TEXT 72

STIH 72

Tekst

eṣā brāhmī sthitiḥ pārtha
naināṁ prāpya vimuhyati
sthitvāsyām anta-kāle ’pi
brahma-nirvāṇam ṛcchati

Synonyms

eṣā — dette er; brāhmī — den åndelige; sthitiḥ — situation; pārtha — O Pṛthās søn; na — aldrig; enām — denne; prāpya — idet man opnår; vimuhyati — man er forvirret; sthitvā — idet man befinder sig; asyām — i denne; anta-kāle — ved livets slutning; api — også; brahma-nirvāṇam — Guds åndelige rige; ṛcchati — kommer man til.

eṣā – taj; brāhmī – duhovni; sthitiḥ – položaj; pārtha – o Pṛthin sine; na – nikada; enām – taj; prāpya – dostižući; vimuhyati – zbunjen; sthitvā – utemeljen; asyām – tako; anta-kāle – na kraju života; api – također; brahma-nirvāṇam – duhovno Božje Carstvo; ṛcchati – dostiže.

Translation

Dette er vejen til det åndelige og guddommelige liv. Den, der opnår dette, vil ikke længere være i vildrede. Hvis man er situeret således selv i dødsøjeblikket, kan man komme til Guds rige.

To je duhovni, božanski život. Onaj tko ga dostigne više nije zbunjen. Ako ostane utemeljen u njemu čak i u trenutku smrti, može ući u Božje Carstvo.

Purport

FORKLARING: Man kan opnå Kṛṣṇa-bevidsthed eller guddommeligt liv med det samme i løbet af et sekund, eller også opnår man ikke en sådan tilstand i livet selv efter millioner af liv. Det er kun et spørgsmål om at forstå og acceptere denne kendsgerning. Khaṭvāṅga Mahārāja opnåede denne tilstand i livet blot få minutter før sin død ved at overgive sig til Kṛṣṇa. Nirvāṇa betyder at gøre en ende på den materialistiske tilværelse. Ifølge buddhistisk filosofi er der kun tomhed tilbage efter afslutningen på dette materielle liv, men Bhagavad-gītā lærer os noget andet. Virkeligt liv begynder efter ophøret på dette materielle liv. For den grove materialist er det tilstrækkeligt at vide, at man bliver nødt til at gøre en ende på denne materialistiske levemåde, men for åndeligt avancerede personer er der et andet liv efter det materialistiske liv. Hvis man er så heldig at blive Kṛṣṇa-bevidst før afslutningen på dette liv, opnår man omgående brahma-nirvāṇa-stadiet. Der er ingen forskel på Guds rige og Herrens hengivne tjeneste. Eftersom de begge er på det absolutte plan, er det at være engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste det samme som at have opnået det åndelige rige. I den materielle verden handles der med sansetilfredsstillelse for øje, imens der i den åndelige verden er Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter. Hvis man opnår Kṛṣṇa- bevidsthed selv i dette liv, opnår man øjeblikkeligt Brahman, og den, der er i Kṛṣṇa-bevidsthed, er helt sikkert allerede kommet til Guds rige.

SMISAO: Svjesnost Kṛṣṇe ili božanski život može se dostići odmah, u trenu – ili se ne mora dostići čak ni nakon mnogo milijuna života. Riječ je samo o razumijevanju i prihvaćanju istine. Khaṭvāṅga Mahārāja je dostigao to stanje života samo nekoliko minuta prije svoje smrti predavši se Kṛṣṇi. Nirvāṇa predstavlja okončanje materijalističkog života. Prema budističkoj filozofiji nakon materijalnog života postoji samo praznina, ali Bhagavad-gītā uči drugačije. Pravi život počinje nakon materijalnog života. Grubi materijalisti zadovoljavaju se znanjem da moraju okončati ovaj materijalistički način života, ali za duhovno napredne osobe nakon materijalističkog života postoji drugi život. Ako osoba srećom postane svjesna Kṛṣṇe prije kraja ovoga života, odmah dostiže razinu brahma-nirvāṇe. Nema razlike između Božjeg Carstva i predana služenja Gospodina. Budući da su oba na apsolutnoj razini, transcendentalno služiti Gospodina s ljubavlju znači dostići duhovno carstvo. U materijalnom se svijetu djelovanje temelji na zadovoljavanju osjetila, a u duhovnom svijetu na svjesnosti Kṛṣṇe. Dostići svjesnost Kṛṣṇe čak i za ovoga života znači odmah dostići Brahman. Onaj tko je utemeljen u svjesnosti Kṛṣṇe nedvojbeno je već ušao u Božje Carstvo.

Brahman er det stik modsatte af materie. Brāhmī sthitiḥ betyder derfor “ikke på niveauet af materielle aktiviteter”. Herrens hengivne tjeneste accepteres som det befriede stadie i Bhagavad-gītā (14.26): sa guṇān samatītyaitān, brahma-bhūyāya kalpate. Derfor er brāhmī sthitiḥ befrielse fra materiel trældom.

Brahman je suprotnost materiji. Stoga brāhmī sthiti znači „ne na razini materijalnih djelatnosti". U Bhagavad-gīti predano se služenje Gospodina prihvaća kao stadij oslobođenja (sa guṇān samatītyaitān brahma-bhūyāya kalpate). Stoga brāhmī sthiti predstavlja oslobođenje od materijalnog ropstva.

Śrīla Bhaktivinoda Ṭhākura har sammenfattet Bhagavad-gītās kapitel 2 som en gennemgang af hele tekstens indhold. Emnerne i Bhagavad- gītā er karma-yoga, jñāna-yoga og bhakti-yoga. I kapitel 2 er karma-yoga og jñāna-yoga blevet nærmere omtalt, og vi har også fået et glimt af bhakti-yoga, hvilket giver os et overblik over teksten som helhed.

Śrīla Bhaktivinoda Ṭhākura objašnjava da ovo poglavlje Bhagavad-gīte predstavlja sažeti pregled čitavog djela. U Bhagavad-gīti su opisane karma-yoga, jñāna-yoga i bhakti-yoga. Ovo poglavlje obrađuje karma-yogu i jñāna-yogu te u kratkim crtama bhakti-yogu i stoga predstavlja pregled čitavog djela.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 2. kapitel, Sammenfatning af Bhagavad-gītās indhold.

Tako se završavaju Bhaktivedantina tumačenja drugoga poglavlja Śrīmad Bhagavad-gīte pod naslovom „Sažet pregled sadržaja Gīte".