Skip to main content

TEXT 34

TEXT 34

Tekst

Texto

mṛtyuḥ sarva-haraś cāham
udbhavaś ca bhaviṣyatām
kīrtiḥ śrīr vāk ca nārīṇāṁ
smṛtir medhā dhṛtiḥ kṣamā
mṛtyuḥ sarva-haraś cāham
udbhavaś ca bhaviṣyatām
kīrtiḥ śrīr vāk ca nārīṇāṁ
smṛtir medhā dhṛtiḥ kṣamā

Synonyms

Palabra por palabra

mṛtyuḥ — død; sarva-haraḥ — den altfortærende; ca — også; aham — Jeg er; udbhavaḥ — skabelse; ca — også; bhaviṣyatām — af fremtidige manifestationer; kīrtiḥ — berømmelse; śrīḥ — rigdom eller skønhed; vāk — veltalenhed; ca — også; nārīṇām — blandt kvinder; smṛtiḥ — hukommelse; medhā — intelligens; dhṛtiḥ — urokkelighed; kṣamā — tålmodighed.

mṛtyuḥ — la muerte; sarva-haraḥ — que todo lo devora; ca — también; aham — Yo soy; udbhavaḥ — generación; ca — también; bhaviṣyatām — de las manifestaciones futuras; kīrtiḥ — fama; śrīḥ — opulencia o belleza; vāk — la manera fina de hablar; ca — también; nārīṇāṁ — de las mujeres; smṛtiḥ — memoria; medhā — inteligencia; dhṛtiḥ — firmeza; kṣamā — paciencia.

Translation

Traducción

Jeg er den altfortærende død, og Jeg er det skabende princip bag alt, der endnu skal komme. Blandt kvinder er Jeg berømmelse, lykke, veltalenhed, hukommelse, intelligens, standhaftighed og tålmodighed.

Yo soy la muerte que todo lo devora, y soy el principio generador de todo lo que está por existir. Entre las mujeres, Yo soy la fama, la fortuna, la manera fina de hablar, la memoria, la inteligencia, la constancia y la paciencia.

Purport

Significado

FORKLARING: I samme øjeblik et menneske bliver født, begynder det at dø for hvert øjeblik. Hvert eneste øjeblik sluger døden således alle levende væsener, men det sidste slag kalder vi for døden. Den død er Kṛṣṇa. Hvad angår den fremtidige udvikling, gennemgår alle levende væsener seks grundlæggende forandringer. De fødes, de vokser, de forbliver i nogen tid, de formerer sig, de sygner hen, og til sidst forsvinder de. Forløsningen fra moderlivet er den første af disse forandringer, og den er Kṛṣṇa. Den første forløsning er begyndelsen til alle fremtidige aktiviteter.

Cuando un hombre nace, muere a cada momento. Así pues, la muerte está devorando a cada entidad viviente en todo momento, pero el último golpe se denomina la muerte misma. Esa muerte es Kṛṣṇa. En lo que respecta al desarrollo futuro, todas las entidades vivientes pasan por seis cambios básicos. Nacen, crecen, permanecen por algún tiempo, se reproducen, decaen y, finalmente, se desvanecen. De estos cambios, el primero es el parto, y eso es Kṛṣṇa. La generación inicial es el principio de todas las actividades futuras.

De syv egenskaber, der nævnes her – berømmelse, lykke, veltalenhed, hukommelse, intelligens, standhaftighed og tålmodighed – anses for at være feminine. Hvis en person besidder dem alle eller nogle af dem, bliver han glorværdig. Hvis man er berømt som et retfærdigt menneske, gør det én glorværdig. Sanskrit er et perfekt sprog og dermed meget gloriøst. Hvis man efter at have studeret et emne kan huske det, er man begavet med en god hukommelse eller smṛti. Og evnen til ikke bare at læse mange bøger om forskellige ting, men også at forstå dem og bruge dem, når det er påkrævet, kaldes intelligens (medhā), en anden god egenskab. Evnen til at overvinde ustadighed eller uligevægt kaldes standhaftighed (dhṛti). Og når man er fuldt ud kvalificeret, men alligevel mild og ydmyg, og når man kan bevare sin ligevægt i både sorg og lykkelig ekstase, besidder man den gode egenskab, der kaldes tålmodighed (kṣamā).

Las siete opulencias enumeradas —la fama, la fortuna, la manera fina de hablar, la memoria, la inteligencia, la firmeza y la paciencia— se consideran femeninas. Si una persona las posee todas o posee algunas de ellas, se vuelve gloriosa. Si un hombre es famoso como persona virtuosa, eso lo vuelve glorioso. El sánscrito es un idioma perfecto y, en consecuencia, es muy glorioso. Si después de estudiar algo uno puede recordarlo, está dotado de una buena memoria, o smṛti. Y la habilidad de no solo poder leer muchos libros acerca de diferentes temas, pero de poder entenderlos y aplicarlos cuando es necesario, se denomina inteligencia (medhā), que es otra opulencia. La habilidad de vencer la inestabilidad se denomina firmeza o constancia (dhṛti). Y cuando se es una persona totalmente capacitada y, sin embargo, se es humilde y manso, y cuando uno es capaz de mantener su equilibrio tanto en la tristeza como en el éxtasis de la alegría, se tiene la opulencia llamada paciencia (kṣamā).