TEXT 11

Tekst

Texte

devān bhāvayatānena
te devā bhāvayantu vaḥ
parasparaṁ bhāvayantaḥ
śreyaḥ param avāpsyatha

Synonyms

devān — halvguderne; bhāvayata — må I behage; anena — med dette (offer); te — de; devāḥ — halvguder; bhāvayantu — må de behage; vaḥ — jer; parasparam — gensidigt; bhāvayantaḥ — idet I behager hinanden; śreyaḥ — velsignelse; param — den højeste; avāpsyatha — I vil opnå.

devān: les devas; bhāvayatā: ayant satisfait; anena: par ce sacrifice; te: ces; devāḥ: devas; bhāvayantu: satisferont; vaḥ: vous; parasparam: mutuellement; bhāvayantaḥ: se satisfaisant les uns les autres; śreyaḥ: la bénédiction; param: suprême; avāpsyatha: vous obtiendrez.

Translation

Når halvguderne finder behag i jeres offergaver, vil de også behage jer, og således vil der igennem samarbejde mellem mennesker og halvguder herske velstand for alle.

Satisfaits par vos sacrifices, les devas, à leur tour, vous satisferont, et de ces échanges mutuels naîtra pour tous la prospérité.

Purport

FORKLARING: Halvguderne er beskikkede administratorer af materielle anliggender. Forsyningen af luft, lys, vand og alle andre velsignelser, der skal til for at opretholde hvert enkelt levende væsens krop og sjæl, er betroet halvguderne, der fungerer som utallige medhjælpere i forskellige dele af Guddommens Højeste Personligheds krop. Deres velbehag eller mangel på samme afhænger af menneskets udførelse af yajñaer. Nogle yajñaer har til hensigt at tilfredsstille særlige halvguder, men selv i disse yajñaer bliver Herren Viṣṇu tilbedt som den vigtigste modtager. Der står også i Bhagavad-gītā (5.29), at Kṛṣṇa Selv er modtageren af alle slags yajñaer (bhoktāraṁ yajña-tapasām). Derfor er hovedformålet med alle yajñaer at tilfredstille yajña-pati. Når disse yajñaer udføres til fuldkommenhed, bliver halvguderne med ansvar for de forskellige forsyningsdepartementer automatisk behaget, og der vil ikke råde mangel på naturressourcer.

On appelle devas les êtres investis de certains pouvoirs pour régir les affaires de l’univers matériel. Leur rôle est de fournir l’air, la lumière, l’eau et tout ce qui est nécessaire au maintien du corps et de l’âme de chaque entité vivante. Innombrables, ils assistent la Personne Suprême dans les diverses parties de Son corps universel. Selon que les hommes leur offrent ou non des sacrifices (yajñas), ils sont satisfaits ou mécontents. Or, même les sacrifices qui sont destinés à les satisfaire ont pour objet d’adoration Viṣṇu, le bénéficiaire ultime. Ce que confirme la Bhagavad-gītā en disant que Kṛṣṇa est en réalité le bénéficiaire de tous les yajñas: bhoktāraṁ yajña-tapasām. Le but ultime de tous les yajñas est donc de plaire au yajña-pati. Quand ils sont parfaitement exécutés, les devas chargés de fournir les divers produits de la nature sont automatiquement satisfaits et pourvoient à tout ce dont les hommes ont besoin.

At udføre yajñaer har mange sideeffekter og leder yderst set til befrielse fra materiel trældom. Ved at udføre yajñaer bliver alle ens handlinger renset, som det bekræftes i Vedaerne (Chāndogya Upaniṣad 7.26.2): āhāra-śuddhau sattva-śuddhiḥ, sattva-śuddhau dhruvā smṛtiḥ, smṛti-lambhe sarva-granthīnāṁ vipramokṣaḥ. Gennem udførelse af yajña bliver ens fødevarer helliggjorte eller konsekrerede, og når man spiser konsekreret mad, bliver hele ens tilværelse renset. Når ens tilværelse bliver renset, renses de finere hukommelsesvæv, og når hukommelsen er blevet renset, kan man begynde at tænke på vejen til befrielse, hvilket alt sammen fører til Kṛṣṇa-bevidsthed, der er den store mangel i det nuværende samfund.

Les yajñas apportent donc toutes sortes de bienfaits secondaires, et en dernier lieu, nous conduisent hors des chaînes de la matière. Grâce à ces yajñas, nous purifions nos actes, ainsi que l’indiquent les Védas: āhāra-śuddhau sattva-śuddhiḥ sattva-śuddhau dhruvā smṛtiḥ smṛti-lambhe sarva-granthīnāṁ vipramokṣaḥ. Par le yajña, notre nourriture devient sanctifiée et, par le simple fait de manger, notre existence se purifie. Grâce à cette purification, les tissus subtils de la mémoire se sanctifient, et ainsi, on en vient à penser à s’engager sur la voie de la libération. Ces éléments réunis mènent à la conscience de Kṛṣṇa, dont la société actuelle a grand besoin.