna i dette vers, og sagen vil blive yderligere forklaret i de følgende vers.

« Celui qui s’abandonne entièrement à Kṛṣṇa, Mukunda, et qui renonce à tout autre devoir, n’a plus d’obligation ou de dette envers quiconque, qu’il s’agisse des devas, des sages, des membres de sa famille, de ses ancêtres, ou même de l’ensemble de l’humanité. »