Skip to main content
Bibliothek » Bhagavad-gītā wie sie ist » ZWEITES KAPITEL

TEXT 32

TEXT 32

Text

Tekst

yadṛcchayā copapannaṁ
svarga-dvāram apāvṛtam
sukhinaḥ kṣatriyāḥ pārtha
labhante yuddham īdṛśam
yadṛcchayā copapannaṁ
svarga-dvāram apāvṛtam
sukhinaḥ kṣatriyāḥ pārtha
labhante yuddham īdṛśam

Synonyms

Synonyms

yadṛcchayā — von sich aus; ca — auch; upapannam — gekommen zu; svarga — der himmlischen Planeten; dvāram — Tor; apāvṛtam — weit offen; sukhinaḥ — sehr glücklich; kṣatriyāḥ — die Mitglieder des königlichen Standes; pārtha — o Sohn Pṛthās; labhante — erreichen; yuddham — Krieg; īdṛśam — wie dieser.

yadṛcchayā — af sig selv; ca — også; upapannam — kommet til; svarga — de himmelske planeters; dvāram — dør; apāvṛtam — vidt åben; sukhinaḥ — meget lykkelige; kṣatriyāḥ — medlemmerne af den kongelige orden; pārtha — O Pṛthās søn; labhante — opnår; yuddham — krig; īdṛśam — sådan en.

Translation

Translation

O Pārtha, glücklich sind die kṣatriyas, denen sich unverhofft solche Gelegenheiten zum Kampf bieten, da ihnen dadurch die Tore zu den himmlischen Planeten geöffnet werden.

O Pārtha, lykkelige er de kṣatriyaer, til hvem sådanne muligheder for kamp kommer af sig selv og åbner døren for dem til de himmelske planeter.

Purport

Purport

ERLÄUTERUNG: Als höchster Lehrer der Welt verurteilt Śrī Kṛṣṇa die Haltung Arjunas, der sagte: „Ich sehe in diesem Kampf nichts Gutes. Ewiger Aufenthalt in der Hölle wird die Folge sein.“ Solche Äußerungen Arjunas waren nur auf Unwissenheit zurückzuführen. Er wollte bei der Erfüllung seiner ihm zugeordneten Pflicht gewaltlos werden. Auf dem Schlachtfeld zu stehen und gewaltlos zu werden ist die Philosophie der Narren. In der Parāśara-smṛti, den religiösen Gesetzen, die von Parāśara, dem großen Weisen und dem Vater Vyāsadevas, verfaßt wurden, heißt es:

FORKLARING: Som verdens største lærer fordømmer Herren Kṛṣṇa Arjunas indstilling, da denne sagde: “Jeg ser intet godt komme ud af dette slag. Det vil medføre et evigt liv i helvede.” Sådanne udtalelser fra Arjuna skyldtes ene og alene uvidenhed, for han ville være ikke-voldelig under udførelsen af sin givne pligt. At en kṣatriya skulle kunne indfinde sig på slagmarken og være ikke-voldelig, er en filosofi for tåber. I Parāśara-smṛti (1.61), de religiøse regler, der blev nedfældet af Parāśara, den store vismand og far til Vyāsadeva, står der:

kṣatriyo hi prajā rakṣan
śastra-pāṇiḥ pradaṇḍayan
nirjitya para-sainyādi
kṣitiṁ dharmeṇa pālayet
kṣatriyo hi prajā rakṣan
śastra-pāṇiḥ pradaṇḍayan
nirjitya para-sainyādi
kṣitiṁ dharmeṇa pālayet

„Es ist die Pflicht des kṣatriya, die Bürger vor allen auftretenden Schwierigkeiten zu schützen, und aus diesem Grund muß er in manchen Fällen Gewalt anwenden, um Gesetz und Ordnung aufrechtzuerhalten. Daher hat er die Pflicht, die Soldaten feindlicher Könige zu besiegen, um dann auf der Grundlage religiöser Pflichten die Welt zu regieren.“

“Kṣatriyaens pligt er at beskytte borgerne mod enhver form for vanskelighed, og af den grund må han i de rette tilfælde anvende vold for at opretholde lov og orden. Derfor skal han besejre fjendtlige kongers soldater, og således bør han herske over verden med religiøse principper i hånden.”

Wenn man alle Gesichtspunkte in Betracht zieht, hatte Arjuna keinen Grund, sich vom Kampf zurückzuziehen. Wenn er seine Feinde besiegte, würde er sich des Königreichs erfreuen können, und wenn er in der Schlacht sterben sollte, würde er auf die himmlischen Planeten erhoben werden, deren Tore ihm weit offenstanden. Zu kämpfen würde ihm also in jedem Fall nützen.

Alt taget i betragtning havde Arjuna ingen grund til at afholde sig fra at kæmpe. Hvis han sejrede over sine fjender, kunne han nyde kongeriget, og hvis han faldt i slaget, ville han blive ophøjet til de himmelske planeter, hvis døre stod vidt åbne for ham. I begge tilfælde ville det være til hans fordel at kæmpe.