TEXT 19

STIH 19

Tekst

ihaiva tair jitaḥ sargo
yeṣāṁ sāmye sthitaṁ manaḥ
nirdoṣaṁ hi samaṁ brahma
tasmād brahmaṇi te sthitāḥ

Synonyms

iha — i dette liv; eva — afgjort; taiḥ — af dem; jitaḥ — besejret; sargaḥ — fødsel og død; yeṣām — de, hvis; sāmye — i sindsligevægt; sthitam — placeret; manaḥ — sind; nirdoṣam — fejlfri; hi — sandelig; samam — i lighed med; brahma — den Højeste; tasmāt — derfor; brahmaṇi — i den Højeste; te — de; sthitāḥ — er situeret.

iha – u ovom životu; eva – zacijelo; taiḥ – oni; jitaḥ – pobijedili; sargaḥ – rođenje i smrt; yeṣām – čiji; sāmye – u ravnoteži; sthitam – utemeljen; manaḥ – um; nirdoṣam – besprijekorni; hi – zacijelo; samam – u ravnoteži; brahma – kao Svevišnji; tasmāt – stoga; brahmaṇi – u Svevišnjem; te – oni; sthitāḥ – utemeljeni.

Translation

De, hvis sind er grundfæstet i balance og sindsligevægt, har allerede sat sig ud over fødslen og dødens betingelser. De er fejlfrie som Brahman og således allerede situeret i Brahman.

Oni čiji su umovi utemeljeni u viziji jednakosti već su nadvladali stanja rođenja i smrti. Besprijekorni su kao Brahman i stoga su već utemeljeni u Brahmanu.

Purport

FORKLARING: Sindsligevægt er som nævnt ovenfor tegn på selverkendelse. De, der faktisk har opnået et sådant stadie, må anses for at have sat sig ud over de materielle betingelser, især fødsel og død. Så længe man identificerer sig med denne krop, er man at betragte som en betinget sjæl, men så snart man gennem selverkendelse er blevet ophøjet til stadiet af sindsligevægt, er man befriet fra det betingede liv. Man er med andre ord ikke længere underlagt at skulle tage fødsel i den materielle verden, men kan komme til den åndelige verden efter sin død. Herren er fejlfri, for Han føler hverken tiltrækning eller aversion. Når det levende væsen ligeledes ikke føler tiltrækning eller aversion, bliver han også fejlfri og kvalificeret til at komme til den åndelige verden. Sådanne personer må betragtes som allerede befriede. Deres kendetegn bliver beskrevet i det følgende.

SMISAO: Kao što je ovdje opisano, vizija jednakosti znak je samospoznaje. Smatra se da su oni koji su dostigli takvu razinu nadvladali materijalna stanja, osobito rođenje i smrt. Sve dok se netko poistovjećuje s tijelom, smatra se uvjetovanom dušom, ali čim se zahvaljujući spoznaji jastva uzdigne na razinu vizije jednakosti, oslobađa se uvjetovanog života. Drugim riječima, ne mora se više roditi u materijalnom svijetu, već nakon smrti može ući u duhovno nebo. Gospodin je besprijekoran, jer ne osjeća privlačnost ili mržnju. Slično tome, kada se živo biće oslobodi privlačnosti i mržnje postaje besprijekorno i dostojno ulaska u duhovno nebo. Takva se osoba treba smatrati oslobođenom, a njezini će simptomi biti opisani u idućim stihovima.