TEXT 34

Tekst

Texte

mṛtyuḥ sarva-haraś cāham
udbhavaś ca bhaviṣyatām
kīrtiḥ śrīr vāk ca nārīṇāṁ
smṛtir medhā dhṛtiḥ kṣamā

Synonyms

mṛtyuḥ — død; sarva-haraḥ — den altfortærende; ca — også; aham — Jeg er; udbhavaḥ — skabelse; ca — også; bhaviṣyatām — af fremtidige manifestationer; kīrtiḥ — berømmelse; śrīḥ — rigdom eller skønhed; vāk — veltalenhed; ca — også; nārīṇām — blandt kvinder; smṛtiḥ — hukommelse; medhā — intelligens; dhṛtiḥ — urokkelighed; kṣamā — tålmodighed.

mṛtyuḥ: la mort; sarva-haraḥ: qui dévore tout; ca: aussi; aham: Je suis; udbhavaḥ: le principe générateur; ca: aussi; bhaviṣyatām: des manifestations futures; kīrtiḥ: le renom; śrīḥ: l’opulence ou la beauté; vāk: le beau langage; ca: aussi; nārīṇām: des femmes; smṛtiḥ: la mémoire; medhā: l’intelligence; dhṛtiḥ: la constance; kṣamā: la patience.

Translation

Jeg er den altfortærende død, og Jeg er det skabende princip bag alt, der endnu skal komme. Blandt kvinder er Jeg berømmelse, lykke, veltalenhed, hukommelse, intelligens, standhaftighed og tålmodighed.

Je suis la mort qui tout dévore et le principe générateur des choses à venir. D’entre les femmes, Je suis la renommée, la fortune, le beau langage, la mémoire, l’intelligence, la constance et la patience.

Purport

FORKLARING: I samme øjeblik et menneske bliver født, begynder det at dø for hvert øjeblik. Hvert eneste øjeblik sluger døden således alle levende væsener, men det sidste slag kalder vi for døden. Den død er Kṛṣṇa. Hvad angår den fremtidige udvikling, gennemgår alle levende væsener seks grundlæggende forandringer. De fødes, de vokser, de forbliver i nogen tid, de formerer sig, de sygner hen, og til sidst forsvinder de. Forløsningen fra moderlivet er den første af disse forandringer, og den er Kṛṣṇa. Den første forløsning er begyndelsen til alle fremtidige aktiviteter.

À compter du moment où il a pris naissance, l’homme meurt un peu à chaque instant. La mort dévore les êtres à chaque instant, et ce qu’on nomme la mort proprement dite n’est que le dernier coup qu’elle leur porte. Cette mort est Kṛṣṇa.

Les êtres doivent tous franchir les six étapes de l’existence que sont la naissance, la croissance, la stabilisation, la reproduction, le déclin et la mort. La première, la délivrance de la matrice, initiatrice de toutes les activités à venir, représente elle aussi Kṛṣṇa.

De syv egenskaber, der nævnes her – berømmelse, lykke, veltalenhed, hukommelse, intelligens, standhaftighed og tålmodighed – anses for at være feminine. Hvis en person besidder dem alle eller nogle af dem, bliver han glorværdig. Hvis man er berømt som et retfærdigt menneske, gør det én glorværdig. Sanskrit er et perfekt sprog og dermed meget gloriøst. Hvis man efter at have studeret et emne kan huske det, er man begavet med en god hukommelse eller smṛti. Og evnen til ikke bare at læse mange bøger om forskellige ting, men også at forstå dem og bruge dem, når det er påkrævet, kaldes intelligens (medhā), en anden god egenskab. Evnen til at overvinde ustadighed eller uligevægt kaldes standhaftighed (dhṛti). Og når man er fuldt ud kvalificeret, men alligevel mild og ydmyg, og når man kan bevare sin ligevægt i både sorg og lykkelig ekstase, besidder man den gode egenskab, der kaldes tålmodighed (kṣamā).

Les sept qualités énumérées ici – le renom, la fortune, le beau langage, la mémoire, l’intelligence, la constance et la patience – sont représentées par sept déesses. Une personne est glorieuse si elle les possède toutes ou même si elle n’en possède que quelques-unes. On louera, par exemple, un homme réputé pour sa droiture. Et l’on glorifiera le sanskrit car c’est une langue parfaite. Avoir une bonne mémoire (smṛti), c’est pouvoir se souvenir de l’objet de son étude. La véritable intelligence (medhā) consiste non seulement à lire un grand nombre de livres sur divers sujets, mais aussi à les comprendre et à mettre en pratique leurs enseignements au bon moment. La fermeté, ou constance (dhṛti), est la faculté à combattre en soi l’irrésolution. Celui qui, même doté de grandes qualifications, sait rester humble et aimable, qui considère avec équanimité la joie et la peine, est doté de cette merveilleuse qualité, la patience (kṣamā).