TEXT 19

VERZ 19

Tekst

Besedilo

ihaiva tair jitaḥ sargo
yeṣāṁ sāmye sthitaṁ manaḥ
nirdoṣaṁ hi samaṁ brahma
tasmād brahmaṇi te sthitāḥ

Synonyms

iha — i dette liv; eva — afgjort; taiḥ — af dem; jitaḥ — besejret; sargaḥ — fødsel og død; yeṣām — de, hvis; sāmye — i sindsligevægt; sthitam — placeret; manaḥ — sind; nirdoṣam — fejlfri; hi — sandelig; samam — i lighed med; brahma — den Højeste; tasmāt — derfor; brahmaṇi — i den Højeste; te — de; sthitāḥ — er situeret.

iha – v tem življenju; eva – vsekakor; taiḥ – od njih; jitaḥ – premagana; sargaḥ – rojstvo in smrt; yeṣām – katerih; sāmye – v uravnovešenosti; sthitam – ustaljen; manaḥ – um; nirdoṣam – popolni; hi – vsekakor; samam – v uravnovešenosti; brahma – kakor Vsevišnji; tasmāt – zato; brahmaṇi – v Vsevišnjem; te – oni; sthitāḥ – so.

Translation

De, hvis sind er grundfæstet i balance og sindsligevægt, har allerede sat sig ud over fødslen og dødens betingelser. De er fejlfrie som Brahman og således allerede situeret i Brahman.

Tisti, katerih um je nespremenljiv in nevznemirjen, so že premagali rojstvo in smrt. Popolni so kakor Brahman in so tako že v njem.

Purport

FORKLARING: Sindsligevægt er som nævnt ovenfor tegn på selverkendelse. De, der faktisk har opnået et sådant stadie, må anses for at have sat sig ud over de materielle betingelser, især fødsel og død. Så længe man identificerer sig med denne krop, er man at betragte som en betinget sjæl, men så snart man gennem selverkendelse er blevet ophøjet til stadiet af sindsligevægt, er man befriet fra det betingede liv. Man er med andre ord ikke længere underlagt at skulle tage fødsel i den materielle verden, men kan komme til den åndelige verden efter sin død. Herren er fejlfri, for Han føler hverken tiltrækning eller aversion. Når det levende væsen ligeledes ikke føler tiltrækning eller aversion, bliver han også fejlfri og kvalificeret til at komme til den åndelige verden. Sådanne personer må betragtes som allerede befriede. Deres kendetegn bliver beskrevet i det følgende.

Kot že rečeno, je nevznemirjenost uma odlika človeka, ki je dosegel samospoznanje. Tisti, ki so resnično dosegli to stopnjo, so se že osvobodili materialne pogojenosti in so se torej dvignili nad rojstvo in smrt. Dokler se živo bitje enači s telesom, je pogojeno, kakor hitro doseže samospoznanje in s tem stanje nevznemirjenosti, pa se osvobodi pogojenega življenja. To pomeni, da se mu ni treba več roditi v materialnem svetu, temveč lahko po smrti vstopi v duhovno nebo. Gospod je popoln, saj nikogar ne sovraži in Ga nihče ne privlači. Ko živo bitje do nikogar ne čuti sovraštva in ga nihče ne privlači, prav tako postane popolno in primerno za vstop v duhovno nebo. Take osebe so že osvobojene, njihove značilnosti pa so opisane v naslednjih verzih.