TEXT 15

Text

Tekst

mām upetya punar janma
duḥkhālayam aśāśvatam
nāpnuvanti mahātmānaḥ
saṁsiddhiṁ paramāṁ gatāḥ

Synonyms

mām — Mich; upetya — erreichend; punaḥ — wieder; janma — Geburt; duḥkha-ālayam — Ort der Leiden; aśāśvatam — zeitweilig; na — niemals; āpnuvanti — erreichen; mahā-ātmānaḥ — die großen Seelen; saṁsiddhim — Vollkommenheit; paramām — die höchste; gatāḥ — erreicht habend.

mām — Mig; upetya — efter at have opnået; punaḥ — igen; janma — fødsel; duḥkha-ālayam — det lidelsesfyldte sted; aśāśvatam — midlertidige; na — aldrig; āpnuvanti — opnår; mahā-ātmānaḥ — de store sjæle; saṁsiddhim — fuldkommenhed; paramām — højeste; gatāḥ — idet de har opnået.

Translation

Nachdem die großen Seelen, die hingegebenen yogīs, Mich erreicht haben, kehren sie nie wieder in diese zeitweilige Welt zurück, die voller Leiden ist, denn sie haben die höchste Vollkommenheit erreicht.

Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogīer i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden, der er fuld af lidelse, for de har opnået den højeste fuldkommenhed.

Purport

ERLÄUTERUNG: Da die zeitweilige materielle Welt ein Ort der Leiden ist, wo sich Geburt, Alter, Krankheit und Tod wiederholen, ist es natürlich, daß derjenige, der die höchste Vollkommenheit erreicht hat und zum höchsten Planeten, Kṛṣṇaloka, Goloka Vṛndāvana, gelangt, nicht mehr den Wunsch hat zurückzukehren. Die vedischen Schriften bezeichnen den höchsten Planeten als avyakta und akṣara und als paramā gati; mit anderen Worten, dieser Planet liegt jenseits unserer materiellen Sicht, und er ist unerklärlich, aber er ist das höchste Ziel, der Bestimmungsort der mahātmās (der großen Seelen). Die mahātmās empfangen von den selbstverwirklichten Gottgeweihten transzendentale Botschaften, und auf diese Weise entwickeln sie allmählich hingebungsvollen Dienst im Kṛṣṇa-Bewußtsein und vertiefen sich so sehr in den transzendentalen Dienst, daß sie nicht mehr danach streben, auf einen der materiellen Planeten erhoben zu werden, ja sie wollen nicht einmal auf einen spirituellen Planeten erhoben werden. Sie wünschen sich ausschließlich Kṛṣṇa und Kṛṣṇas Gemeinschaft, und sonst nichts. Das ist die höchste Vollkommenheit des Lebens. Dieser Vers bezieht sich insbesondere auf die Persönlichkeitsanhänger, die Geweihten des Höchsten Herrn, Kṛṣṇa. Diese Gottgeweihten im Kṛṣṇa-Bewußtsein erreichen die höchste Vollkommenheit. Mit anderen Worten, sie sind die höchsten Seelen.

FORKLARING: Eftersom denne midlertidige materielle verden er fuld af lidelserne fra fødsel, alderdom, sygdom og død, har den, der opnår den højeste fuldkommenhed og kommer til den højeste planet, Kṛṣṇaloka eller Goloka Vṛndāvana, naturligvis ingen lyst til at vende tilbage hertil. Den højeste planet bliver beskrevet i Bhagavad-gītā som avyaktaḥ, akṣaraḥ og paramāṁ gatim. Den planet befinder sig med andre ord uden for vort materielle synsfelt, og den er uforklarlig, men den er ikke desto mindre det højeste mål, mahātmāerne, de store sjæles, destination. Mahātmāerne får transcendental viden fra de realiserede hengivne og udvikler således gradvist hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed, hvorved de bliver så optaget af transcendental tjeneste, at de ikke længere ønsker at blive ophøjet til nogen materiel planet eller tilmed at blive overført til nogen åndelig planet. De ønsker kun Kṛṣṇa og at være sammen med Kṛṣṇa og intet andet. Det er livets højeste fuldkommenhed. Dette vers nævner især den Højeste Herre, Kṛṣṇas, personalistiske hengivne. Disse Kṛṣṇa-bevidste hengivne opnår den højeste fuldkommenhed i livet. De er med andre ord de største sjæle.