TEXT 12

STIH 12

Tekst

sarva-dvārāṇi saṁyamya
mano hṛdi nirudhya ca
mūrdhny ādhāyātmanaḥ prāṇam
āsthito yoga-dhāraṇām

Synonyms

sarva-dvārāṇi — alle kroppens døre; saṁyamya — efter at have behersket; manaḥ — sindet; hṛdi — i hjertet; nirudhya — efter at have indesluttet; ca — også; mūrdhni — på hovedet; ādhāya — efter at have fæstnet; ātmanaḥ — sjælens; prāṇam — livsluft; āsthitaḥ — er man situeret i; yoga-dhāraṇām — den yogiske situation.

sarva-dvārāṇi – sve otvore na tijelu; saṁyamya – nadzirući; manaḥ – um; hṛdi – u srcu; nirudhya – ograničavajući; ca – također; mūrdhni – na glavi; ādhāya – usredotočujući; ātmanaḥ – duša; prāṇam – životni zrak; āsthitaḥ – utemeljena; yoga-dhāraṇām – u yogi.

Translation

At være situeret i yoga betyder at være utilknyttet til alle sanselige aktiviteter. Når man lukker alle sansernes døre og fokuserer sindet på hjertet og fæstner livsluften i toppen af hovedet, etablerer man sig selv i yoga.

Yogī se odriče svih osjetilnih djelatnosti. Zatvarajući sva vrata osjetila i usredotočujući um na srce, uzdigavši životni zrak do vrha glave, utemeljuje se u yogi.

Purport

FORKLARING: For at udføre yoga som her foreslået må man først lukke dørene til al sanselig nydelse. Denne praksis kaldes pratyāhāra eller tilbagetrækning af sanserne fra sanseobjekterne. De kundskabsindhentende sanseorganer, dvs. øjne, ører, næse, tunge og følesans, skal beherskes fuldstændigt og må ikke få lov til at engagere sig i selvtilfredsstillelse. På den måde fokuserer man sindet på Oversjælen i hjertet og løfter livskraften op til issen. I kapitel 6 beskrives denne proces detaljeret. Men som før nævnt er den metode ikke praktisk i denne tidsalder. Den bedste metode er Kṛṣṇa-bevidsthed. Hvis man altid er i stand til at fæstne sindet på Kṛṣṇa i hengiven tjeneste, er det meget let for én at forblive i en uforstyrret transcendental trance (samādhi).

SMISAO: Da bi slijedila proces yoge preporučen u ovom stihu, osoba najprije mora zatvoriti vrata svega osjetilnog uživanja. To se naziva pratyāhāra ili povlačenje osjetila od predmeta osjetila. Treba potpuno vladati osjetilnim organima za stjecanje znanja – očima, ušima, nosom, jezikom i dodirom – i ne smije im dopustiti da budu zaokupljeni zadovoljavanjem osjetila. Tako može usredotočiti um na Nad-dušu u srcu, a životnu silu uzdići do vrha glave. Taj je proces bio potanko opisan u šestom poglavlju, ali kao što je već bilo spomenuto, u ovom dobu nije praktičan. Najbolji je proces svjesnost Kṛṣṇe. Ako možemo uvijek misliti na Kṛṣṇu u predanom služenju, veoma lako možemo ostati u neuznemirenu transcendentalnom transu, samādhiju.