STIH 47

TEXT 47

Tekst

yoginām api sarveṣāṁ
mad-gatenāntar-ātmanā
śraddhāvān bhajate yo māṁ
sa me yukta-tamo mataḥ

Synonyms

yoginām – od yogīja; api – također; sarveṣām – svih vrsta; mat-gatena – prebiva u Meni, uvijek misleći na Mene; antaḥ-ātmanā – u sebi; śraddhā-vān – s punom vjerom; bhajate – transcendentalno služi s ljubavlju; yaḥ – onaj tko; mām – Mene (Svevišnjega Gospodina); saḥ – njega; me – Ja; yukta-tamaḥ – najvećim yogījem; mataḥ – smatram.

yoginām — af yogīer; api — også; sarveṣām — af alle slags; mat-gatena — idet han underkaster sig Mig og altid tænker på Mig; antaḥ-ātmanā — inde i sig selv; śraddhā-vān — i fuld tro; bhajate — yder transcendental kærlighedstjeneste; yaḥ — den, som; mām — til Mig (den Højeste Herre); saḥ — han; me — af Mig; yukta-tamaḥ — den største yogī; mataḥ — anses.

Translation

Onaj tko s velikom vjerom uvijek prebiva u Meni, tko u sebi uvijek misli na Mene i transcendentalno Me služi s ljubavlju najprisnije je sjedinjen sa Mnom u yogi i najviši je od svih yogīja. To je Moje mišljenje.

Og af alle yogīer er den, der med stor tro underkaster sig Mig, tænker på Mig i sit indre og engagerer sig i transcendental kærlighedstjeneste til Mig, mest fortroligt forenet med Mig i yoga og den største af alle. Det er min mening.

Purport

SMISAO: Ovdje je važna riječ bhajate. Bhaj, korijen riječi bhajate, upućuje na potrebu za služenjem. Engleska riječ „worship" (obožavanje) ne može se upotrijebiti u istom značenju kao riječ bhaj. Obožavati znači poštovati ili iskazivati poštovanje i počast onome tko je toga vrijedan, ali služenje s ljubavlju i vjerom posebno je namijenjeno Svevišnjoj Božanskoj Osobi. Netko se može kloniti obožavanja uglednih ljudi ili polubogova te zbog toga može biti nazvan nepristojnim, ali ne može se kloniti služenja Svevišnjeg Gospodina, a da zbog toga ne bude osuđen. Svako je živo biće sastavni djelić Svevišnje Božanske Osobe i zato je po svojoj prirodi stvoreno za služenje Svevišnjeg Gospodina. Ako to ne učini, pada. Bhāgavatam (11.5.3) to potvrđuje ovim riječima:

FORKLARING: Her er ordet bhajate betydningsfuldt. Ordet bhajate har sin rod i udsagnsordet bhaj, der anvendes, når der er tale om tjeneste. Det danske ord “tilbede” eller “dyrke” kan ikke bruges i samme betydning som bhaj. At dyrke eller tilbede betyder at forgude eller udvise respekt og ære over for den, der er det værdigt. Men tjeneste med kærlighed og tro er især bestemt for Guddommens Højeste Personlighed. Man kan undlade at tilbede et respektabelt menneske eller en halvgud og i den anledning måske blive anset for uhøflig, men man kan ikke undslå sig for at tjene den Højeste Herre uden helt og aldeles at blive fordømt. Hvert eneste levende væsen er en uadskillelig del af Guddommens Højeste Personlighed, og derfor er alle levende væsener af natur bestemt til at tjene den Højeste Herre. Hvis man ikke gør dette, falder man ned. Dette bliver bekræftet i Śrīmad-Bhāgavatam (11.5.3):

ya eṣāṁ puruṣaṁ sākṣād
ātma-prabhavam īśvaram
na bhajanty avajānanti
sthānād bhraṣṭāḥ patanty adhaḥ

„Onaj tko ne služi Gospodina, zanemarujući svoju dužnost prema prvobitnom Gospodinu, izvoru svih živih bića, sigurno će pasti sa svoga prirodnog položaja."

“Alle, der ikke tjener den oprindelige Herre og forsømmer deres pligt over for Ham, der er kilden til alle levende væsener, falder med sikkerhed ned fra deres naturlige position.”

U ovom je stihu upotrijebljena riječ bhajanti. Riječ bhajanti se stoga može odnositi samo na Svevišnjega Gospodina, dok se riječ „worship" (obožavanje) može odnositi na polubogove ili na bilo koje obično ljudsko biće. Riječ avajānanti, koja je upotrijebljena u ovom stihu Śrīmad-Bhāgavatama, nalazimo i u Bhagavad-gīti – avajānanti māṁ mūḍhāḥ: „Samo budale i nitkovi ismijavaju Gospodina Kṛṣṇu, Svevišnju Božansku Osobu." Takve osobe tumače Bhagavad-gītu bez duha služenja Gospodina. Zato ne mogu pravilno razlikovati riječ bhajanti od riječi „worship" (obožavanje).

I dette vers fra Śrīmad-Bhāgavatam bliver ordet bhajanti også brugt. Derfor kan bhajate kun anvendes i forbindelse med Herren, hvorimod ordet “tilbede” kan bruges om halvguderne eller et hvilket som helst andet almindeligt levende væsen. Ordet avajānanti, der forekommer i dette vers i Śrīmad-bhāgavatam, figurerer også i Bhagavad-gītā (9.11). Avajānanti māṁ mūḍhāḥ: “Kun tåber og slyngler nedgør Guddommens Højeste Personlighed, Herren Kṛṣṇa.” Sådanne fjolser påtager sig at skrive kommentarer til Bhagavad-gītā uden en indstilling af tjeneste til Herren. Følgelig kan de ikke kende forskel på ordet bhajanti og ordet “tilbede”.

Vrhunac svih vrsta yoga je bhakti-yoga. Sve druge yoge predstavljaju samo sredstva za dostizanje razine bhakti u bhakti-yogi. Yoga ustvari znači bhakti-yoga. Sve su druge yoge stube koje vode do bhakti-yoge. Put je samospoznaje koji počinje karma-yogom i završava bhakti-yogom dug. Karma-yoga, djelovanje bez želje za plodonosnim rezultatima, predstavlja početak toga puta. Kad osoba koja primjenjuje karma-yogu poveća znanje i odricanje, taj se stadij naziva jñāna-yoga. Kada primjenjujući jñāna-yogu različitim fizičkim procesima poveća meditaciju na Nad-dušu i usredotoči um na Nad-dušu, taj se stadij naziva aṣṭāṅga-yoga, a kada nadiđe aṣṭāṅga-yogu i priđe Svevišnjoj Božanskoj Osobi Kṛṣṇi, taj se stadij naziva bhakti-yoga, vrhunac. Ustvari, bhakti-yoga je krajnji cilj, ali da bismo potanko raščlanili bhakti-yogu moramo shvatiti druge procese yoge. Yogī koji napreduje nalazi se na pravom putu vječne sreće. Onaj tko ostane na određenoj razini i ne napreduje dalje dobiva odgovarajuće ime: karma-yogī, jñāna-yogī, dhyāna-yogī, rāja-yogī, haṭha-yogī itd. Ako netko srećom dostigne razinu bhakti-yoge, smatra se da je nadišao sve ostale procese yoge. Stoga je najviša razina yoge svjesnost Kṛṣṇe, kao što kad govorimo o Himalajama mislimo na najviše planine na svijetu, čiji se najviši vrh, Mount Everest, smatra najvišom točkom.

Kulminationen på al yoga-udøvelse er bhakti-yoga. Alle andre former for yoga er kun måder at nå til niveauet af bhakti i bhakti-yoga på. Yoga betyder i virkeligheden bhakti-yoga. Alle andre yoga-former er skridt på vejen mod det endelige mål, bhakti-yoga. Fra begyndelsen af karma- yoga til kulminationen i bhakti-yoga er der en lang vej til selverkendelse. Karma-yoga uden frugtstræbende resultater er begyndelsen på denne vej. Når karma-yoga tiltager i viden og forsagelse, kaldes dette stadie jñāna-yoga. Når jñāna-yoga tiltager i meditation på Oversjælen gennem forskellige fysiske metoder, og når sindet er fokuseret på Ham, kaldes det aṣṭāṅga-yoga. Og når man har lagt aṣṭāṅga-yoga bag sig og er nået til kulminationspunktet, Guddommens Højeste Personlighed, kaldes det bhakti-yoga. I virkeligheden er bhakti-yoga det endelige mål, men for nærmere at kunne analysere bhakti-yoga, må man forstå disse andre yogaer. Den progressive yogī befinder sig således på den sande vej mod en evig lykkelig skæbne. Den, der stagnerer på et bestemt punkt og ikke gør videre fremskridt derfra, betegnes ved det pågældende navn: karma- yogī, jñāna-yogī eller dhyāna-yogī, rāja-yogī, haṭha-yogī osv. Hvis man er så heldig at komme til stadiet af bhakti-yoga, må det forstås, at man har lagt alle andre yoga-former bag sig. At blive Kṛṣṇa-bevidst er derfor det højeste stadie af yoga på samme måde, som når vi taler om Himālaya- bjergene, taler vi om verdens højeste bjerge, blandt hvilke den højeste top, Mont Everest, anses for at være kulminationen.

Zahvaljujući velikoj sreći, osoba dolazi do svjesnosti Kṛṣṇe na putu bhakti-yoge kako bi se utemeljila u pravom položaju u skladu s vedskim uputama. Uzorit yogī usmjerava svoju pozornost na Kṛṣṇu, zvanog Śyāmasundara, čija prekrasna put nalikuje boji oblaka, čije je lotosoliko lice sjajno poput sunca, čija odjeća blista od dragulja i čije je tijelo ovjenčano cvijećem. Njegov blistavi tjelesni sjaj zvan brahmajyoti obasjava sve. On se inkarnira u različitim oblicima kao što su Rāma, Nṛsiṁha, Varāha i Kṛṣṇa, Svevišnja Božanska Osoba, i silazi u obliku ljudskoga bića, kao sin majke Yaśode, poznat kao Kṛṣṇa, Govinda i Vāsudeva. Savršeno je dijete, muž, prijatelj i gospodar i pun je sveg obilja i transcendentalnih odlika. Onaj tko je uvijek potpuno svjestan tih Gospodinovih obilježja smatra se najvišim yogījem.

Det er ved det største lykketræf, at man kommer til Kṛṣṇa-bevidsthed på bhakti-yoga-vejen og bliver velsitueret i overensstemmelse med de vediske retningslinier. Den ideelle yogī koncentrerer sin opmærksomhed om Kṛṣṇa, der også kaldes Śyāmasundara, der har den samme smukke farve som en sky, og hvis lotuslignende ansigt er strålende som Solen, hvis klædedragt stråler af juveler, og hvis krop er udsmykket med en blomsterkrans. Hans pragtfulde glans, der kaldes brahmajyoti, oplyser alle retninger. Han inkarnerer Sig i forskellige skikkelser som Rāma, Nṛsiṁha, Varāha og Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed, Han nedstiger som menneske i form af Moder Yaśodās søn, og Han kaldes Kṛṣṇa, Govinda og Vāsudeva. Han er det perfekte barn, den perfekte ægtemand, ven og Herre, og Han er fuld af alle overdådigheder og transcendentale egenskaber. Hvis man forbliver helt bevidst om disse Herrens træk, anses man for at være den største yogī.

Ta razina najvišeg savršenstva yoge može se dostići samo bhakti-yogom. To potvrđuju svi vedski spisi:

Som bekræftet i hele den vediske litteratur kan dette stadie af den højeste fuldkommenhed i yoga kun opnås gennem bhakti-yoga:

yasya deve parā bhaktir
yathā deve tathā gurau
tasyaite kathitā hy arthāḥ
prakāśante mahātmanaḥ

„Samo onim velikim dušama koje imaju nepokolebljivu vjeru u Gospodina i duhovnog učitelja samim se tim razotkriva sav smisao vedskoga znanja." (Śvetāśvatara Upaniṣada 6.23)

“Kun for de store sjæle, der har ubetinget tro på både Herren og den åndelige mester, bliver hele betydningen af den vediske viden automatisk åbenbaret.” (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.23)

Bhaktir asya bhajanaṁ tad ihāmutropādhi-nairāsyenāmuṣmin manaḥ-kalpanam, etad eva naiṣkarmyam. „Bhakti je predano služenje Gospodina bez želja za materijalnom dobiti, u ovom ili sljedećem životu. Lišena takvih sklonosti, osoba treba svoj um potpuno usredotočiti na Svevišnjega. To je svrha naiṣkarmye." (Gopāla-tāpanī Upaniṣada 1.15)

Bhaktir asya bhajanam, tad ihāmutropādhi-nairāsyenāmuṣmin manaḥ-kalpanam, etad eva ca naiṣkarmyam. “Bhakti betyder hengiven tjeneste til Herren uden noget ønske om materiel vinding i hverken dette liv eller det næste. Blottet for sådanne tilbøjeligheder skal man fuldstændigt absorbere sit sind i den Højeste. Det er formålet med naiṣkarmya.” (Gopāla-tāpanī Upaniṣad 1.15)

To su neki od načina primjene bhakti, svjesnosti Kṛṣṇe, najviše, savršene razine yoge.

Dette er nogle af måderne, hvorpå man kan udføre bhakti eller Kṛṣṇa-bevidsthed, yoga-systemets højeste fuldendte stadie.

Tako se završavaju Bhaktivedantina tumačenja šestoga poglavlja Śrīmad Bhagavad-gīte pod naslovom „Dhyāna-yoga".

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 6. kapitel, Dhyāna-yoga.