Skip to main content

TEXT 51

TEXT 51

Tekst

Texte

arjuna uvāca
dṛṣṭvedaṁ mānuṣaṁ rūpaṁ
tava saumyaṁ janārdana
idānīm asmi saṁvṛttaḥ
sa-cetāḥ prakṛtiṁ gataḥ
arjuna uvāca
dṛṣṭvedaṁ mānuṣaṁ rūpaṁ
tava saumyaṁ janārdana
idānīm asmi saṁvṛttaḥ
sa-cetāḥ prakṛtiṁ gataḥ

Synonyms

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; dṛṣṭvā — idet jeg ser; idam — denne; mānuṣam — menneskelige; rūpam — form; tava — Din; saumyam — meget smukke; janārdana — O opretholder af folket; idānīm — nu; asmi — jeg er; saṁvṛttaḥ — beroliget; sa-cetāḥ — i min bevidsthed; prakṛtim — til min egen natur; gataḥ — vendt tilbage.

arjunaḥ uvāca: Arjuna dit; dṛṣṭvā: voyant; idam: cette; mānuṣam: humaine; rūpam: forme; tava: de Toi; saumyam: très belle; janārdana: ô Toi, qui châties les ennemis; idānīm: à ce moment même; asmi: je suis; saṁvṛttaḥ: rassuré; sa-cetāḥ: dans ma conscience; prakṛtim: à ma propre nature; gataḥ: je reviens.

Translation

Translation

Da Arjuna så Kṛṣṇa i Dennes oprindelige skikkelse, udbrød han: O Janārdana, ved synet af Din utroligt smukke menneskelignende form får jeg atter ro i sindet og bliver mig selv på ny.

À la vue de la forme originelle de Kṛṣṇa, Arjuna s’exclame: Ô Janārdana, cette forme aux traits humains, si merveilleusement belle, apaise mon mental, et je recouvre à l’instant ma vraie nature.

Purport

Purport

FORKLARING: Her angiver ordene mānuṣaṁ rūpam klart og tydeligt, at Guddommens Højeste Personlighed oprindeligt er toarmet. De, der håner Kṛṣṇa for at være et almindeligt menneske, vises her at være uvidende om Hans guddommelige natur. Hvis Kṛṣṇa er som et almindeligt menneske, hvordan kan Han da fremvise den universelle form for derefter at fremstå i Sin firarmede Nārāyaṇa-form? Bhagavad-gītā er meget klar her, at den, der anser Kṛṣṇa for at være en almindelig person, og som vildleder læseren ved at hævde, at det er den upersonlige Brahman, der taler inden i Kṛṣṇa, begår den største uret. Kṛṣṇa har rent faktisk vist både Sin universelle form og Sin firarmede Viṣṇu-form. Hvordan kan Han da være et almindeligt menneske? En ren hengiven lader sig ikke forvirre af sådanne vildledende Bhagavad-gītā-kommentarer, for han ved, hvad der er hvad. Bhagavad-gītās oprindelige vers er soleklare. De behøver ikke kunstig belysning fra tåbelige kommentatorer.

Dans ce verset, les mots mānuṣaṁ rūpam indiquent sans équivoque que la forme originelle de Dieu, la Personne Suprême, est une forme à deux bras. Ils montrent également que les sots qui dénigrent Kṛṣṇa en Le prenant pour une personne ordinaire ignorent tout de Sa nature divine. Si Kṛṣṇa n’était qu’un homme ordinaire, comment aurait-Il pu manifester la forme universelle, puis la forme de Nārāyaṇa à quatre bras ? La Bhagavad-gītā démontre donc clairement que certains commentateurs égarent leurs lecteurs en présentant Kṛṣṇa comme un homme ordinaire et en affirmant que c’est le Brahman impersonnel, par l’intermédiaire de Kṛṣṇa, qui énonce la Bhagavad-gītā. En agissant ainsi, ils causent à autrui le plus grand tort qui soit. Kṛṣṇa vient réellement de manifester Sa forme universelle et Sa forme de Viṣṇu à quatre bras. Comment, dès lors, pourrait-Il n’être qu’un homme ordinaire ? Jamais le pur dévot ne se laisse égarer par de tels commentaires car il connaît la véritable nature des choses. Les versets originels de la Bhagavad-gītā sont aussi lumineux que le soleil. Pourquoi donc faudrait-il, pour les éclairer, les faibles lumières de commentateurs insensés ?