TEXT 34

STIH 34

Tekst

tad viddhi praṇipātena
paripraśnena sevayā
upadekṣyanti te jñānaṁ
jñāninas tattva-darśinaḥ

Synonyms

tat — den viden om forskellige ofringer; viddhi — prøv at forstå; praṇipātena — ved at henvende dig til en åndelig mester; paripraśnena — gennem ydmyge spørgsmål; sevayā — ved at tjene; upadekṣyanti — de vil indvie; te — dig; jñānam — i viden; jñāninaḥ — de selvrealiserede; tattva — af sandheden; darśinaḥ — seere.

tat – to znanje o različitim žrtvovanjima; viddhi – pokušaj shvatiti; praṇipātena – prilazeći duhovnom učitelju; paripraśnena – ponizno postavljajući pitanja; sevayā – služeći; upadekṣyanti – oni će inicirati; te – tebe; jñānam – u znanje; jñāninaḥ – samospoznati; tattva – istinu; darśinaḥ – koji su vidjeli.

Translation

Forsøg at lære sandheden at kende ved at opsøge en åndelig mester. Udspørg ham ydmygt og tjen ham. De selvrealiserede sjæle kan bibringe dig viden, for de har set sandheden.

Pokušaj saznati istinu prilazeći duhovnom učitelju. Ponizno mu postavljaj pitanja i služi ga. Samospoznate ti duše mogu prenijeti znanje, jer su vidjele istinu.

Purport

FORKLARING: Vejen til åndelig erkendelse er uden tvivl svær. Herren råder os derfor til at opsøge en ægte åndelig mester i discipelrækken fra Herren Selv. Ingen kan være en ægte åndelig mester uden at følge dette princip med discipelrække. Herren er den oprindelige åndelige mester, og en person i discipelrækken kan viderebringe Herrens budskab, som det er, til sin discipel. Ingen kan have åndelig erkendelse ved at opfinde sin egen proces, som det er sædvane blandt tåbelige hyklere. Ifølge Śrīmad-Bhāgavatam (6.3.19), dharmaṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītam: Religionens vej gives direkte af Herren. Derfor kan intellektuelle spekulationer eller tørre argumenter ikke hjælpe én på rette vej, og heller ikke igennem boglige studier på egen hånd kan man gøre fremskridt i åndeligt liv. Man er nødt til at henvende sig til en ægte åndelig mester for at få denne viden. En sådan åndelig mester skal accepteres i fuld overgivelse, og man skal tjene den åndelige mester som en simpel tjener uden falsk prestige. Tilfredsstillelse af den selvrealiserede åndelige mester er hemmeligheden bag fremskridt i åndeligt liv. Spørgsmål og underkastelse udgør den rette kombination, hvis man vil have åndelig forståelse. Uden underkastelse og tjeneste vil ens spørgsmål til den lærde åndelige mester være uden virkning. Man skal kunne bestå den åndelige mesters prøve, og når han ser disciplens oprigtige ønske, velsigner han ham automatisk med ægte åndelig forståelse. I dette vers fordømmes både blind tro og absurde spørgsmål. Ikke blot skal man lytte ydmygt til den åndelige mester, men man må også sørge for at få en klar forståelse fra ham igennem underdanighed, tjeneste og spørgsmål. En ægte åndelig mester er af natur meget venlig mod disciplen. Når eleven derfor er ydmyg og altid parat til at tjene, bliver udvekslingen af viden og spørgsmål perfekt.

SMISAO: Put je duhovne spoznaje nedvojbeno težak i Gospodin nam zato savjetuje da priđemo vjerodostojnu duhovnom učitelju u učeničkom naslijeđu koje potječe od samoga Gospodina. Nitko ne može biti vjerodostojan duhovni učitelj, ako ne slijedi načelo učeničkog naslijeđa. Gospodin je izvorni duhovni učitelj, a osoba u učeničkom naslijeđu može prenijeti svom učeniku Gospodinovu poruku takvu kakva jest. Nitko ne može postati duhovno spoznat izmišljanjem vlastitoga procesa, kao što to obično čine budalasti varalice. Bhāgavatam (6.3.19) kaže – dharmaṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītam: put religije objavljuje sam Gospodin. Stoga umna spekulacija ili suhoparne rasprave ne mogu dovesti osobu do pravoga puta. Neovisnim proučavanjem knjiga znanja ne možemo napredovati u duhovnom životu. Da bismo primili znanje, moramo prići vjerodostojnu duhovnom učitelju. Takva duhovnog učitelja moramo prihvatiti sa stavom potpuna predavanja i služiti ga kao osobni sluga, bez lažna ugleda. Zadovoljstvo samospoznata duhovnog učitelja tajna je uspjeha u duhovnom životu. Pitanja i pokoravanje predstavljaju pravi spoj potreban za duhovno razumijevanje. Bez poniznosti i služenja postavljanje pitanja učenu duhovnom učitelju neće donijeti rezultat. Učenik mora biti sposoban položiti test koji mu postavi duhovni učitelj. Kada duhovni učitelj vidi iskrenu želju učenika, blagoslivlja učenika pravim duhovnim razumijevanjem. U ovom se stihu osuđuju i slijepo slijeđenje i besmislena pitanja. Učenik treba ne samo ponizno slušati duhovnog učitelja, već i steći od njega jasno razumijevanje, ponizno služeći i postavljajući pitanja. Vjerodostojni duhovni učitelj po prirodi je veoma ljubazan prema učeniku. Zato, kada je učenik ponizan i uvijek spreman da ga služi, razmjena znanja i pitanja postaje savršena.