Skip to main content

TEXT 40

TEXT 40

Texto

Tekst

indriyāṇi mano buddhir
asyādhiṣṭhānam ucyate
etair vimohayaty eṣa
jñānam āvṛtya dehinam
indriyāṇi mano buddhir
asyādhiṣṭhānam ucyate
etair vimohayaty eṣa
jñānam āvṛtya dehinam

Palabra por palabra

Synonyms

indriyāṇi — los sentidos; manaḥ — la mente; buddhiḥ — la inteligencia; asya — de esta lujuria; adhiṣṭhānam — lugar de asiento; ucyate — se denomina; etaiḥ — por todos éstos; vimohayati — confunde; eṣaḥ — esa lujuria; jñānam — conocimiento; āvṛtya — cubriendo; dehinam — del encarnado.

indriyāṇi — sanserne; manaḥ — sindet; buddhiḥ — intelligensen; asya — for dette begær; adhiṣṭhānam — sædet; ucyate — kaldes; etaiḥ — gennem alle disse; vimohayati — forvirrer; eṣaḥ — dette begær; jñānam — viden; āvṛtya — idet det tilslører; dehinam — den legemliggjorte.

Traducción

Translation

Los sentidos, la mente y la inteligencia son los lugares de asiento de esa lujuria, a través de los cuales ella cubre el verdadero conocimiento de la entidad viviente y la confunde.

Sanserne, sindet og intelligensen er sædet for dette begær. Igennem disse tilslører begæret det levende væsens virkelige viden og forvirrer ham.

Significado

Purport

El enemigo ha ocupado diferentes posiciones estratégicas en el cuerpo del alma condicionada, y, por consiguiente, el Señor Kṛṣṇa señala esos lugares, para que aquel que quiera conquistar al enemigo pueda saber dónde encontrarlo. La mente es el centro de todas las actividades de los sentidos, y de ahí que cuando oímos hablar de los objetos de los sentidos, por lo regular la mente se vuelve la fuente de todas las ideas de la complacencia sensual; y, como resultado de ello, la mente y los sentidos se convierten en los depósitos de la lujuria. Luego, el departamento de la inteligencia se vuelve la capital de esas propensiones lujuriosas. La inteligencia es el vecino inmediato del alma espiritual. La inteligencia lujuriosa influye en el alma espiritual para que adquiera el ego falso y se identifique con la materia y, por ende, con la mente y los sentidos. El alma espiritual se vuelve adicta a disfrutar de los sentidos materiales, y confunde esto con la verdadera felicidad. Esa falsa identificación del alma espiritual se explica muy bien en el Śrīmad-Bhāgavatam (10.84.13):

FORKLARING: Fjenden har indtaget forskellige strategiske positioner i kroppen hos den betingede sjæl, og derfor giver Herren Kṛṣṇa os et vink om de steder, så den, der gerne vil besejre fjenden, kan vide, hvor de er. Sindet er midtpunktet for alle sansernes aktiviteter, og når vi hører om sanseobjekter, bliver sindet derfor generelt fyldt med alle mulige ideer om sansenydelse. Som resultat bliver sindet og sanserne gemmesteder for begær. Dernæst bliver intelligensen hovedsædet for disse lystne tilbøjeligheder. Intelligensen er den åndelige sjæls nærmeste nabo. En lysten intelligens ansporer den åndelige sjæl til at tilegne sig det falske ego og identificere sig med materie og dermed med sindet og sanserne. Den åndelige sjæl bliver forfalden til at nyde de materielle sanser og forveksler dette med virkelig lykke. Den åndelige sjæls falske identifikation bliver glimrende forklaret i Śrīmad-Bhāgavatam (10.84.13):

yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke
sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhīḥ
yat-tīrtha-buddhiḥ salile na karhicij
janeṣv abhijñeṣu sa eva go-kharaḥ
yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke
sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhīḥ
yat-tīrtha-buddhiḥ salile na karhicij
janeṣv abhijñeṣu sa eva go-kharaḥ

«Un ser humano que identifica su ser con este cuerpo hecho de tres elementos, que considera que los subproductos del cuerpo son sus familiares, que considera venerable la tierra en la que nació, y que va al lugar de peregrinaje simplemente para darse un baño y no para reunirse con los hombres de conocimiento trascendental que allí se encuentran, debe tenerse por un asno o una vaca».

“Et menneske, der identificerer kroppen, der består af tre elementer, med sit selv, som betragter kroppens biprodukter som sine slægtninge, som anser sit fædreland for tilbedelsesværdigt, og som besøger et pilgrimssted for at bade i stedet for at opsøge mennesker med transcendental viden, er ikke bedre end et æsel eller en ko.”